Havrerod

Havrerod dyrkes sjældent i danske haver – som sin slægtning skorzonerrod. Og det er en skam, for den er let at dyrke, og den har delikate rødder. De er i modsætning til de sorte skorzonerrøder helt lyse udenpå. Havrerod kaldes også for østersplante – da de saftige rødder har en hav/østersagtig smag.

Havreroden hører til det nordiske køkken, selv om planten kommer fra Middelhavsområdet. Den har været dyrket og spist i Norden siden midt i 1600-tallet.

Havreroden hører til kurvblomstfamilien

Havrerod, Tragopogon porrifolius, tilhører kurvblomstfamilien ligesom skorzonerrod, Scorzonera hispanica. Havreod er en to- til flerårig plante, men vi dyrker den som grønsag som en etårig afgrøde. Den er vinterhårdfør og kan blive stående i jorden uden dække. Rødderne bliver under gode dyrkningsforhold 20–25 cm lange.

I sit andet vækstår blomstrer den med nogle meget smukke rødviolette blomster, der dog kun er udsprungne frem til midddag. Blomsterne kan minde om små gerberablomster.

Havrerodens blomster minder lidt om gerbera. Foto: Karna Maj

Dyrkning

Havrerod har en lang vækstssæson og skal sås sidst i april til først i maj, når jordtemperaturen er over 7°C – med andre ord såning samtidig med sommergulerøddder. De spirer i løbet af et par uger – hvis det er friske frø høstet året før. Gamle frø spirer som regel ikke. Hvis man lader en række stå og blomstre, kan man lade et par planter stå til frø. Eget frø fra året før spirer altid villigt.

Frøene sås 1 cm dybt med 2–3 frø hvert sted. Rækkeafstand på 30 cm er passende. Planteafstand i rækken er der stor uenighed om: Der kan ses anbefalinger fra 3–7 cm (her er sås i hele rækken) og til 15–20 cm (her pletsås). Prøv evt. med flere afstande og find den som passer til din jord – eller tag en gylden mellemvej på 10–12 cm. De skal udtyndes til en plante, mens de er ret små, da det senere kan være vanskeligt at få hevet planterne op.

Havrerod foretrækker en velkultiveret og dybmuldet jord uden sten. Sten får let rødderne til at dele sig. Skal gødes som til andre rodfrugter. Ideelt pH-interval er 6–7,5. Dyrkningsstedet skal være solrigt. De må ikke mangle vand, hvis de skal udvikles optimalt.

Nogle få planter har fået lov til at stå i foråret. De er nu på vej til at gå i blomst midt i maj. Foto: Karna Maj

Høst

Rødderne kan høstes fra efteråret og frem til foråret, når jorden ikke er frossen. Ved at dække med et tykt lag vinterdække, kan man høste friske rødder vinteren igennem. Rødderne kan efter optagning holde en god kvalitet i køleskabet i kortere tid.

Rødderne er ret skøre, så de skal optages med forsigtighed. Havreroden er kortere end skorzonerroden og således lettere at høste, især i en lerjord. Den bliver 20–25 cm lang ved en vellykket dyrkning.

Pænt store havrerødder høstet midt på vinteren, hvor det er svært at få rødderne hele op i en fugtig lerjord. De er sået i maj og har stået med tæt planteafstand. Foto: Jakob Bock

Hvis der er overvintrede planter, sætter de nye skud i foråret. Hvis man fjerne visne blade og hypper 15–20 cm jord op omkring skuddene, bliver de blegede og skulle smage godt, lidt i stil med cikoriesalat.

Rødderne udskiller ligesom mælkebøtten en mælkesaft, som man får brune fingre af ved skrælning, brug evt. engangshandsker. De skrællede rødder lægges af samme grund i vand med citron eller eddike for at hindre brunfarvning.

En imponerende blomst – her i en mere fyldt udgave. Lige til at dyrke i et blomsterbed, men den har en forholdvis kort blomstringstid, og blomsterne lukker sig igen ved middagstid. Foto: Karna Maj