Kvan – en engleurt

En flot frodig kvan i fuld blomstring midt på sommeren. Foto: Jens Thejsen

Når kvanen står uden blomsterstand, kan den godt ligne en forvokset skvalderkål. Den gør sig ikke særlig bemærket, men alligevel har den det fantastiske navn Angelica, som betyder engel, og de folk, som har navngivet den, har ikke kunnet styre deres begejstring, for den fik artsnavnet archangelica, som betyder ærkeengel.

En plante, som får et navn som Angelica archangelica, må kunne noget særligt, og det kan den også. Det er heller ikke uden grund, at når islændinge i Danmark ser en kvan, så får de tårer i øjnene og begynder at synge deres hjemlands vemodige sange.

Kvan

Kvan sætter som regel mange frø og selvsår villigt. Foto: Jens Thejsen

Kvan er en toårig plante i skærmplantefamilien, altså samme familie som skvalderkål, pastinak, gulerod, selleri, fennikel, dild og mange flere.

Det første år er den bare grøn og frodig med sine store uligefinnede blade med groft savtakkede uregelmæssige småblade.

Det andet år sker der nærmest en forvandling, den anonyme grønne urt blomstrer i juni – juli med små grøngule blomster i en kuglerund skærm samlet i en storskærm på størrelse med en stor tennisbold. De runde skærme sidder for enden af en opret stængel, som kan blive over 2 m høj.

Efter blomstringen dør planten hen, men da der som regel er kraftig frøsætning, sår den sig selv og optræder derfor næsten staudeagtig. Kvanen har en kraftig rod, som går dybt og har mange siderødder.

Arter og underarter

Der findes flere underarter af kvan, og sandsynligvis krydser de med hinanden, så der er en smule usikkerhed underarterne imellem.

Fjeldkvan, Angelica archangelica ssp. archangelica, findes vildtvoksende i Grønland og Island, hvor den vokser langs bække, årer og ved kildevæld, gerne i en fugtig stenet jord. Den ligner meget strandkvan, men kan tydeligt kendes på smagen, som er aromatisk og lidt sødlig. Fjeldkvanen har småsvøbblade på længde med blomsterstilken, og frugterne er forholdsvis store med tydelige skarpe ribber.

Strandkvan, Angelica archangelica ssp. litoralis, er vildvoksende flere steder i Danmark, bl.a. i strandrørsumpe, på tangvolde og langs vandløb. Den har en fin aromatisk duft, men i modsætning til fjeldkvan, har den en bitter smag. Frugterne er mindre end på fjeldkvan og ribberne er ikke så skarpe. Man kan kende den ved, at småsvøbbladene kun er halvt så lange som blomsterstilken

Der findes omkring 30 arter i Angelica slægten, bl.a. angelik, Angelica sylvestris, som er vildtvoksende i Danmark. Den er flerårig og kan kendes på hvide blomster, og dens blade er fint hårede. Frøene har en stram lugt ved knusning. Angelik vokser i skov og krat, hvor der er fugtigt.

En anden art, som ikke er vildtvoksende i Danmark, er rød kvan, Angelica gigas, der er to- eller flerårig. Den kan ligne almindelig kvan, men stængler og blomster er rødlig. Den er hjemmehørende i Kina, Japan og Korea og vokser naturligt i fugtige områder. I Danmark er det en haveplante, som kan købes i flere havecentre.

Anvendelse

Kvan i klosterhaven i Odense sidst i maj. Foto: Karna Maj

Gennem tiderne er kvan blevet brugt til meget forskelligt, men den har haft særlig betydning på grund af dens indhold af C-vitamin. Det var en af de første planter, som blev dyrket i Danmark, og der blev indrettet specielle kvangårde til dyrkningen. Den blev brugt både i madlavning og medicinsk. Særligt rodstokken fandt medicinsk anvendelse, da den tykke rod indeholder æteriske olie, organiske syrer, garvestoffer og meget mere, bl.a. blev den brugt mod nyreproblemer, men også mod mavesmerter, tandpine og vejrtrækningsproblemer.

Kvan er fortræffelig til at sætte på snaps, kandiserede stængler er god slik, og der kan fremstilles en god aromatisk kvanmarmelade.

Man skal dog være varsom med at gå på kvanjagt og bruge den i madlavning eller medicinsk, da den kan minde om andre i skærmplantefamilien, og flere af dem er meget giftige.

Formering

Det er meget let at formere kvan, den sår sig selv villigt, men man kan også høste frø og så dem mere kontrolleret. Man får det bedste resultat ved at høste frøene, så snart de er modne, d.v.s. inden de er blevet seje og træagtige. Kvan kan sås direkte på blivestedet, eller man kan så i kasser og senere prikle ud i potter eller på blivestedet. Placer kasserne eller såbedet et sted, hvor der ikke er sol hele dagen, og hvor jorden kan holdes fugtig uden at være konstant våd. Man sår ved at dække med ca. 1 cm jord eller grus. Det kan godt lade sig gøre at så helt frem til april/maj og alligevel være heldig med resultatet.

I haven

Kvan er en fin haveplante det rigtige sted. Den skal naturligvis placeres i en jord, som er fugtighedsbevarende, eller ved vand. Det er også af betydning, at den ikke står i fuld sol hele dagen, men vandrende skygge trives den godt med.

Placeret i baggrunden af et bed er den meget dekorativ, det kan både være et traditionelt staudebed eller i en mere naturlig have.

Kvan er en rigtig god plante for havens dyreliv, den tiltrækker mange svirrefluer og bier henter også nektar fra planten. Det gør at flere fugle også lever godt af planten, enten af frøene eller de mange insekter, som holder til omkring planten.