Blad- og knoldselleri

Vild selleri, Apium gravoeolens, kan man hist og her finde på fugtig-tør bund på strandenge på Øerne, men man dyrker kun kulturformerne blegselleri, Apium graveolens var. dulce, og knoldselleri, Apium graveolens var. rapaceum. Bladselleri er den ældste af kulturformerne. Den blev allerede dyrket af ægypterne, grækerne og romerne, mens knoldselleri først dukker op i 1700-tallet.

Bleg- og knoldselleri er skærmblomstrende planter, der første år henholdsvis danner tykke velsmagende stilke og en stor knold. Hvis de overvintrer (kun ved god dækning) blomtrer de med små hvide skærme, og man kan uden problemer selv høste frø, som spirer fint. De krydbestøver, også med vild selleri.

Såning

Det springende punkt i at få succes med blad- og knoldselleri er et godt plantemateriale til udplantning fra midt i maj.

Knoldselleri skal sås senest 1. marts, gerne i februar, hvis man kan give dem lystilskud og har gode forhold til udprikling i store kasser allerede i april. Blegselleri bør sås først i marts, men man kan nå at så dem helt frem til 1. april. Det giver dog knap så store bladselleri. Til gengæld tåler unge, ikke helt udvoksede planter bedre let nattefrost i efteråret.

Sellerifrø skal have lys for at spire. Drys det fine frø ud på en fin såjord og drys derpå jord over, uden at frøet bliver helt dækket – som man drysser sukker på rødgrød. Overbrus let og kom såbakken i en klar plastpose og sæt den så tæt ved vinduet som muligt, uden at den på noget tidspunkt får sollys. Frøene spirer ved 16–20° i løbet af ca. 14 dage, hvis der er god spireenergi i frøet.

Den rigtige temperatur er vigtig

De fremspirede planter sættes i et solrigt vindue og må aldrig mangle vand i resten af sæsonen – en udtørring svækker dem voldsomt og giver stor risiko for, at de løber i stok senere på sæsonen.

Den ideelle væksttemperatur er omkring de 17°, men det vigtigste er, at temperaturen holdes over 13° (den må i hvert fald ikke være under mange dage i træk), og at de ikke udsættes for temperaturchok. Begge dele kan få dem til at gå i blomst i stedet for at danne tykke stængler og knolde. Det betyder, at de ikke før engang omkring 1. maj kan sættes ud i drivhuset.

Prikl dem ud i rette tid

Selleri skal prikles to gange og i rette tid! Første gang når første par rigtige blade er dannet – og det er noget pilleværk. Prikl dem med 3–4 cm afstand, så tager de så lidt plads som muligt i vinduet. Senere, når det bliver drivhustid, plantes de ud i kasser med ca. 10 cm afstand og kan nu stå og vente på, at faren for nattefrost driver over, så de kan stilles ud til afhærdning på friland nogle dage inden udplantning – mellem midten af maj og starten af juni. De har nu et godt og kompakt rodnet.

Køb af udplaningsplanter

Alt dette kan man let og elegant springe over og købe udplaniningsplanter, men det er sjældent, at man kan købe bladselleri. Som oftest er det kun knoldselleri, der sælges. Mange har skiftende held med dyrkning af knoldselleri, og det skyldes givetvis, at der sælges planter, som på et eller andet tidspunkt under forkultiveringen, transport og i supermarkederne har haft det for koldt eller været udsat for udtørring. Køb direkte i et godt gartneri.

En krævende plante

Selleri er oprindelig en strandplante med adgang til masser af mikronæringsstoffer fra tang, hvorfor der er problemer, hvis de ikke får natrium, magnesium, mangan og bor; knolden rådner simpelthen indefra. Derfor er det en god ide at gøde med kompost med tang i. Bladselleri kan man desuden give et godt lag tang som jorddække.

Selleri er næringskrævende og vil gerne have en dybmuldet jord, som holder godt på vandet. Med andre ord: jorden skal have en god gang kompost, inden der plantes, og gerne kompost lavet af bl.a. husdyrgødning, eller man må supplere med anden kvælstofholdig organisk gødning. Jorden skal desuden have en en høj pH-værdi på omkring 7, så i de fleste haver skal jordstykket have et godt drys dolomitkalk. Bedet til selleri bør forberedes allerede her i efteråret med kompost og vinterdække!

Plantested og naboplanter

Selleri skal have vand, så der skal vandes i tørre perioder, hvorfor det kan være praktisk at have dem plantet samlet. Bladselleri plantes normalt i firkant og tæt for at opnå en blegning af stilkene. Knoldselleri trives godt sammen med kål, porre og bønner.

Knoldselleri skal plantes på et godt solrigt sted. Blegselleri derimod trives faktisk bedst på et lidt skygget sted, hvor der er lidt fugtigt. Nord- og vestsiden af drivhuset er gode steder.

Planteafstande

Det er meget, meget vigtigt, at man ikke planter én mm dybere end planterne oprindelig stod – hverken ved prikling eller udplantning. Knoldselleri bør endda plantes lidt højere – plantes de for dybt, danner de simpelthen ikke knold! Knoldselleri skal også under væksten holdes fri for jord op om knolden, derfor kun et let jorddække mellem rækkerne. Knoldselleri skal have god plads og plantes derfor med 40 × 40 cm afstand.

Bladselleri kan plantes med 25 × 25 cm afstand og vil da give store veludviklede planter, men udplantes de med 15 × 15 cm afstand får man dels mange, stænglerne bliver mere blegede og lidt længere. Inden plantning skal man tage stilling til, hvordan man vil blege dem. Bladselleri bør jorddækkes med tang og halvkompost, da det mindsker behovet for at vande ganske betragteligt, og samtidig gøder det planterne.

Fra midt på sommeren er det en god ide at fjerne sideskud og evt. også de nederste blade.

Blegning af bladselleri

Hvis man elsker en god stærk sellerismag, er det nok at plante tæt. Blegede selleri er lidt sprødere og det nogle kalder mindre bitre. Der findes også en gammel selvblegende sort, men den har efter min mening ikke en helt så fremragende sellerismag. Prøv dem og døm selv. Hvis man vil have blegede selleristængler er der flere løsninger.

Først de nemme metoder. I efteråret lægger man halmjorddække op i bladhøjde, men det bleger ikke helt de yderste og kan give rådangreb. Der plantes tæt inde i en drivbænk eller lignende. Bladsellerierne kan også høstes og lægges 1–2 uger i køleskabet i plastpose.

Derefter den mere besværlige og pladskrævende metode. I midten af et bed laver man en 30 cm dyb og 40 cm bred rende (den opgravede jord lægges som volde i kanten af bedet). I renden plantes 1 række bladselleri. Sidst på sommeren bindes plantens top sammen, og man fylder jord ind om planterne, hvorefter snoren fjernes igen. To til tre uger senere begynder man at hyppe jord op om planterne (som ved kartofler).

Man må finde sin egen metode – det er et temperaments-og smagsspørgsmål. Man kan også bare avle dobbelt så mange og nøjes med at bruge de inderste nye lyse bladstilke – hjertet, som er det allerlækreste og ikke har nået at få så meget lys. Og så kompostere resten.

Vinteropbevaring

Selleri tåler ikke frost. Knoldselleri tages op, inden det for alvor bliver nattefrost i efteråret, som regel i november, afpudses for de største rødder og lægges i sand i kasser et frostfrit sted eller i en jordkælder. De kan dog også blive stående på friland, men det kræver et kraftigt dække, da knolden er ovenfor jorden. Et andet alternativ er at slå dem ned i en rende i jorden, evt. i sand, og dække med min. 25 cm blade, halm eller ålegræs ind omkring dem. Toppen kan man lade stikke op, så man bibeholder den til suppevisk.

Bladselleri tåler kun let nattefrost, så skal man virkelig have glæde af dem, skal de dækkes ved nattefrost, eller graves op og slås ind et frostfrit sted, f.eks. i drihuset og så dækkes ved frost. På friland kan man lave et bed med en række halmballer rundt om, hvor bladsellerierne slås ind og dækkes i frostvejr – samtidig bleges de. Eller man kan bruge vækstbuer med to lag fiberdug over. Det er vigtigt, at dækket fjernes, når der ikke er frost, da bladselleri kan begynde at rådne ved konstant fugtighed.

Sygdomme og skadedyr

Som altid er det vigtigt at forebygge med et godt sædskifte. Selleribladpletsyge er den mest almindelige sygdom i selleri. Frøsmitten forebygges ved at bade frøene i 50° varmt vand i 25 minutter eller ved kun at så 2 år gammelt frø, da smitstoffet så er dødt.

Sortsvalg

Der er ikke ret meget at vælge imellem Der findes én selvblegende sort ‘Golden Selfblanching’ – en gammel sort. Tall Utah kan også fint bruges uden blegning, dog bedst når den plantes lidt tæt. Af knoldselleri har sorterne ‘Mentor’ og ‘Monarch’ har i forsøg vist sig at være gode sorter.

Knoldselleri:

• Mentor
• Monarch
• Prager Riesen
• Alabaster
• Balder
• Snehvide
• Roem van Zwijndrecht
• Cesar

Bladselleri:

• Tall Utah
• Aromatischer
• Gewone Snij
• Golden Selfblanching