Sådan dyrker du majs

Hjemmedyrkede majs slår købemajs med flere længder, når det gælder smag. Men majskolber skal høstes lige inden tilberedning for at få den allerbedste og søde smag. Foto: Karna Maj

Sukkermajs, Zea Mays var. saccharata, tilhører ligesom ris og hvede græsfamilien. Majs er en varmekrævende plante, som allerede for ca. 5000 år siden blev dyrket i Mexico. Columbus førte majsen med til Europa, hvorfra den meget hurtigt spredtes til resten af Afrika, Indien og Kina. Danmark ligger på nordgrænsen for dyrkning af majs. I en normal sommer vil der dog overalt i Danmark kunne dyrkes modne majs med et godt resultat, især hvis der forkultiveres.

Forkultivering

Forkultivering af majs, giver et mere sikkert resultat. Majs forkultiveres i potter. En plante i 6–8 cm potter eller 2 planter i 10–12 cm potter. Hvis man har flere planter i samme potte, kan de fint skilles ad, når de skal plantes ud, hvis pottejorden er løs og smuldrende. Såjorden kan være halvt næsten omsat kompost og halvt almindelig god havejord – det er ikke særligt kritisk.

Der sås allerførst i maj måned. Hvis man sætter potterne til spiring et varmt sted, ca. 25° C, spirer de sikkert på kun 3–4 dage, hvorefter de kan sættes i drivhus. Derefter går det stærkt. De er klar til udplantning efter 3 uger i drivhuset og et par dages afhærdning. De udplantes i en lun periode, når der ikke længere er risiko for frost. I de mildeste egne omkring 20–25. maj, de mest udsatte steder først ca. 14 dage senere.

Snyd fritfluerne

Hvis man bor i et område, hvor græs og majs angribes af almindelig fritflue, må man tage en særlig forholdsregel.

Den første generation fritfluer kommer frem midt i maj og lægger æg både på jorden og på majsbladene. Efter godt en uge kommer larverne frem og spiser af planterne. De ydre blade bliver hullede og larven æder sig ind i hjerteskuddet. Angrebet er især ødelæggende for planter med 2–3 blade. Fluerne holder op med at lægge æg på planterne, når de har fået omkring tre blade. Vent derfor med at udplante, til majsplanterne har udviklet 3. blad

Så direkte på friland

Majs med salat som mellemafgrøde. Foto: Karna Maj

Hvis man vil have majs på et stort areal, er det et stort arbejde at forkultivere. Forkultiver evt. et mindre hold til tidlig (og sikker) høst. Majs sås først på friland, når jorden er 15° varm.

Majsfrø og fremspirende planter er en delikatesse for duer, fasaner og råger, så det kan være nødvendigt at dække med f.eks. fiberdug – det giver også lidt lunere jord. Til gengæld holder det ikke musene væk – de har engang hentet alle mine spirende majs i potter i drivhuset – helt systematisk, en række potter ad gangen.

Majsene sås 5 cm dybt, 3 frø hvert sted – der udtyndes til én plante. Hvis man kun sår ét frø hvert sted, skal man forkultivere et antal til at plante efter med. Der er plads til 3 rækker majs på 120 cm bredt bed. Afstand i rækken 25–30 cm. Eller 2 rækker med en mellemafgrøde som f.eks. squash, bønner, agurker. Jeg har flere gange med succes dyrket tomater mellem majs – selv om de ifølge diverse bøger ikke er gode naboplanter.

Majs er kraftigtvoksende og skal derfor dyrkes på en godt gødet jord. Den trives bedst ved en pH på min 6,5.

Når planterne er 30 cm høje, kan de undersås med f.eks. sneglebælg.

Plant i firkant

Majs plantes i en firkant for at forbedre vindbestøvningen. Her er undersået med sneglebælg. Sorten er ‘Mellogold F1’, som er høstklar hvilket ses på, at silken er blevet brun og ved at svinde ind. Foto: Karna Maj

Hanblomsterne sidder som duske i toppen af planterne, og pollen herfra skal med vinden føres hen til hunblomsterne, som er de lange tråde, der hænger ud af kolben. Lykkes dette ikke, bliver der få frø på kolben. Majsplanterne skal derfor plantes i en firkant, ikke i en lang række, da plantning i firkant giver de bedste forhold for bestøvning, og dermed store flotte kolber tæt besat med majskorn.

Søde eller supersøde

Her har bestøvningen været perfekt – kolben er helt fyldt ud af store saftige kerner.

Inden man overhovedet kan gå igang, skal man vælge, om det skal være almindelige søde majs eller supersøde majs. Sidstnævnte er svaret på detailhandelens dilemma med majs, hvor sukkeret er omdannet til stivelse, inden de når over disken. Når man dyrker dem i sin egen have, er de supersøde som nyhøstede meget søde.

Man må prøve sig frem smagsmæssigt. ‘Mellogold F1’ med store velsmagende kolber, fås desværre ikke længere. Nu foretrækker jeg ‘Double Standard’ med både gule og hvide kerner (fås kun hos svenske Runåberg Fröer). Den er middeltidlig med en udviklingstid på 73 dage. Hvis man bor frostudsat, bør man vælge de tidligste (67 dage). Desværre står der som regel kun tidlig på posen.

Høst dine egne frø

F1 sorter kan ikke bruges til at tage frø af. År for år bliver der færre open-polinated majssorter, og dermed mindskes muligheden for at tage egne frø. For at kunne vedligeholde en majssort, kræver det, at man har minimum 50 planter, helst 200, og at man kun dyrker én sort, da sorter krydser. Hold min 200 m afstand til andre majs – ikke kun til naboens sukkermajs, men også til fodermajs. Har man flere sorter, kan kolber anbringes i poser, inden silken viser sig, og håndbestøves med pollen.

Til frø udvælger man de største og tidligste kolber på de bedste planter, hvorved man hurtigt kan forbedre sorten. Kolberne skal sidde på planten til de er modne og tørre. Dækbladene fjernes og kolberne tørrer færdige indenfor.

Man sparer ikke kun en del penge. Det er en egen tilfredstillelse at slutte ringen, at så sit eget frø år efter år. Majsfrø bevarer spireevnen i flere år.