Gulerødder året rundt

Gulerødder er utroligt nemme at dyrke. De kan vokse i næsten al slags jord, og når gulerødderne først er i vækst, kan det næsten ikke gå galt. Derfor handler det først og fremmest om at få startet rigtigt, så gulerødderne kommer godt fra start.

Gulerødder skal have en porøs jord

Mange steder, blandt andet i en del havebøger, kan man læse, at gulerødder gror bedst på de lette jorder. Det er måske også rigtigt nok, men jeg har endnu ikke mødt en jordtype, hvor det er umuligt at dyrke gulerødder, hvis man gør noget ud af at gøre jorden klar.

Det er vigtigt, at jorden er løs. Hvis man dyrker de lange gulerodstyper, skal jorden være løs i to spadestiks dybde, for rødderne stikker dybt. Har man en meget fed jord, kan det være en god idé at anlægge højbede og tilføre masser af kompost og andet organisk materiale for at holde jorden porøs. Hvis jorden er usædvanlig fed, eller hvis den ikke er porøs i dybden, kan man få bedre resultater ud af at dyrke de korte, tykke sorter frem for de lange, men her i vores jord, som er ganske kraftig og noget stenet, kan vi dyrke alle typer gulerødder uden problemer.

Se mere om gulerodstyper og sorter i artiklen Gulerødder – typer og sorter

Såtidspunkt og spiretemperatur

Gulerod er meget tolerant, hvad angår spiretemperatur. Gulerodsfrø kan spire allerede ved 4°C, men den bedste og hurtigste fremspiring får man ved temperaturer mellem 10 og 30°C. Temperaturen må ikke overstige 35 grader, for så skades frøene, men det er ikke noget problem her i landet. Ved den optimale spiretemperatur tager spiringen en uges tid.

Jeg plejer at så de første tidlige sorter, når jordtemperaturen når op på omkring 8°C. Man kan sagtens så de tidlige gulerødder under glas eller plastik for at komme lidt før i gang, men guleroden er ikke velegnet til at forkultivere og plante ud. En omplantning giver al for stor risiko for, at pæleroden skades, og at roden derfor bliver deform og gror dårligt.

I løbet af foråret og forsommeren kan der sås gulerødder flere gange, så man har en løbende produktion af friske rødder. En del gulerødder forekommer lækrest, når de ikke er for store, men vær opmærksom på, at der er en del sorter, hvor rødderne får en bedre og mere intens smag, når de får lov at vokse færdigt.

Forberedelse af såbedet

Vi kender vel alle havebøgernes bemærkning om at så, når jorden er bekvem. Et herligt ukonkret udtryk. Noget af det handler om, at temperaturen skal være høj nok, men det vigtigste er nok, at jordstrukturen skal være i orden. Selv den bedste havejord vil klaske sammen, hvis man begynder at bearbejde den for tidligt, når den er for fugtig, så det er vigtigt, at man er lidt tålmodig om foråret og venter, til tid er.

Det ideelle såbed har været jorddækket vinteren igennem. I reglen er det tilstrækkeligt at kultivere bedet let i overfladen, når jorddækket er fjernet. Hvis jorden ikke har været dækket, eller hvis den alligevel er for kompakt, kan den løsnes med en greb og rives. Det er bedst at lade jorden hvile en uge eller to inden såning.

Frøene sås i riller i 1–2 centimeters dybde. Der kan med fordel vandes forsigtigt i bunden af rillen, inden frøene sås. Så tyndt, så der ikke skal tyndes for kraftigt ud. Der skal ikke gødes lige før såningen. For meget næring i jorden kan give dårlig fremspiring og tendens til forgrenede rødder.

Når gulerødderne er i god vækst, skal der tyndes ud. Afstanden kan være fra 2 til 5 centimeter, alt efter gulerodstype, jord og temperament. Jeg plejer at dyrke rødderne ret tæt, men får alligevel ofte gulerødder, der nærmest skubber hinanden ud af rækken, når de gror til. Hvis man orker det, kan man tynde ud to gange. Første gang kun til halv afstand, og når gulerødderne er vokset til »babykarot«-størrelse, fjernes hver anden for at ende på middagsbordet eller som snack.

Når gulerødderne bliver lidt større, kan der tilføres hel- eller halvomsat kompost, græsafklip, blade eller halm mellem rækkerne. Det kan være med til at holde på fugtigheden og gavner samtidig jordens regnorme.

De tidlige gulerødder kan høstes allerede knap 2 måneder efter, de er sået. De sene sorter har typisk en længere udviklingstid og kan ofte med fordel blive stående, indtil de skal bruges.

»Orm« i rødderne

Gulerodsfluen er et lille insekt, der lægger æg i gulerødderne. Æggene bliver til larver, som gnaver gange i gulerødderne. De kaldes ofte for orm. Ved små angreb kan gangene og evt. larverne blot skæres væk, men ved store angreb er hele guleroden gennemhullet af larvegange og er kun til at kassere.

Gulerodsfluerne har to generationer i løbet af et år. Første generation lægger æg i slutningen af maj og anden generation juli–august. Det er meget forskelligt, hvor store problemerne med gulerodsfluer er forskellige steder, og der er også stor forskel fra år til år. Gulerodsfluerne tiltrækkes af lugten af gulerødder.

For at undgå larver i gulerødderne må man forhindre, at gulerodsfluerne kan lægge æg i rødderne. Oftest lægger de æggene i gulerodens skuldre, dvs. det stykke af guleroden, der stikker op af jorden. Man kan tildække gulerødderne med insektnet eller fleece (fiberdug) for at holde insekterne væk. Det er en meget sikker metode, men selv det mindste hul eller en sprække i overdækningen er nok til, at fluerne kan komme ind. Gulerodsfluer flyver ret lavt. Derfor kan det være tilstrækkeligt at sætte et hegn af insektnet omkring bedet. Vær dog opmærksom på, at hvis der er hække eller buske i nærheden, kan fluerne flyve ned i bedet derfra.

Hvis man ikke ønsker at bruge insektnet eller fleece, er en anden mulighed at lave et kraftigt jorddække, så røddernes skuldre er dækket. Dette kan man dog først gøre, når gulerødderne har fået noget størrelse, så det er kun anden generation af gulerodsfluerne, man kan holde væk på denne måde.

Vi sætter ofte gulerødder mellem rækker af løg, hvidløg eller porrer. Ideen er at forvirre gulerodsfluerne med andre kraftige lugte, så de ikke kan finde gulerødderne. Uden at have udført systematiske forsøg, ser det ud til at have en effekt, men metoden er ikke den sikre løsning. Vær opmærksom på, at løg som regel tages op i juli, hvorfor de kun vil have virkning for den første generation af gulerodsfluer.

Gulerodsfluerne flyver mest om dagen, når det er varmt. Derfor vil det være en fordel, hvis man kan luge og tynde ud i gulerødderne om aftenen, for når man rører ved gulerødderne og eventuelt knækker bladene, frigives mere gulerodsduft. Husk også at fjerne de udtyndede rødder, så de ikke lokker gulerodsfluerne til.

Der findes forskellige sorter af gulerod, som ifølge frøproducenterne skulle nedsætte gulerodsfluernes lyst til at lægge æg der. Det gælder f.eks. ‘Flyaway F1’ og ‘Resistafly F1’. Muligvis har det en effekt, men disse typer gulerod kan også blive angrebet af gulerodsfluer.

Forgrenede rødder

Nogle gange kan man opleve, at gulerødder ikke er pæne og glatte, men at de forgrener sig. Det skyldes i reglen, at pæleroden bliver beskadiget, ofte ved at støde på sten, eller hvis man dyrker på et stykke jord, der er alt for kraftigt gødet. Så rådene er ikke at gøde for voldsomt, ikke bruge frisk staldgødning i gulerodsbedet, og om muligt fjerne sten og holde jorden løs og porøs.

Revnede rødder

Af og til kan gulerødderne revne på langs. Det er typisk det yderste lag, der revner, mens selve kernen er hel og glat. Som regel skal årsagen findes i, at guleroden har haft en tør periode, efterfulgt af en periode med rigeligt vand. For at nedsætte risikoen kan man bruge jorddække, der holder på vandet, men vande i tørre perioder og undgå alt for voldsom vanding, hvis det har været tørt længe. Der kan være nogen tendens til, at problemet er hyppigere hos de store tykke rødder, men det kan vist forekomme ved alle sorter.

Stokløbere

Man ser en sjælden gang, at gulerødder går i stok. Gulerod er ellers en toårig plante, og normal voksemåde er, at den første år danner en god kraftig rod. Når roden næste år gror videre, skyder den en kraftig stok op midt i bladkransen, hvorpå blomsterne og senere frøene dannes. Stokløbningen kan tilskyndes, hvis der kommer en kold, fugtig periode, når roden har været i vækst en tid, efterfulgt af en varm og tør periode. Det narrer roden til at tro, at det har været vinter. En gulerod, der er gået i stok, har en meget ringe spisekvalitet, og kan lige så godt luges bort, straks man ser problemet. Problemet optræder sjældent, og fortrinsvist for vintergulerødder. Man kan undgå problemet ved ikke at så vintergulerødderne for tidligt.

Høst og opbevaring

Hvis man har plads til at producere flere gulerødder, end man kan nå at spise, ­inden vinteren kommer, kan det godt betale sig at gøre lidt ud af opbevaringen. Den ideelle opbevaring af gulerødder er med en relativ luftfugtighed på 98–100% og en temperatur, der ligger tæt på frysepunktet, uden dog at fryse. På den måde kan gulerødder opbevares i over et halvt år uden problemer. Nu har man jo sjældent adgang til sådanne faciliteter, men man må prøve at komme så tæt på det ideelle som muligt.

Har man en kold kælder, frostfri garage eller udhus, kan det være udmærket at opbevare rødderne i kasser lagt lagvis med fugtigt sand der. Hos os har drømmen nogle år været en jordkælder af den slags, der er almindeligt udbredt i store dele af Sverige, men indtil videre er det blevet ved drømmen. I stedet tyr vi til en jordkule, og det har givet udmærkede resultater. Flere år har vi kunnet byde på friske saftspændte gulerødder i slutningen af april.

Jordkulen kan laves ret enkelt. I et højbed udgraves et hul i ca. et spadestiks dybde. Deri lægges grønsagerne – gulerødder, rødbeder, kartofler – eventuelt afskilt af fliser eller lignende. Ovenpå lægges et tykt lag halm. Derpå et stykke plastik, og endelig jord ovenpå. Hvis det bliver meget koldt i længere tid om vinteren, kan der fyldes mere jord på, eller man kan smide en vintermåtte ovenpå.

En anden mulighed for opbevaring er simpelthen at lade gulerødderne sidde i jorden om vinteren. Når frosten kommer, vil det være nødvendigt at dække gulerødderne til med et godt lag blade eller lignende. Et år, hvor ikke alle gulerødderne nåede at komme i kule, og frosten kom pludseligt, blev bedet dækket i al hast med blade, halm, og hvad vi nu kunne finde. Det viste sig at være populært blandt musene, for de havde spist det øverste af alle næsten alle gulerødderne, da vi fjernede dækket igen. Fejlen var nok, at vi skulle have dækket med blade alene og holdt på plads med fleecedække, for våde blade er musene ikke så vilde med at kravle rundt i. Vi har aldrig haft mus i kulen.

Hvis man ikke har adgang til at lave kule eller har et køligt, frostfrit rum, kan gulerødder opbevares i plastikposer i køleskab. Der er dog nok begrænset, til hvor lang tids forbrug man kan opbevare på denne måde.

Mange tror i øvrigt, at gulerødder ikke kan tåle frost, men de fleste sorter tåler faktisk et par graders frost uden problemer. Man skal blot lade være med at håndtere rødderne, når de er frosne, for det tåler de ikke.