Vinteropbevaring af gulerødder

Det er dejligt at dyrke masser af gulerødder, så der er nok til hele vinteren eller i hvert fald en del af den. Men gulerødder tåler ikke frost, så det er nødvendigt med en strategi, som sikrer dem mod at blive ødelagt af frosten. Mange har ikke det ideelle frostfri opbevaringssted til rodfrugter, men opbevaring under isolerende dække kan være mindst lige så godt et valg.

Men der er flere forhold, man skal overveje, inden man vælger strategi. Alle de tre nedennævnte muligheder har fordele og ulemper i forhold til at have god adgang hele vinteren til friske, sprøde gulerødder. Man kan også vælge at kombinere mulighederne. Hvis man dyrker i højbede, kan man ikke vælge at lade dem sidde i jorden, da et rigtigt højbed ikke kan isoleres tilfredsstillende.

Har man kun et begrænset antal gulerødder tilbage i efteråret, kan man lade dem stå i jorden og sikre dem mod frost med et 5–10 cm tykt bladdække. Det er normalt nok helt frem til omkring 1. december.

Gulerødder taget op og lagt i sand i kasser

Den største fordel ved denne metode er, at man let kan hente de gulerødder i vinterhalvåret, man lige skal bruge.

Største ulempe er, at gulerødderne i løbet af opbevaringen bliver stadig mindre friske og sprøde. De mister hurtigt det sprøde og er ikke så sjove som rå gnavegulerødder. Sidst på vinteren kan de blive lettere gummiagtige.

Metoden kræver at man har et frostfrit sted, som også er mest muligt køligt, helst tæt på 0°C. Det ideelle er en jordkælder eller en kold kælder. Et isoleret rum i et udhus kan også bruges, og er vinteren mild nok, går det også med et uisoleret udhus med dække over kasserne. Det er en fordel at vente med at tage gulerødderne op til hen på efteråret.

Optagningen skal ske end dag, hvor gulerødderne lige kan nå at tørre, inden de lægges ned. Toppen må ikke skæres af ned i guleroden, det er bedst at knække toppen af med håndkraft – det giver mindst såring af gulerodden.

Man skal skaffe passende kasser og let fugtigt sand til at lægge gulerødderne ned i. Der skal nyt sand hvert år, og kasserne skal fornys eller rengøres, da der altid forekommer råd i løbet af vinteren.

Kasserne skal placeres et sted, hvor mus og rotter ikke kan komme til dem.

Gulerødder taget op og lagt i kule

Her mister man fordelen ved let at kunne hente gulerødder indendøre. Man kan i kulen hente en portion ad gangen. I hård frost bør en kule ikke åbnes, da det kan give lige netop så meget afkøling, at den ikke længere er frostfri. Hvis man har flere slags rodfrugter og kartofler i kulen, kan det være vanskeligt at få dem placeret, så man let kan få fat i det, man skal bruge.

Kuleopbevaring sikrer en kølig og fugtig opbevaring, som giver friske og lidt mere sprøde gulerødder, men ikke som hvis de blev stående i jorden.

Kulen skal graves lidt ned i jorden for at give sikker frostfri opbevaring, og den skal overdækkes med halm og et dække, som kan holde på halmen. Men samtidig skal der være tilpas ventilation, da rødderne ånder. Et helt regntæt dække vil forhindre, at rødderne forbliver sprøde, men er der for vådt, kan det give råd. Det kræver erfaring at lave en velfungerende kule.

Kuleopbevaring forudsætter, at man kan få etableret en kule, hvor der ikke er adgang for mosegrise, mus og rotter, for ellers kan det blive et foder- og overvintringssted for disse.

Kulen skal selvfølgelig etableres et sted, hvor grundvandet ikke står så højt, at gulerødderne kan komme til at stå i vand på noget tidspunkt.

Gulerødder i jorden under isolerende dække

Den største fordel er sprøde og friske gulerødder langt hen i foråret, ofte til sidst i april. Og her er tale om knasende sprøde gulerødder, som er bedre end de købte.

Den helt store ulempe er, at de skal hentes ude i bedet i al slags vejr – medmindre man godt kan lide den lille tur. Dagene er så korte om vinteren, at det bliver med lygte på hverdage, hvor man er på arbejde. Man kan dog fint tage op til en uges forbrug, hvis de anbringes køligt i en plastpose. Man kan evt. vaske dem og lægge dem i køleskabet.

I frost- og sneperioder kan man godt hente under dækket, når man er omhyggelig med kun at afdække dem, der skal tages op. Og skulle man komme til at linde lidt på dækket til nogle få nabogulerødder, så er det begrænsede skader i forhold til at gå i en kule med hele høsten. Det vil i øvrigt kun være den øverste del af guleroden, som vil blive frostskadet.

Et let snedække er godt, for det forøger isoleringen. Jokeren er et tykt snedække, som kan komplicere eller gøre det helt umuligt at få fat i gulerødderne. Hvis man følger godt med i vejrudviklingen, lærer man efterhånden at få taget en god portion op i tide. Det kan være en fordel lige at afmærke med høje pinde, hvor bedet er, så man ved, hvor man skal grave i snedriverne. I værste fald kan man blive nødt til at købe gulerødder, hvis man får en vinter med et længerevarende tykt snedække.

Metoden kan ikke bruges til højbede, da disse ikke kan isoleres mod vedvarende frost. Er højbedet meget lavt, kan man isolere yderligere i højden, som man gør med selleri og andre rodfrugter, der har noget af roden over jorden, men det er en meget større risiko for at ende med frosne gulerødder.

Metoden kan ikke bruges, hvis man har mosegrise. Mus og rotter kan også finde føde her, men musene bryder sig ikke om fugtige steder, så hvis man undlader at bruge plastoverdækning, tiltrækker det ikke mus i væsentlig grad. Rotter skal man holde øje med, og de skal bekæmpes med hjælp fra kommunen – der er i øvrigt stor risiko for at få dem ind i udhuset, hvis der opbevares gulerødder her.

Der skal skaffes dækkemateriale nok til et mindst 25 cm tykt lag dække. Det kan være halm, visne blade, ålegræs. Det skal evt. suppleres, hvis det falder meget sammen eller det bliver meget koldt – det man tager af, når man tager op, kan bruges til formålet. Ålegræs er bedst til at holde volumen, selv under en halv meter sne. Man kan også bruge en vinterisoleringsmåtte. Der skal en overdækning til at holde på isoleringen. Her kan bruges gamle og udtjente stykker fiberdug eller plast.

Når der de første frostnætter kommer i efteråret, behøver man kun at dække med et tyndere lag. Dæk ned mellem rækkerne, så gulerodstoppen er fri, da gulerødderne vokser hele efteråret ud. Det tykke lag dække lægges først over i december, medmindre der kommer dagsfrost eller hård nattefrost inden. I foråret skal man lade dækket være på, da det isolerer mod forårsvamen. Dæk evt. ekstra med det dække, som har været på resten af bedet.

Sne hjælper med til at holde temperaturen oppe under dækket. Og er der først et godt snelag, så er risikoen for frostskader nærmest nul, hvis det isolerende lag er tykt nok. Perioder med barfrost og stærk vind er den største udfordring. Her hjælper plastdække mod vindafkøling. Har man fiberdug over, så kan man vande fiberdugen, så der etabeleres en frostkappe, som kan dæmpe vindpåvirkningen.

Kombination af metoderne

Man behøver ikke kun at vælge en af metoderne, men kan kombinere efter årstiden og forholdene:

• Med mindre man har sine gulerødder et andet sted end ved boligen, er der ingen grund til at tage den del af gulerødderne op, som man kan nå at bruge frem til omkring 1. dec. Indtil det tidspunkt kan de normalt stå i jorden med et let bladdække, selv om der er nattefrost.
• Hvis man har mange gulerødder, kan man overveje at tage op til de tre vintermåneder, så man er sikker på at kunne få fat i sine gulerødder, og man kan så lade gulerødder til marts og april sidde i jorden under dække.
• Hvis man har hele høsten stående i jorden om vinteren, kan man tage en større mængde op til at lægge ind i kasser med sand, hvis man kan se, at nu strammer vinteren til, og der ikke er udsigt til tøvejr igen i langtidsprognosen. Hvis man bruger den strategi, skal man have en bunke sand klar, dvs. overdækket mod regn og isoleret mod frost. Her får man dog ikke pæne tørre rødder til nedlægning, men rødder med masser af våd jord, og hvis det er lerjord kan det være større mængder af klæg lerjord.
• Hvis man har kuleopbevaring, kan man lægge rodfrugter og kartofler i kasser dernede, så man kan tage en kasse op ad gangen. Del evt. kulen op i sektioner, så man kan hente et sortiment af det opbevarede uden at isoleringen til resten brydes. Men det kræver frostfri opbevaringsforhold til et hold grønsager indenfor.