Kinesiske radiser

Nye grønsager er altid spændende, og da jeg først havde fået øje på billeder af flotte kinesiske radiser med helt pink indre, måtte de afprøves under danske forhold. Især efter at jeg havde fået at vide, at de dyrkede dem til salg på det økologiske gartneri Bigård ved Tinglev. Den anden type kinesiske radiser med grønt/hvidt ydre og lys grønt/hvidt indre skulle selvfølgelig også testes. Begge typer stammer fra Bejing området i det nordlige Kina. De farvede hedder på mandarin Xin Li Mei.

De farvede typer bruger man i Kina også til dekorative formål, da man snitter de flotteste dekorationer ud af det pink indre, bl.a. roser og sommerfugle.

De kinesiske radiser er ikke mindst interessante, da de kan dyrkes som 2. afgrøde og give mange kilo radiser, som oven i købet kan gemmes til vinterbrug.

Dyrkning i Danmark

Jeg har sammen med en række medlemmer i Landsforeningen Praktisk Økologi lavet en forsøgsdyrkning i 2011. Vi såede tre forskellige sorter. Green Luobo af grøn type. Og to af den farvede type, små og runde (7,5–10 cm i diameter): Watemelon og Red Meat. Der findes også farvede sorter, der er store ovalrunde (10–12,5 cm i diameter). Jeg har efterfølgende dyrket de samme sorter med bedre resultater end i den meget våde sommer 2011.

Såtidspunkt

De kinesiske radiser skal sås i varm jord om sommeren. Man bør ikke forsøge at så inden temperaturen er min. 15° – jeg antager, at det er døgngennemsnittet.

Lufttemperaturen skal helst være min. 20° C ved såning, er den lavere, går de lettere i stok. Under danske forhold er såning i juli til efterårs- og vinterbrug det optimale tidspunkt. De kan dog forkultiveres i potter under lune forhold og plantes ud lidt tidligere på sommeren, når de har 4–5 blade. I medlemsforsøget var der succes med at så i drivhus midt i juni og plante ud.

Den grønne type er hurtigere i udvikling end de andre, og den kan gå i stok ved såning før midten af juli. Den bør antagelig ikke sås før sidst i juli, og jeg tror, at man godt kan nå et hold så sent som midt i august – sensommeren er jo ofte varm. De grønne typer er lettere at dyrke end de farvede typer.

De farvede typer kan sås med godt resultat fra først i juli, men nok ikke meget senere end sidst i juli, hvis de skal nå at blive store og afmodnede til vinteropbevaring.

Dyrkningen

De kinesiske radiser trives bedst i en god muldjord. De spirer hurtigt og godt, og har en hurtig vækst ligesom ræddiker. De skal vokse hurtigt og uden afbrydelser, dvs. at de skal holdes vandet og have tilstrækkelig gødning. Mit gæt er gødskning som til vinterknudekål/kålroe, der vokser til lignende størrelse. Anbefalet for kålroe er 150 g N, 30 g P, 200 g K og 15 g Mg pr. 10 m². Husk at der normalt er ret mange næringsstoffer til overs efter 1. afgrøde, så der skal kun eftergødskes. Jeg har fået fine eksemplarer med god rødfarvning uden at gøde ved dyrkning efter kepaløg.

De kinesiske radiser gror godt under fiberdug, som også bekytter dem mod at få bladene spist af sommerfuglelarver. Overdækning med fiberdug giver mere sprøde og søde afgrøder – det gælder også andre orientalske grønsager.

Kinesiske radiser er store planter, som skal have god indbyrdes afstand for at udvikle sig – og det er der jo heldigvis god plads til, når de kan dyrkes som 2. afgrøde. Her er nogle anbefalede afstande:

Grønne typer: 13 -20 cm indbyrdes afstand afhængig af sortens størrelse.

Farvede typer: Små radiser dyrkes med 15 cm indbyrdes afstand, medium radiser med 30 cm, og store radiser med 38–45 cm.

Dårlig rødfarvning

I følge Joy Larkcom, som har skrevet bogen Oriental Vegetables, kan der være problemer med, at ikke alle radiser får den flotte pink farve på kødet. Det skulle bl.a. skyldes dårlige og ustabile sorter, som også kan give hule radiser og risiko for stokløbning. Der sker en forædling på disse områder, så nye og bedre sorter dukker sikkert op.

I medlemsforsøget, var der stor forskel på, hvor røde radiserne blev indvendig. Det kan skyldes variation i de to sorter, men det kan også være resultat af mange andre forhold i dyrkningen. Men der var generelt forskel fra have til have, selv om frøene kom fra samme frøparti. Ifølge Joy Larkcom kan for tidlig såning medvirke til dårlig farveudvikling. Gødskning kan måske også spille ind. Sensommeren var så våd i 2011, at vi kan udelukke, at det skyldes vandmangel – måske det modsatte. I mit forsøg var der mere rødfavning ved høst i november end ved prøveoptagning i oktober, og det gjaldt både såningerne først og sidst i juli. I 2012 fik jeg flottere rødfarvning ved at dyrke efter løg uden at eftergødske – måske er det en vigtig parameter.

Den grønne sort Green Luobo artede sig også forskelligt i de forskellige haver, den blev aflang i nogle haver og mere rund i andre, selv om det var fra samme frøparti.

Revnede rødder

Et andet problem i dyrkningsforsøget var revnede rødder – et problem, som vi også kender fra knudekål og gulerødder, og som normalt skyldes ujævn vækst. Mindre revner helede op, men der var rødder, som først revnede og derefter fik rådangreb. Måske kom rådangrebet indefra en hulhed. De revnede rødder fik besøg af dræbersnegle. Antagelig var det den meget våde sommer i 2011, der var årsagen. Der har ikke været revnede rødder i min have i 2012 og 2013.

Ar i overfladen

Udvendig var der mange små ar og småhuller i overfladen, som der også kan være på kålroer. Det gør det mindre attraktivt at skære dem i skrive med skrællen – det er ellers meget dekorativ med den grønne/lyse kant og det røde indre. De kinesiske radiser skal ikke skrælles med kniv – skrællen kan løsnes og pilles af.

Vinteropbevaring

I følge Joy Larkcom skal de kinesiske radiser tages op, når de er fuldt udvoksede og lagres ved høj luftfugtighed. Modenhed tager for de grønne typer ca. 60 dage fra såning, for de farvede ca. 80 dage – det er for et mildt engelsk klima, vi skal nok regne med min. 10 dage mere. De små runde farvede skulle være bedre til opbevaring end de større ovalrunde farvede.

I november kom jeg nogle kinesiske radiser af de tre sorter med, da jeg gravede knoldselleri og majroer ned i en flad kule. Det hele blev dækket med et tykt lag tang, som holdt det frostfrit. Desværre var de kinesiske radiser, især de rødfarvede, musenes foretrukne føde, så mange af dem blev mere eller mindre spist, mens der ingen gnav var i de gule majroer ved siden af. Der var dog to stk af den farvede type, som overlevede i fin stil helt til maj.

Jeg har prøvet at lade nogle små stå på bedet, men de blev ødelagt af en meget kold vinter. De kan godt overleve let frost, så dækning vil kunne forlænge brugssæsonen i efteråret.

I køkkenet

En ting er at dyrke en ny grønsag. En anden ting er at finde ud af at bruge den i den daglige madlavning.

De er fine at spise rå i tynde skiver, men de kan også anvendes i varme retter – her må gode kogekoner i gang med at udforske mulighederne, eller man må finde kinesiske opskrifter frem. Der er ikke den store forskel i smagen af de tre sorter. Traditionelt bruges den farvede type mest rå, mens den grønne type mest bruges tilberedt.

Sorter af kinesiske radiser

Der findes mange sorter af disse typer i Kina, og de kan selvfølgelig hjembringes fra rejser. Men ellers må vi bruge de sorter, det i Vesten er muligt at få fat i.

Farvede sorter: Red Meat, Watermelon, Red Flesh, Ten Ankoshin, Misato Rose, Green skin, red flesh, Aomaru-koshin, Oriental Red Flesh.

Grønne sorter – små: Green Flesh, Green Meat Chinese, Shantung Green skin
Grønne sorter: Kochin, Misato Green, Green Luobo.

Litteratur

Praktisk Økologi 4/2012 s. 18–21: Her kan du læse flere detaljer fra medlemsforsøget med de kinesiske radiser.

Joy Larkcom: Oriental Vegetables, side 115–117. En meget interessant og detaljeret bog om orientalske grønsager.

Lena Israelsson: Din orientalske køkkenhave. Side 41–44. (udsolgt fra forlag).