Hvis man er mest til prydhave, men man alligvel ønsker sig masser af forskellige spiselige planter og frugter, kan man etablere en lys skovhave med træer, buske, stauder og enårige. Der skal helst være helt lysåbne pletter og flere steder med halvskygge. Det er lettest, hvis jorden er en god muldjord, da der skal være noget, som holder på fugten.
Det er selvfølgeligt oplagt at vælge æbler og pærer, og her findes der et hav af gode sorter, men hvis man er ude efter de mangfoldige smagsoplevelser i haven, er det en god idé at vælge flere forskellige typer træer med spiselige frugter.
Blomstrende æbletræer er ikke kun en spiselig afgrøde, men også en af forsommerens flotteste blomstringer. Foto: Karna Maj
Havens størrelse bestemmer, hvilke træer man kan plante. I en stor have er det oplagt med sorter af skovhassel, Corylus avellana, tyrkisk hassel, Corylus colurna, spiselig kastanje, Castanea sativa, og evt. valnød, Juglans regia. Det sidste er dog et skyggetræ og udskiller et stof, som er spirehæmmende, så man skal være opmærksom på, at det kan være vanskeligt at etablere noget under træet. Men har man plads nok, er det både smukt, og nødderne smager herligt – både direkte fra træet, sat på snaps eller lagret i honning.
De fleste haver har dog en størrelse, som kræver, at man tænker i mindre træer og buske. Man kan forsøge sig med et lille træ som mispel, Mespilus germanica. Den får frugter, som først modner i november, og som først smager af noget, når de bliver kogt eller syltet. Men det er en sjov frugt at se på, og blomsterne er som store æbleblomster.
Røn er glimrende i en lille have. Man kan f.eks. vælge en bitterfri sort af almindelig røn, Sorbus aucuparia ‘Edulis’. Det er et sundt, lille træ, som har frugter, der kan bruges til marmelade og saft – i modsætning til almindelig røn, som mest bruges til gele. Man kan også vælge den spiselige røn, Sorbus domestica, som har frugter, der ligner minipærer. Også tjørnearter kan smage godt. Særlig god er Crataegus orientalis, der både kan være træ og busk. Den har sølvgrå blade og kirsebærstore frugter med en fin, hybenagtig smag.
Bitterfri sort af almindelig røn: Sorbus aucuparia var. edulis Foto: Genet (Licensed under the GFDL)
De kendte frugtbuske som ribs, solbær, stikkelsbær, brombær og hindbær er oplagte at have stående forskellige steder i haven, men det kan være både flot og sjovt at lukke andre arter og sorter ind.
Efterårshindbær giver bær over en lang periode i sensommeren. Foto: Karna Maj
En glimrende busk er surbær, Aronia melanocarpa. Det er en busk, som både er smuk, når den står i blomst med sine hvide blomster med lilla støvdragere, og om efteråret, når bladene står med røde høstfarver. Og så har den frugter, som ligner sorte rønnebær. Når de er modne, smager de udmærket, uden at man dog falder i svime. Det er dog hyggeligt at gå og småspise af dem, og i marmelade og saft er de glimrende.
Surbær er glimrende i saft og syltetøj og meget sunde. Foto: Karna Maj
En af favoritterne i den spiselige have er storfrugtet blåbær, Vaccinium corymbosum. Den skal stå i en lysåbning, og helst skal der stå et par forskellige sorter sammen. Jorden må gerne være sur, men det vigtigste er, at jorden ikke klasker sammen, og at der ikke er blivende vand. Som prydbusk er den særlig flot om efteråret, hvor den kan have farver fra det gullige til det helt røde. Bærrene er ikke som den vildtvoksende blåbær, Vaccinium myrtillus. Det er store, blå, duggede frugter, som er lyse indeni. De smager også anderledes end vores almindelige blåbær. De er søde og har ikke samme syrlighed.
Når man går på en spisetur igennem haven, er det ikke nok, at der er bær på træer og buske. For at komme i den helt rigtige stemning, må man bukke sig.
Skovjordbær, Fragaria vesca, er et fantastisk bunddække. Den klarer skygge og sol – bare der er lidt vandrende skygge. Den breder sig fint ved udløbere, og så smager de små jordbær dejligt parfumeret. Der skal faktisk ikke et stort areal til, før man både kan gå og nippe af dem og plukke til dessert og kager. Der findes en sort, som kaldes immerbær. Den er god, men danner ikke udløbere og kan derfor ikke bruges som bunddække. Man kan også bruge almindelig jordbær som bunddække. Planterne behøver bestemt ikke være sat på række for at give et udbytte. Da planterne ikke kan skiftes ud, hvis de skal fungere som bunddække, kan man evt. slå dem med en plæneklipper. De vil da blive fornyet og igen give et nogenlunde udbytte.
Et fint lille bed med skovjordbær. Foto: Karna Maj
Mellem buske og træer kan man vælge andre spiselige former for bunddække. Som vinter- og forårsdække kan man etablere vinterportulak, Montia perfoliata – en fin lille urt, som vokser naturligt i nordamerikanske egeskove. Smagen er i familie med vårsalat og bladene er glimrende i salater eller bare til at gå og smage på.
Man kan også vælge at plante ramsløg, Allium ursinum. Alene det at skrive det kan få nogle haveejere til at korse sig, da de nogle steder har bredt sig uhæmmet. Men det er en naturlig dansk plante, og hvis man ikke har for store flader med den og er opmærksom på, at den måske kan brede sig, går det meget sjældent galt. Men i hvert fald er det en dejlig plante til det grønne drys i det tidlige forår. Mener man ikke at kunne holde styr på ramsløg, kan man sætte hvidløg i lysninger. Ikke for at høste selve løgene, men for at klippe til et forårsdrys.
Der er også nogle af krydderurterne, som godt kan klare sig i skovhaven, f.eks. løvstikke, Levisticum officinale. Den bliver flot i halvskygge i en god havejord. Løvstikkens kraftige smag er god i supper, men man kan også lave en rigtig god pesto med løvstikke som hovedingrediens. En anden oplagt plante fra samme familie er den toårige kvan, Angelica archangelica. Den skal stå, hvor jorden er fugtighedsbevarende. Det er en af vore ældste køkkenurter, og den kan blive et par meter høj. Den er smuk, når den står med runde skærme og med blade som kraftigtvoksende skvalderkål. Som regel får man ikke brugt den særlig meget, men man kan kandisere de unge stængler eller sætte den på snaps. Også skærmplanten spansk kørvel, Myrrhis odorata, er flot med sine smukke, hvide skærme. De friske frø smager glimrende, og de unge blade fungerer fint som drys.
En række dekorative grønsager, som kan trives i en lysning i en skovhave. Her ses bladbede, palmekål, persille, valsk bønne og salat, som er gået i stok. Seernes Have 2006, Den Økologiske Have. Foto: Karna Maj
Dagliljer, Hemerocallis sp., er en gruppe af kendte havestauder, som trives godt i skovbundsjorden og vandrende skygge. Man går som regel ikke og gnasker i dem, men man kan plukke nogle af blomsterknopperne. De er gode stegt eller dampet i en varm salat eller i omeletter. De åbne blomster kan bruges i salater eller desserter.
Man kan også placere enkelte kål i haven. Solitært vil de som regel trives godt, bare der er lys nok.
Dekorative kål er f.eks. palmekål, Brassica oleracea convar. Acephala var. sabellica, og baltisk purpurkål, Brassica oleracea convar. Acephala var. sabellica ‘Baltisk Rød’.
Skorzonerrod, Scorzonera hispanica, er en anden fin urt, som med sine gule kurvblomster står smukt i haven, enten solitært eller i grupper.
Vinrabarber placeret under et frugttræ med vandrende sol/skygge i løbet af dagen. Foto: Karna Maj
Græsser kan være flotte haveelementer, der kan skabe bevægelse i haven og være med til at skabe et flot spil, men de fleste prydgræsser er ikke noget, man går og smager på. Men man kan vælge enårige prydgræsser og så eller plante dem et lyst og varmt sted. Det er oplagt at plante en gruppe af majs. Man kan forkultivere planterne indendørs og plante dem ud sidst i maj. På én kvadratmeter kan man have mellem 5 og 12 planter – de skal af bestøvningshensyn plantes i firkant.
En anden kornart, som er flot i haven, er havre. Med sine bjælder er den dekorativ – både som grøn plante og senere ved høsttid, når den er helt gylden. Man kan så direkte på voksestedet om foråret eller tidligt om efteråret. Man skal bruge en stor håndfuld korn til 1 m². Der skal være næsten ukrudtsfrit, hvor man sår, da der ellers let kommer græsukrudt.
Træer og buske
Tyrkisk hassel, Corylus avellana
Mispel, Mespilius germanica
Spiselig røn, Sorbus domestica
Almindelig røn, Sorbus aucuparia
Hyld, Sambucus nigra
Surbær, Aronia melanocarpa
Vokspors, Myrica pensylvanica
Bærmispel, Amelanchier spicata
Storfrugtet blåbær, Vaccinium corymbosum
Almindelig blåbær, Vaccinium myrtillus
Stikkelsbærkiwi, Actinidia arguta
Grønsager og urter
Lægestokrose, Althaea officinalis
Immerbær, Fragaria vesca ‘Rügen’
Løvstikke, Levisticum officinalis
Spansk kørvel, Myrrhis odorata
Havre, Avena sativa
Majs, Zea mays
Etageløg, Allium cepa var. viviparum
Pralbønne, Phaseolus coccineus
Sølvbede, Beta vulgaris var. cicla
Spinatbede, Beta vulgaris var. cicla
Hvidløg, Allium sativum
Pibeløg, Allium fistolosum
Ramsløg, Allium ursinum
Rabarber, Rheum rhaberberum
Jordskokker, Helianthus tuberosus
Skorzonerrod, Scorzonera hispanica
Skovjordbær, Fragaria vesca
Vinterportulak, Montia perfoliata
Kvan, Angelica archangelica
Dagliljer, Hemerocallis sp.
Palmekål, Brassica oleracea convar. Acephala var. sabellica
Baltisk purpurkål, Brassica oleracea convar. Acephala var. sabellica ‘Baltisk Rød’
I skovhavens bunddække kan man også indplante almindelige sorter af jordbær. Foto: Karna Maj
Læs også forfatterens artikler Skovhaven i byhaven og Planter til skovhaven
Hvis man har fået lyst til at læse mere om skovhaven og andre naturhavetyper, kan man finde mere herom i forfatterens bog Den vilde have.
Mispel er et lille ureglmæssigt træ, hvis frugter modner i november. Om foråret står det med mange blomster, som ligner store æbleblomster. Botanisk Have. Foto: Karna Maj
Mispels frugter er helt specielle. Foto: Karna Maj
I en lysning dyrkes der her bl.a. valsk bønne, palmekål og anisisop med hvide blomster. Foto: Karna Maj
Hasselnødder modner i september. Foto: Karna Maj
Stikkelsbær kan også bruges umodne til kompot og stikkelsbærgrød. Foto: Karna Maj
Storfrugtet blåbær er flot om foråret med sine hvide klokkeblomster, og om efteråret får den kraftige røde høstfarver. Det bedste er de mange store blåbær. Foto: Jens Thejsen
Vokspors er en stedsegrøn lav duftende busk med blå tørre bær, som kan brugest til kryddersnaps. Foto: Lønbæk Planteskole
Vinterportulaks grønne blade er fine i salat i det tidlige forår. Her ses vinterportulak i blomst. Den selvsår ofte. Foto: Karna Maj
Både dagliljens knopper og blomster er spiselige. Foto: Karna Maj
Brugt med omtanke er ramsløg gode i forårsbunddækket. De visner ned efter blomstring i maj. Foto: Karna Maj
Alle slags stangbønner vokser villigt opad, hvis de får lidt støtte. Her sorten Blauhilde. Foto: Karna Maj
Skorzonerrod er en toårig plante, hvis rod godt kan spises andet år – også efter blomstring. Foto: Karna Maj
Spansk kørvel, Myrrhis odorata, også kaldet sødskærm. Foto: Karna Maj
Søg i forhandlerguiden:
Trænger haven til en kærlig hånd?
Anlægsgartneren betaler sig
Økologisk dyrket og usprøjtet pil.
Nye fliser eller sten til terrassen?
Land Højbede og Plantekasser
Dyrk dine egne grøntsager og urter
Byg din Terrasse med Eg eller Robinietræ
Her er du: Forsiden > Prydhaven > Anlæg og inspiration > Den spiselige skovhave
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…