Anu er en rankende plante, og man kan tydeligt se slægtskabet med blomsterkarse. Foto: Anemette Olesen
Anu, Tropaeolum tuberosum, er i slægt med blomsterkarsen, som vi dyrker som etårig sommerblomst og krydderurt. Anu stammer fra Andesbjergene, men er spredt til andre sydamerikanske lande. Anu kendes under flere andre navne, bl.a. Mashua eller Mashwa.
De spiselige knolde regnes for ligeså vigtige i indianernes kost som kartofler og oka. Anu er en vigtig afgrøde i Andesbjergene, hvor knolde serveres kogt i supper, ristet eller syltet i sirup.
Inkaerne spiste bl.a. knoldene, når de gik i krig, fordi knoldene skulle virke dæmpende på sexlyst. I dag har man ved forsøg fundet frem til at stoffet testosteron mindskes i rotter, der får serveret knoldene.
Anu er en flerårig knoldplante, der bør tages ind før frost. Den har en opret, urteagtig vækst, når de unge blade begynder at skyde frem. Knoldene kan let forveksles med knolde af oka, og begge er syrlige i smagen. Anuknolde skal overvintres frostfrit. Knolde kan plantes ud i potter i slutningen af maj, hvor de kønne blomsterkarselignende blade og små blomster kan bruges som drys over salater og smørrebrød. Knolde kan trives i en mager jord uden den store pasning og kan endda yde dobbelt så mange knolde som kartofler.
Anu er ikke i almindelig handel, men skal findes hos specialgartnerier, der har specialiseret sig i salg af læge- og krydderurter. Foreningen Frøsamlerne har den også på deres sortsliste for 2009 – under navnet Knold-nasturtium eller Mashua.
Du kan læse mere om anu i artiklen Anu/Mashua hos Gourmethaven.dk. Her er også billeder af knoldene.
Søg i forhandlerguiden:
Kæmpe udvalg af græskar- og bønnefrø.
Frø og udplantningsplanter, samt have
Frø til de mest smagfulde grøntsager
Alt til den økologiske have
Alt fra hele verden
Øko sættehvidløg, 5 efterårssorter
Øko planter til den spiselige have
Flerårige spiselige planter til haven
Her er du: Forsiden > Køkkenhaven > Grønsager > Rodfrugter > Anu
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…