Dyrkning af vintergulerødder

Vintergulerødder fås i mange sorter, der også kan have forskellig farve. Foto: Karna Maj

Der er et par forhindringer, man skal overvinde for at få succes med at dyrke gode vintergulerødder. Der kan være kan problemer med at få frøene til at spire godt, specielt på lerjord, og så er der de irriterende »orm« i gulerødderne. Og desuden problemet med at opbevare rødderne vinteren igennem. Men med lidt viden, kan man dyrke flotte ormefri gulerødder og have egne friske gulerødder helt hen i maj måned.

Et perfekt såbed til gulerødder

Specielt på lerjord er det meget vigtigt, at man etablerer et helt perfekt såbed, som er løsnet i dybden (30–40 cm). Gerne i god tid, så jorden når at »sætte sig« i en regnbyge, inden såning. Jorden skal være let smuldrende og fri for knolde. Den skal ikke tilføres kompost inden såning, men det er en fordel, hvis såbedet har været vinterdækket med plantemateriale. Der bør ikke bruges møg, da gødningslugten tiltrækker gulerodsfluen. Gulerødder er iøvrigt en ikke særligt næringskrævende afgrøde. Hvis jorden har for et højt indhold af næringssalte, kan det for gulerødder give problemer med spiringen. Derfor er det vigtigt ikke at gøde jorden til gulerødder ingen såning, men efter at de er kommet i god vækst.

Er jorden meget stiv, og har man dårlige erfaringer med såning af gulerødder, så prøv at blande lidt bakkegrus ind i jorden i sårillerne.

Eller prøv en anden metode anbefalet i bogen om Rosendals Have: »Ved at dyrke gulerødder på en såkaldt jordvold, kan man opnå gode resultater på selv en tung jord. Med et redskab skubbes en jordvold op, som flades lidt ud på toppen, og heroppe sås og dækkes frøene. I forhøjningen blive jorden betydelig varmere og dybere, hvilket gulerødderne holder af.« Metoden er måske lidt usikker, hvis det er tørke und spiringen, da jordvolden lettere tørrer ud. Og der skal hyppes ekstra godt for at undgå grønne nakker på gulerødderne.

Det er altid en god ide at eksperimentere lidt og finde den metode, der giver det bedste resultat på den jord, man nu engang har til rådighed. På sandmuldede jorde er alt dette ikke et problem, her sår man bare.

Gulerodsdyrkning

På frøposerne står der næsten altid, om det er en vintersort. Vintersorter er særlig egnet til opbevaring. Men hvis man sår sent, er det en fordel at så sommergulerødder, som har en hurtigere udvikling, og de kan faktisk holde sig udmærket under opbevaring.

Vintergulerødder sås i løbet af maj og halvt ind i juni med en rækkeafstand på 15 cm. De 1,5 cm dybe såriller vandes inden såningen. På lerjord skal man lade vandet trække ned, indtil jorden ikke længere er smattet, inden man sår frøene. Ellers risikerer man at jorden klasker for meget sammen omkring frøet, så der ikke er ilt nok til spiringsprocessen.

Når først gulerødderne er kommet op i rækken, er selve dyrkningen enkel nok. Når planterne har fået de første par rigtige blade, tyndes de til en afstand på 4–5 cm (sommergulerødder 6–8 cm). Det giver middelstore gulerødder.

Efterhånden som planterne vokser til, lægges der et lag jorddække ud mellem rækkerne. Hvis jorden ikke har været gødet året før eller vinterdækket med plantemateriale, kan man nederst i dækket lægge et lag velformuldet, omsat kompost – aldrig frisk gødning. Eller tilfør gødning på plantebasis, f.eks. lupinbaseret gødning.

Et 10 cm tykt, luftigt lag halm har i praksis vist sig at kunne forhindre gulerodsfluen i til at lægge sine æg, men det kan først lægges på i fuld tykkelse, når planterne har nået en vis størrelse. Og så har der måske allerede været besøg af gulerodsfluens 1. generation.

Der er flere generationer af gulerodsfluer

Orm i gulerødder kan være så slemt, at der slet ikke bliver noget som kan spises. Foto: Karna Maj

Nu er vi allerede nået til næste problem: gulerodsfluerne – eller rettere deres larver, hvis skade vi kender som orm i gulerødder. Gulerodsfluerne er 4–5 mm lange og blankt sorte, benene er gule, vingerne glasklare. De holder til i høj vegetation om dagen og flyver om aftenen ned og lægger deres æg i jordrevner omkring planterne, og larverne finder frem til gulerødderne. Undgå derfor jordrevner i tørkeperioder, og efter udtyndingen vandes jorden til omkring planterne.

Efter en til to måneders forløb har larverne nået fuld størrelse, og de forpupper sig, og næste generation gulerodsfluer er på vej. Larver og pupper overvintrer i jorden, og derfor er det meget vigtigt ikke at så samme sted som sidste år. Det er især vigtigt, hvis man bruger insektnet eller fiberdug over gulerodsrækkerne for at holde fluerne væk. Hvis fluerne kommer nede fra jorden og spærres inde, kommer nettet til at have den helt modsatte virkning.

Der er to til tre generationer i løbet af dyrkningssæsonen. Første generation flyver fra midt i maj til juni. Anden generation normalt fra august. Første generation giver ikke så store skader; man skal være uheldig, hvis sommergulerødder sået i april bliver angrebet meget. Og vintergulerødder, sået sidst i maj, når ikke at blive så store, at de er attraktive for 1. generation af gulerodsfluer. Eftersommerens generationer gør langt mere skade.

Gode råd mod gulerodsfluer

Hvis man dyrker gulerødder ude midt på en åben mark, er der meget få gulerodsfluer. Bl.a. fordi fluerne holder til i buske. Men inde i haverne kan problemet være direkte ødelæggende. Når først der er lavegange i store dele af guleroden, er den ikke særlig appetitlig og svær at få noget ud af, selv om man skræller og skærer væk

Problemets omfang har sat fantasien i gang med hensyn til at holde gulerodsfluerne væk fra gulerødderne. Gulerodsfluerne tiltrækkes af duften af gulerodstop. Så efterlad aldrig de udtyndede gulerødder eller afskåret top i bedet. Det har givet anledning til mange forsøg med lugtafskærmning:

• Samdyrkning med løg/porre – men løg høstes inden 2. generation flyver.
• Forsøg med samdyrkning med koriander, tagetes m.m.
• Udvanding med stærkt lugtende planteud­træk.

Når man har gjort sig al den umage, kan man som regel se en vis virkning. Men virkningen er begrænset i regelrette afprøvninger.

Hegn ind eller dæk med fiberdug eller insektnet

Fiberdug over buer af elrør er en effektiv beskyttelse af gulerødderne. Vel at mærke hvis gulerødderne er overdækket inden 1. generation af fluer flyver fra sidst i maj. Foto: Karna Maj

Det sikreste er derfor at forhindre, at gulerodsfluerne når frem til gulerødderne og lægger deres æg. Det kan gøre på to måder.

• Fluerne flyver ikke ret højt. Derfor kan man holde dem ude med et 70 cm højt hegn beklædt med insektnet eller stores (gardinstof) sat op rundt om stykket med gulerødder.
• Den nemmeste og mest sikre metode til at få ormefri gulerødder er dog at dække bedet fra såning til optagning med insektenet eller fiberdug. Nettet eller dugen tages kun af få gange for at tynde og luge, og kun midt på dagen i godt vejr. Fiberdugen kan lægges direkte hen over gulerødderne, eller man kan sætte buer op. Insektenet er lidt tungere, men mere åbent og giver en bedre luftcirkulation, og her er det nødvendigt med buer. Buer kan laves af aluminiumsrør eller de hvide elrør af plast. Det er vigtigt, at nettet/dugen slutter tæt ved jorden – det er små insekter, der er på spil. Brug f.eks. mursten til at holde det på plads med.

Vinteropbevaring af gulerødder

Efterårsdækning af vintergulerødder i november med et tykt lag blade og et gammelt stykke fiberdug. Foto: Karna Maj

Det sidste problem, der skal løses for at have fine gulerødder hele vinteren, er opbevaringen. Traditionelt tager man gulerødderne op i oktober og lægger dem i kasser med sand et frostfrit sted. Men de færreste har gode nok opbevaringsmuligheder. Hvis kvaliteten skal være god vinteren igennem, skal opbevaringsstedet ikke kun være frostfri, men helst tæt på 0° C og med 95% relativ fugtighed.

Nemmeste og bedste metode er derfor at lade dem sidde i jorden, dække dem rigtigt godt mod frost med et minimum 25 cm tykt lag blade holdt på plads af fiberdug. Blade er smattede og tiltrækker ikke mus som halm og vintermåtte kan gøre, da der her er mere tørt og lunt. Man kan venter til langt hen på efteråret med at dække – det plejer at passe med det tidspunkt, hvor der er bunker af visne blade til rådighed.

I hård barfrost med blæst, kan man vande dugen og på den måde etablere en beskyttende iskappe. Eller man kan dække et stykke bobleplast over, som oven i købet isolerer lidt ekstra.