Pastinak

Pastinak dyrker vi for den hvide rods skyld. Pastinak er en herlig grønsag med en sødlig, krydret smag, lidt i retning af selleri.

Den kan bruges på mange måder i maden. Lige fra supper, stuvninger, råstegt, marinerede, ovnbagt, urtemos og til råkost. Men det er vigtigt, at den tilberedes med omhu, da den let koger ud og bliver blød og uinteressant. Denne egenskab er på den anden side med til at gøre den meget velegnet til urtemos i blanding med kartofler eller andre rodfrugter. Pastinak har tidligere fortrinsvis været anvendt i gule ærter. Mest velsmagende er den ovnbagt sammen med andre rodfrugter, og til urtemos.

Pastinak

Pastinak, Pastinaca sativa, tilhører ligesom gulerod, persillerod, selleri, persille m.fl. til skærmplantefamilien (Umbelliferae). Pastinak stammer fra vild pastinak i Central- og Sydeuropa. Den er ikke med sikkerhed beskrevet som dyrket plante førend i 1600-tallet. I 1700-tallet blev den forsøgt indført som foder til kvæg, får og fedesvin, og i Italien anvendes den stadig som foderplante.

Pastinak er en toårig plante, som det første år udvikler den hvide spiselige rod. Får den lov til at stå, vil den andet år udvikle sig til en mandshøj plante med store gulgrønne blomsterskærme i juli–august. De er meget dekorative og besøges flittigt af bl.a. svirrefluer, men angribes også ofte af bladlus.

Planten findes forvildet i naturen, hvor den betragtes som uønsket. Plantens saft kan i kombination med sollys give forbrændingslignende vabler og sår på huden, dog i mildere grad en kæmpebjørneklo.

Dyrk dine egne pastinakker

Hvis man kan lide pastinakker, er det en god ide at dyrke dem selv, da de giver et stort udbytte af friske, store, hvide rødder, som man kan høste af fra midt i september og helt frem til april. Pastinakker mister hurtigt sprødheden, når de er gravet op, så hjemmeavlede er at foretrække.

Pastinakker bliver ikke kun store under jorden, toppen bliver også stor, og de store blade breder sig ud til siden, hvis de ikke holdes oppe af andre kraftigvoksende naboplanter. Derfor skal pastinak anbringes med omtanke i køkkenhavens bede.

Jorden

Pastinak kan dyrkes på både sandjord og lerjord og jordtyper derimellem, men en lerholdig og dybmuldet jord er at foretrække. Jorden må helst ikke indeholde alt for mange sten og være hård, da det kan give grenede rødder. Frisk staldgødning kan også være årsag til grenede rødder.

Pastinak har en meget dybtgående rod på typisk 12–20 cm længde, så jorden skal være løsnet i dybden. PH-værdien bør ligge omkring 6,5–7,5.

Gødskning

Pastinak skal gødes lidt mere end gulerod. Normen for kvælstof til pastinak og rodpersille er 165 g/10 m² på sandjord og 140 g/10 m² på lerjord. Det er bedst at gødske rodfrugter ved at tilføre kompost gennem vinterdække eller som omsat kompost først i juni, når planterne er kommet i god vækst. Rodfrugter bør ikke gødes med frisk staldgødning. Har man ikke omsat kompost, kan man i stedet for gøde med lupingødning, hvor næringsstofferne frigives over en længere periode.

Række- og planteafstand

Pastinak skal have mindst 50 cm afstand til andre afgrøder, da den kraftige top ellers kan skade svagere voksende naboafgrøder. På et bed, der er 120 cm bredt, og kun med pastinakker kan der være 4 rækker. Pastinak har en langsom tilvækst i maj og juni måned, så den kan godt sås mellem andre afgrøder, der høstes tidligt. F.eks. som to mellemrækker mellem tre rækker hvidløg. Eller man kan nå at dyrke salat i mellemrækker.

Afstanden mellem planterne i rækken bestemmer røddernes størrelse. Står de alt for tæt, bliver rødderne for små, er der meget stor afstand, får man nogle kæmperødder. Pastinakker kan på en god lerjord og med stor afstand blive næsten lige så store som sukkkerroer. En tilpas afstand til pænt store rødder er 10–15 cm. Avlere som dyrker til tidlige ikke så store pastinakker har op til 20 planter pr. meter.

Såning og pasning

Det er vigtigt at man bruger friske frø, da pastinakfrø har en meget kort holdbarhed, hvor spireenergien er i top. Køb derfor nye frø hvert år – eller spiretest de gamle frø. Det er ærgerligt at gå og vente i 3 uger, og så kommer der næsten ingen planter op i en hel række. Frøene sås i 1–2 cm dybe riller.

Pastinak sås fra først i maj og til først i juni. Sen såning kan give nogle meget lækre, mindre pastinakker til frisk brug i efteråret.

Pastinakfrø kan spire allerede ved 4° C, men den optimale temperatur er 10–20° C. Og da spiretiden er lang, 16–28 dage, så er det en god ide at vente, til jordtemperaturen er optimal. Det giver den korteste spiringstid, og dermed færrest problemer med ukrudt. Kimplanter af pastinak er lette at genkende.

Da der skal tyndes ud til 10–15 cm afstand, kan det være en god ide at pletså med den valgte afstand, hvis man ikke har for mange frø til rådighed. Nogle få radisefrø kan evt. sås med til markering af rækkerne, så der kan hakkes, så snart radiserne kommer op.

Jorddække og ukrudt

I starten er det vigtigt at holde rent omkring pastinakplanterne. Senere skal pastinakkerne nok klare sig i forhold til de mindre ukrudstarter, da de store blade overvokser det. Men det kan alligevel være en god ide at jorddække omkring pastinakkerne, når de er 10–15 cm høje, da det både forhindrer fremspiring af ukrudt og holder på vandet i jorden.

Høst og opbevaring

Pastinakker kan man begynde at høste af fra midt i september, når man synes de er blevet store nok. Det er en typisk vintergrønsag, som man kan gemme til brug sidst på vinteren, hvor der ikke er så meget andet. Den skades ikke af frost og kan blive siddende i jorden hele vinteren uden dække. Det kan dog være en fordel at dække rækken med blade eller halm, så man kan grave rødder op i frost. Ved udsigt til længere frostperiode er det en god ide at grave en portion op til nogle ugers forbrug.

Rødderne beholder sin gode kvalitet, indtil de begynder at sætte grøn top i april. Så snart den grønne top for alvor begyndet at vokse, bliver rødderne uinteressante. De flotte grønne blade i april kan se fristende ud, men man bør ikke forsøge at spise dem. Hos nogle mennesker kan selv berøring med pastinakblade give allergiske reaktioner. Derimod er selve pastinakroden helt ufarlig at spise.

Sygdomme og skadedyr

Hvis man vil undgå at rødderne angribes af gulerodsfluens larver, skal pastinakker senest, når de spirer frem, dækkes med net, eller de skal dyrkes på et åbent areal med mindst 10 meter til hegn og buske. Fiberdug kan bruges i foråret, men det skal, inden sommervarmen sætter ind, erstattes med et mere åbent net, f.eks. bionet, da bladene ellers kan blive ødelagt. I mange haver er det ikke nødvendigt at dække pastinakrækker mod gulerodsfluen, da angreb ikke er så ødelæggende på de store rødder som på gulerødder.

På pastinakker kan der forekomme angreb af såkaldt »rust« ligesom på persillerødder. Det ses som rustfarvede partier øverst på roden. Angrebet kan skyldes svampesygdommen selleriskurv, Phoma apiicola, der ofte fejlagtigt kaldes sellerirust, eller det kan skyldes ugunstige vækstforhold, f.eks. vandmangel. Rustangrebebe ser ikke godt ud, og angrebet forringer holdbarheden. Men når man dyrker til eget forbrug, er det ikke så alvorligt, da det angrebne kan fjernes ved at skrælle lidt ekstra af de store rødder. Man kan forebygge angreb med et godt sædskifte, hvor selleri heller ikke indgår for tit, ved at sørge for gode vækstforhold og ved at tilføre jorden kalk, så pH-værdien er høj.

Sorter

Der findes en rækker sorter, hvoraf de fleste kan fås hos danske frøfirmaer.

‘Halblange Weisse’. Tykke, kegleformede rødder med mild smag. Bingerheimer Saatgut.

‘Half Long Guernsey’. Fransk sort fra 1852. Medium lang og bred.

‘Student’. Gammel engelsk sort fra 1865, fremavlet direkte fra vild pastinak.

‘Tender and true’. Gammel sort fra 1897. Ikke så store rødder, men lange.

‘White Gem’. Hvide mellemlange rødder. Udviklingstid 175 dage. Ikke så modtagelig for »rustangreb«.

Frøformering

Pastinakblomster er tvekønnede, men er alligevel afhængig af bestøvning ved hjælp af insekter, da pollen i samme blomst frigives for sent til at klare bestøvningen.

Hvis man dyrker mere end en sort, eller der er andre sorter i blomst i nærheden (op til ca. ½ km væk), kan der ske krydsbestøvning. Især i de østlige dele af Danmark findes pastinak i naturen, ofte i vejkanter, mens den er mindre almindelig i Jylland og på Fyn. Herfra er der også risiko for krydsbestøvning. I disse tilfælde må pastinakplanter til frø dyrkes under insektnet og håndbestøves, eller man kan sætte insekter ind til blomsterne.

Frøene høstes i sensommeren, når de bliver brune, og inden de drysser af. De tørres og opbevares derefter tørt og køligt.

Pastinak og persillerod er to helt forskellige rødder

Pastinak bør ikke forveksles med persillerod. Det er to helt forskellige rødder, selv om de begge er hvide og tilhører Umbelliferae familien. Pastinak har en blødere konsistens, en sødere smag og en lidt anderledes sammmensætning af næringsstoffer med flere kulhydrater og mindre protein end persillerod.

Fødevaredata for persillerod
Fødevaredata for pastinak