Persillerod

På butikkernes etiketter står persillerod, og det er nok også det, de fleste danskere kalder denne meget velsmagende rodfrugt. Rodpersille er imidlertid det anbefalede danske navn for Petroselinum crispum var. tuberosum. Persillerod er en varietet af almindelig persille, Petroselinum crispum, og varietets navnet tuberosum fortæller os netop, at det er roden, vi har fokus på. De unge blade kan dog også bruges som erstatning for persille i det tidlige forår, når der er mangel herpå.

Dyrk dine egne persillerødder

Det er en god ide at dyrke sine egne persillerødder, hvis man er forfalden til denne fantastiske rodfrugt, da den er ret dyr at købe. Idag anvendes persillerødder ikke kun til suppeurt, men bruges i mange forskellige rettere, både stegt, kogt og rå.

Det er desværre ikke den letteste rodfrugt at dyrke og udbyttet er heller ikke så højt som ved gulerødder, så der er en grund til, at den er ret dyr at købe. Men hvis man sætter sig for at dyrke persillerødder og følger anbefalingerne, er der en god chance for at få mange og dejlige persillerødder, som oven i købet kan overvintres tildækket i et bed, så man hele vinteren kan høste sprøde og friske persillerødder.

Jorden

Som ved alle rodfrugter er det vigtigt, at jorden er løsnet godt i dybden. Sandmuld er mere velegnet end lerjord, men man kan fint dyrke persillerødder på lermuld. Roden bliver måske ikke helt så lang på en kompakt jord.

PH-værdien bør ligge omkring 6,5–7,5.

Gødskning

Persillerødder skal ikke gødes ret meget – lidt mindre end gulerødder, og som ved gulerødder tilføres den omsatte kompost først, når småplanterne er kommet i vækst. Alternativt kan man så efter en grønafgrøde med kvælstofsamlende planter.

Såtidspunkt og sådybde

Man kan så fra midt i april og til omkring 1. juni. Den lange spiringstid på op til 28 dage giver risiko for udtørring af såbedet. Det er derfor en fordel at så tidligt, dvs. i sidste halvdel af april, når jorden er min. 8–10 grader varm. sår man først i maj, risikerer man, at maj bliver så varm og tør, at frøene ikke spirer. Såning i april giver dog større ukrudtstryk, da ukrudtet spirer meget hurtigere end persillerødder.

Brug af foraktiveret frø nedsætter spiringstiden til ca. 14 dage. Lidt hurtigere spiring kan også opnås ved at udbløde frøet natten over. De profesionelle avlere sår i flere hold fra starten af maj, og de fleste af dem bruger foraktiverede frø og har svært ved at forestille sig at dyrke uden at bruge denne genvej til hurtigere og mere sikker fremspiring.

Sådybde

En passende sådybde er 1–2 cm. En dyb såning giver større mulighed for at undgå udtørring, men det er noget risikofyldt, især på lerjord, hvor jorden har risiko for at slemme sammen ved regnvejr. Man kan evt. blande dækjorden over frøene med lidt fint grus, hvis man har en lerjord, som er tilbøejelig til at danne skorpe.

Det såede må ikke tørre ud, inden fremspiring.

Række- og planteafstand

Rækkeafstanden bør være 50 cm. På 120 cm brede højbede er der plads til 3 rækker.

Det er meget vigtigt, at man udtynder til 7–10 cm’s afstand i rækken, da man ellers ikke får pænt store rødder. Man kan evt. have 5 cm afstand og udtynde yderligere sidst på sommeren og bruge de tynde rødder, men det giver ikke helt så store rødder som 10 cm afstand fra start.

Jorddække og ukrudt

Det er vigtigt, at persillerødder ikke udsættes for konkurrence fra ukrudt. De vokser bedst i en tilpas fugtig jord. Det er derfor en god idé at lægge et lag jorddække på, f.eks. halm, som kan forhindre, at ukrudtet spirer, og nedsætte fordampningen fra jordoverfladen.

Høst og opbevaring

De tidligst såede persillerødder er høstklare fra september. De tåler ikke frost og skal derfor enten dækkes mod frost på bedet eller tages op og som gulerødder og gemmes frostfrit i kule eller i kasser med let fugtigt sand.

Den aromatiske top kan bruges til suppevisk eller som erstatning for bredbladet persille. Ikke mindst i foråret er den et hit, da toppen fra overvintrede planter på friland vokser hurtigere til end persillens.

Sygdomme og skadedyr

Hvis man vil undgå angreb på rødderne af gulerodsfluens larver, skal persillerødder senest inden fremspiring dækkes med net eller dyrkes på et åbent areal med mindst 10 meter til hegn og buske. Fiberdug kan bruges i foråret, men skal, inden sommervarmen sætter ind, erstattes med et mere åbent net, f.eks. bionet, da bladene ellers kan blive ødelagt.

På persillerødder kan der forekomme angreb af såkaldt »rust«. Det ses som rustfarvede partier øverst på roden. Angrebet kan skyldes svampesygdommen selleriskurv, Phoma apiicola, der ofte fejlagtigt kaldes sellerirust, eller ugunstige vækstforhold, f.eks. vandmangel. Det ser ikke godt ud, og angrebet forringer holdbarheden, men når man dyrker til eget forbrug, er det ikke så alvorligt, da det angrebne kan fjernes ved skrælning. Der er forskel på de forskellige sorters modtagelighed.

Man kan forebygge angreb med et godt sædskifte, hvor selleri heller ikke indgår for tit, ved at sørge for gode vækstforhold og ved at tilføre jorden kalk, så pHværdien er høj.

Frøavl

Persillerod er en toårig plante, så rødderne skal enten overvintres på voksestedet eller plantes ud igen i foråret. Arten krydser med andre sorter og med persille og skal isoleres (500–600 meter).

Arten skal insektbestøves, så alternativ isolering ved hjælp af insektnet kræver håndbestøvning. Der kræves mindst 16 planter for at bevare en sort.

Persillerod og pastinak er to helt forskellige rødder

Persillerod bør ikke forveksles med pastinak. Det er to helt forskellige rødder, selv om de begge er hvide og tilhører Umbelliferae familien. Pastinak har en blødere konsistens, en sødere smag og en lidt anderledes sammmensætning af næringsstoffer med flere kulhydrater og mindre protein end persillerod.

Fødevaredata for persillerod

Fødevaredata for pastinak