Gulerødder – typer og sorter

Når vi siger gulerod, tænker vi nok mest på den cylindriske, ensartede orange gulerod, vi kender fra grønthandleren og supermarkedet. Men denne form for gulerod er meget langt fra de oprindelige former af gulerod, der kan spores tilbage i historien, og fra den vilde gulerod, der ses blandt andet i grøftekanter i det meste af Danmark.

Gulerodens historie

Guleroden har været kendt i tusindvis af år. Den har været dyrket i hvert fald siden år 3000 før vor tidsregning i det område, vi i dag kender som Afghanistan, og omkring år 2000 før vor tidsregning er den afbilledet i ægyptiske templer, ligesom der er fundet gulerodsfrø i faraoernes gravkamre. Dengang kendte man til violette, hvide, gule og røde gulerødder, men orange gulerødder var helt ukendte. De blev først udviklet i Holland i det 16. århundrede.

I det tolvte århundrede gjorde guleroden så småt sit indtog i det sydlige Europa, og i det trettende århundrede blev den mere udbredt i resten af Europa.

I Danmark er den første gang nævnt i litteraturen omkring år 1300 af Harpestreng, men først senere blev guleroden almindelig. Under Christian II blev hollandske bønder inviteret til Danmark, hvor de blev tildelt hele Amager, undtagen Dragør. Bønderne indvandrede i perioden 1515 til 1521 og blev meget respekterede for at levere grønsager til såvel kongehuset som Københavns torve. Det er nok også disse hollandske indvandrere, vi skal takke for at have introduceret guleroden som almindelig føde i Danmark. En overgang kaldtes guleroden oven i købet for amagerrod.

Et lille udpluk af de mange forskellige gulerødder, der findes. Alle er dyrket i forfatterens have i 2003. Med start kl. 12: St. Valery, Rotin, Regulus II, Kämpe, Pariser Torve, Amsterdammer 3, Rote Riesen 2, White Belgium, Juwarot, Nutri Red, Gonsenheimer Treib, Jaune de Doubs, Rothild, Nantes 2, Flakeer 2, Géante Rouge, ­Imperator, Chantenay Red Cored, Rodelika. Foto: Brian Krause

Gulerodsformer og -sorter

Lubiana, en gul gulerod, kan let blive 10 cm i diameter. Foto: Brian Krause

Som antydet er den cylindriske orange gulerod kun én af mange former for gulerod, der findes. Der er en rigdom og variation, man kan have svært ved at forestille sig. Nogle er tykke, andre er tynde. Nogle er cylindriske, nogle er koniske, og andre er runde. Nogle er korte, andre er lange.

Nogle smager sødt, andre smager vandet, og andre igen smager skarpt. Nogle er saftige, og andre er tørre. Nogle er orange, nogle er violette, nogle er røde, nogle er gule, og nogle er hvide. Nogle har samme farve hele vejen igennem, mens andre har én farve udenpå og en anden i kernen.

Nogle giver et kæmpe udbytte, og andre giver et meget beskedent udbytte. Nogle har pæne glatte rødder, mens andre er mere ru og knudrede. Nogle er ensartede, og andre har meget stor variation i størrelse og form.

Nogle er gode til tidlig høst, andre er gode til sen høst og lagring. Nogle er gode rå, mens andre er bedre kogt eller stegt. Nogle indeholder meget karotin, nogle mindre, og andre slet intet. Nogle er gamle traditionsrige sorter fra 1800-tallet, andre er nyudviklede ­F1-hybrider.

Men alle er de gulerødder. Der findes tusindvis af forskellige sorter.

Når du skal vælge, hvilken slags gulerødder du vil dyrke, gælder det om at finde de sorter, du synes bedst om. Der er nok at vælge imellem. Hvis du bare ser på udbuddet i de netbutikker, som nævnes sidst i artikelen, finder du let 50 forskellige sorter.

Guerande, en dejlig gulerod af samme type som London Torve og Chantenay Red Cored. Foto: Brian Krause

Gulerodstyper

Når man taler om gulerødder, kan det være en fordel at inddele dem i forskellige typer. Det kan gøres på mange måder, men jeg foretrækker denne opdeling:

• Pariserkarotter: Gulerødder som f.eks. ‘Pariser Torve’, der desværre ikke er i handelen længere, ‘Kundulus’ og ‘Parabel’ er tidlige, næsten kuglerunde gulerødder, som er lækre til en lille nydehaps. De giver ikke så stort udbytte, for rødderne er ganske korte, men de er tidlige, lækre og sjove.
• Nantes-typen: Den mest almindelige type gulerødder er Nantes-typen. Det er cylindriske ensartede rødder, der almindeligvis er omkring 15 cm. lange og et par cm i diameter. Smag og behag er selvfølgelig forskellig, men umiddelbart forekommer denne type gulerødder ikke særlig interessant.
• Korte og tykke: Gulerødder som f.eks. London Torve‘ og ’Chantenay Red Cored‘ er korte eller halvlange og temmelig tykke. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at ’Chantenay Red Cored‘ er favoritten her i huset. Gulerødder i denne kategori er ofte saftige efterårsgulerødder med gode lagringsegenskaber.
• Imperator-typen: Rødder af Imperator-typen er ganske tynde og spidse. Denne type rod er ofte en rigtig lækkerbisken, og god til at skrubbe og gnave af.
• Store gulerødder: Der findes mange store gulerodstyper – f.eks. ’Geante Rouge‘, ’Kämpe‘ og ’Jaune de Doubs’. Mange kategoriserer de store gulerødder som fodergulerødder, men det er ikke retfærdigt, for mange af dem er rigtig lækre, har en god intens smag og kan gemmes længe. Vi bruger meget at skære de store gulerødder i skiver som snacks. De gule bliver til guldmønter, de hvide til sølvmønter og de orange til bronzemønter. Ungerne elsker dem.

Find de sorter, du synes smager godt

Herfra skal ikke anbefales én bestemt sort frem for andre, for det er helt sikkert: Der er næsten lige så mange meninger om, hvad en god gulerod er, som der er forskellige gulerødder.

På ét af foreningen Frøsamlernes møder havde vi en gulerodssmagning. Vi skulle alle vurdere et par håndfulde gulerødder ud fra forskellige kriterier. Resultatet var overordentligt forvirrende. En gulerod, nogen opfattede som kedelig, syntes andre smagte rigtig godt. Nogle vurderede én gulerod sød, mens andre syntes, at samme gulerod smagte for stærkt, og sådan fortsatte det.

Rådet er derfor: Prøv nogle forskellige typer og find ud af, hvilke tidlige og sene rødder du bedst kan lide til forskellige formål; at gnave rå, til råkost, i suppe, i gryderetter og så videre.

Nogle gulerodssorter

Amfine
Amsterdam Forcing
Atomic Red
Belgian White
Berlikum 2
Chantenay Red Cored
Colmar
Early Nantes Shorthorn
Fanal:
Flyaway F1
Fynn
Flakker 2
James Scarlet Intermediate
Jaune du Doubs
Jeanette F1
Kämpe
Kundulus
Küttiger Rüebli
London Torve
Milan
Nantaise 2
Nantes 2
Purple Dragon
Regulus II
Resistafly F1
Robila
Rodelika
Rothild
Rotin
St Valery
Starca F1

Mange af sorterne kan fås i økologisk kvalitet og de fleste kan findes hos de mange frøfirmaer, som er med i forhandlerguiden på Havenyt.dk under Frø og løg.