Jordskokker er meget lette at dyrke, de kan spises enten kogte eller rå, men det skal være som delikatesse og ikke i for store mængder ad gangen. Læs artikel…
I Den Økologiske Have har de som led i et sortsbevaringsprojekt mange sorter af jordskokker, bl.a. blomstrende sorter og sorter med røde knolde.
Knoldfennikel er en vintergrønsag i Sydeuropa, men vi kan med succes dyrke den i Danmark til høst i forsommeren og igen i efteråret.
Jordskok er en fortræffelig vintergrønsag. Den er dobbelt så dyr at købe som kartofler, men mindst ti gange så let at dyrke.
Radiser er en af de første afgrøder, man kan så og høste i sit drivhus eller køkkenhave i foråret. Radiser er nemme at dyrke og på ganske lidt plads.
Persillerod er en meget velsmagende rodfrugt, som i dag bruges til meget mere end suppeurt. Den er dyr at købe og derfor oplagt at dyrke i egen have.
Vil man prøve lidt anderledes afgrøder i køkkenhaven, er oka og knoldgaltetand et oplagt valg, da de to små knolde er lette at dyrke og smager godt.
Mange har forsøgt at dyrke knoldselleri uden den store succes. Selleridyrkning kræver en del viden, men det er ikke svært, når man har fundet metoden.
Holder man af at lege med nye råvarer til middagsbordet, så forsøg dig med Oxalis i haven. Planteslægten kan tilbyde både rodknolde og »grønt« drys.
De brunsorte lange skorzonerrødder ser ikke særligt tiltalende ud, men de er i virkeligheden en overset delikatesse, som man selv er nødt til at dyrke
En af de mere specielle grønsager i selvforsyningshaven er knudekål, hvor det er den opsvulmede stængel, der spises. Både tidlige og vintersorter.
Man venter og venter, ser ukrudtet spire frem og overvejer, hvordan det nu er, at kimbladene på gulerødder, persillerødder, skorzonerrod m.fl ser ud.
Anu er i samme slægt som blomsterkarse, men er flerårig og har spiselige knolde, blade og blomster. Den stammer fra Sydamerika og tåler ikke frost.
Guleroden er normalt lang og orange, men der findes andre typer og sorter. Den kan være kort og tyk, lille og rund eller rød, hvid, lilla og gul.
Guleroden giver en god fornemmelse af at have en grønsag i huset, som alle kan lide, men smagen afhænger bl.a. af dyrkningsjord, gødning og sort.
I haven dyrker vi dels grønsagen knoldfennikel, dels bladfennikel og bronzefennikel, hvorfra vi bruger blade og frø som krydderi i og på maden.
Hvis man dyrker knude og knolde i sin have, så får man mad der mætter, og de fleste kan gemmes til langt ud på vinteren.
En rødbede er ikke bare en rødbede – de kan være røde, hvide, gule, bolsjestribede og faconen varierer fra platrunde over runde til cylindriske.
Havrerod kan man næsten dyrke for blomsternes skyld i plantens andet år, men de lyse rødder er også meget delikate og kan stå i jorden om vinteren.
Det er vigtigt at få tyndet sine gulerødder, da man ellers ender med en masse alt for små og ubrugelige gulerødder i stedet for store og flotte.
Det er nødvendigt at tynde de rækkesåede grønsager til en passende afstand, for at de kan udvikles til gode planter og give pænt store grønsager.
Knoldfennikel er perfekt at dyrke på ledig jord efter tidlige kartofler, gulerødder, jordbær og løg – det giver sprøde knolde i det sene efterår.
Rodfrugterne har fået en renæssance i det danske køkken, bl.a korsblomstrende arter som ræddiker, majroer, kålroe og knudekål.
Oka dyrkes for de spiselige knolde skyld. De har et højt proteinindhold og lavt indhold af fedt. Ligesom kartoffel skal knoldene opbevares frostfrit.
Gulerødder er nemme at dyrke, og man kan være selvforsynende med friske gulerødder fra midt på sommeren og helt frem til april måned.
Det er dejligt med knasende friske gulerødder hele vinteren, men det kræver, at gulerødderne er dyrket ormefri, og man kan opbevare dem frostfrit.
Knoldfennikel skal sås på den rigtige årstid og have optimale forhold – ellers går den i stok og blomstrer i stedet for at danne en aromatisk knold.
Fra Kina kommer en interessant, mild og sød radis, som fint kan dyrkes i danske haver som 2. afgrøde, dog ikke altid helt uden problemer.
Navnet leder ikke tankerne hen på en gourmetgrønsag, men faktisk er den gamle grønsag ræddiken en meget velsmagende rodfrugt med en fin radissmag.
Majroer giver hurtigt små fine roer, som minder lidt om milde radiser. De kan spises i salat eller anvendes i varm mad, bl.a. tilberedt i wok.
Rødbeder er lette at dyrke, og de er bedst, sødest og sprødest som små, og de fås i både gule, stribede, hvide og mørkrøde, men de smager ikke ens.
Både knoldselleri og bladselleri sætter af og til et eller flere sideskud, og det er en god ide at fjerne dem, så planten kan udvikles optimalt.
Rødbeder er lette at dyrke i haven, og der er få skadedyr og sygdomme. Der er mange sorter, og rødbeder kan også fås gule, stribede og hvide.
I efteråret må man træffe sit valg: skal gulerødderne tages op til opbevaring et frostfrit sted, eller skal de blive i jorden under isolerende dække.
Bladselleri er en af efterårets store delikatesser og knoldselleri er en af de vigtige vintergrønsager.
Pastinakker er lette at dyrke, de kan blive stående i jorden om vinteren, de giver et højt udbytte, og de hvide rødder kan bruge meget alsidigt i mad.
Søg i forhandlerguiden:
Øko sættehvidløg, 5 efterårssorter
Frø til de mest smagfulde grøntsager
Kæmpe udvalg af græskar- og bønnefrø.
Øko planter til den spiselige have
Alt til den økologiske have
Alt fra hele verden
Frø og udplantningsplanter, samt have
Flerårige spiselige planter til haven
Her er du: Forsiden > Køkkenhaven > Grønsager > Rodfrugter