Rodfrugter i korsblomstfamilien

Når vi taler om de korsblomstrende, er det kål, vi tænker på. Men faktisk er der en lang række korsblomstrede arter, hvor det er rødder og stængler, vi spiser. Det er arter som radiser, ræddiker, japanræddike, majroer, kålroe og knudekål eller glaskål, som de også kaldes.

For få år siden blev der rynket på næsen af majroer, kålrabi og glaskål, men nu er det langt mere trendy at spise alle former for rodfrugter, også dem med kålsmag. Og man kan i madmagasiner og nye kogebøger finde nye og spændende opskrifter med dem.

Jord og dyrkning

Fælles for disse rodgrønsager er, at de har en hurtig udvikling, og at de ligesom havekålene gerne vil have en muldrig og kompostgødet jord (helst gødet året før) med en pH-værdi på 6,5–7,5. En høj pH-værdi mindsker risikoen for kålbrok.

Hurtig udvikling – kort brugstid

Hvis disse arter skal give lækre grønsager, skal de dyrkes optimalt igennem hele deres korte vækstperiode. De må således ikke mangle vand, da det gør dem træede og stort set uspiselige. Derfor er det helt nødvendigt, at de bliver forsynet med et godt lag jorddække, således at jorden holdes fugtig. I tørre perioder kan det være nødvendigt at vande, hvis kvaliteten skal være i top

Hvis man ikke er indstillet på en god pasning, skal man nøjes med at dyrke dem i det tidlige forår og sensommeren, hvor der er som regel væde nok. Man kan også forsøge sig med at flytte dem til en lidt skygget vokseplads, hvor jorden ikke så let tørrer ud.

De har ikke kun en hurtig udvikling, men også en kort brugstid. Derfor skal der sås lidt og tit, hvis man vil have en konstant forsyning. Afhængig af art fra hver 14. dag til hver måned.

Såning

De skal sås direkte på voksestedet. Dog kan knudekål udplantes og man kan forkultivere det tidligste hold af majroer ved at så i potter med flere planter i hver potte. Det kan også være nødvendigt i haver, hvor der er så mange jordlopper, at kimplanterne ødelægges helt lige efter fremspiring.

Sædskifte

De er alle korsblomstrende, nogle af dem tilhører kålslægten, andre gør ikke. Men alle korsblomstrende planter bør placeres i sædskiftet sammen med hovedkål, blomkål, grønkål, rosenkål og asiatiske bladgrønsager som pakchoi, kinakål m.fl., da der ellers er fare for at opformere kålbrok. Radiser har dog så kort en udviklingstid, at de kan dyrkes i alle sædskifter, men planterne skal fjernes, så snart høsten er forbi.

Skadedyr og sygdomme

De kan alle angribes af jordlopper, kålfluer, larver af stor kålsommerfugl, kålbladlus og kålbrok.

Problemet med jordlopper varierer fra art til art, f.eks er knudekål ret problemfri, mens radiser og majroer ofte angribes slemt. De kan faktisk bruges som fangafgrøde mellem kål. Man kan minimere problemet væsentligt ved at dække med insektnet samtidig med, at man sår. Man forhindrer herved at der kommer flere jordlopper flyvende til, og kan »nøjes« med gnav fra de jordlopper, som allerede er på arealet.

Æglægningen af første generation af lille kålflue sker i maj og er den mest ødelæggende.

For at undgå at få kålbrok, som er en af de mest alvorlige sygdomme at få ind i haven, bør der ikke dyrkes korsblomstrende oftere end hvert 4.-6. år på jorden.

Knudekål

Knudekål, Brassica oleracea var. gongylodes. Knudekål kaldes ofte også for glaskål. Den er helt speciel, da det er den opsvulmede stængel, der spises. Der findes både hvide og violette sorter, som dog alle er hvidlige inde i knuden. Der er meget forskel på størrelsen af de forskellige sorter. Knudekålen skal høstes 5–8 cm store og har da et saftigt og sprødt indre med en fin kålsmag. De kan dog bruges selv meget store i f.eks. supper, hvis de skrælles godt.

Knudekål kan dyrkes hele sæsonen, sås fra tidlig forår og til midt i juni. Kan evt. forkultiveres. Udviklingstid 2–3 måneder afhængig af sort. Sådybde 1 cm. rækkeafstand 35–40 cm, 20 cm planteafstand i rækken. De må ikke mangle vand under deres udvikling, så jorddække er en god ide. Kan vinteropbevares, men dårligere holdbarhed end kålrabi.

Majroe og roer

Majroe, Brassica rapa var. rapa findes i flere sorter både hvide og gule majroer, og nogle har desuden lillafarvet skræl på øverste del af roen. Meget hurtig udvikling: 6–8 uger. Den bliver let svampet og skal høstes som helt lille.

Majroer kan sås i det tidlige forår, men de bedste majroer fås ved såning til efterårsbrug fra sidst i juli. Spirer allerede ved 4° C. Sås 1 cm dybt. Rækkeafstand 30–35 cm, 8–10 cm afstand mellem planterne i rækken. Majroer kan vokse helt tæt. Dette kan udnyttes ved forkultivering med multisåning af 3–4 planter i en potte til tidlig udplantning. Kan vinteropbevares. Til opbevaring sås først i august.

I de andre nordiske lande dyrker man også, især i de nordlige dele, roesorter, som tilhører samme art som majroer, men de er ikke så søde. Nogle af dem bliver ret store. Det er gamle sorter som Gränsrova, Målselvnepe og Svedjerova – de kan købes hos Runåbergs Fröer, men enkelte findes også i Hammenhögs frøsortiment.

Kålroe

Kålroe, Brassica napus var. napobrassica kaldes i havedyrkning ofte for kålrabi, men der er en del forvirring omkring brugen af ordet kålrabi, som af nogle også bruges om knudekål. På svensk hedder knudekål kålrabbi. Man skal derfor ved frøbestilling se sig godt for. Kålroe er en gul roe med grøn eller violet nakke afhængig af sort. Sorten ‘Marian’ er meldugsresistent.

Udviklingstiden er 3–4 måneder, så derfor kan man nå at så den på tidligt afhøstede bede i juni. Kan bruges allerede fra de er 4–5 cm store. Spirer ved 5° C. Sådybde 1–2 cm. Rækkeafstand 40–50 cm, 10–20 cm i rækken. Kan vinteropbevares, tåler let frost.

Radis

Radis, Raphanus sativus var. radicula er ikke kun en rød rund eller aflang med hvid spids. Der er mange sorter i rød, hvid, lilla og rød med hvid spids, og der findes sorter, der giver ekstra store radiser Nogle sorter har stor top, andre en meget lille top, hvilket kan være af betydning til mellemsåning mellem andre afgrøder. Der findes sorter til tidlig/sen dyrkning og sorter til højsommerdyrkning.

Radiser sår man 1–2 cm dybt. Rækkeafstand 15 cm, i rækken udtyndes til 2 cm. De spirer allerede fra 4° C, og har en udviklingstid på 4–6 uger. Sås fra tidligste forår i bænk og drivhus. Sås frem til august på friland, senere i bænk og drivhus. Ved dyrkning i højsommeren bør man vælge et bed med nogen skygge og gerne jorddække, som kan holde på fugtigheden. Vand i tørre perioder, ellers bliver de lettere og hurtigere træede, stærke og går i stok.

Ræddike

Ræddike, Raphanus sativa var. niger. Der findes sorter, der er røde, hvide el. sorte. Deres spiselige rod kan være rund eller kegleformet. ræddiker har større rod og mere smag end radiser, og bliver ikke så let svampede.

Ræddiker sås først fra juli. Sås de tidligere løber de i stok. Sådybde 1–2 cm. Rækkeafstand 35–40 cm, og 10–15 cm afstand mellem planterne i rækken. Udviklingstid 2–3 måneder, afhængig af sort. Til opbevaring sås vinterræddike i juli, hurtigudviklende efterårssorter i august.

Japanræddike

Japanræddike, Raphanus sativus var. acanthiformis, kaldes også for japanradis og kinaradis. De bliver 25–50 cm lange og har 4–7 cm tykke hvide rødder.

Sås først fra juli – de forårsåede går i blomst, men kan dog bruges. Sådybde 1–2 cm, 35–50 cm rækkeafstand, 10–15 cm afstand mellem planterne i rækken. Udviklingstid 2 måneder. Den kan lagres til brug om vinteren. Sås sidst i juli til opbevaring.