Ramsløg

Ramsløg er ikke kun en smuk grøn plante i marts måned – de unge blade er velsmagende i mad og meget rige på C-vitamin. Foto: Karna Maj

Ramsløg er på mange måder en forkætret plante, den lugter skarpt og kan brede sig voldsomt. Der går da også mange historier om, hvordan denne stinkende plante er kommet til Danmark. Spanske soldater skulle have slæbt den til Risskovene ved Århus i 1808, og tyske soldater skulle også have bragt den ind i landet i 1848, nærmest for at ødelægge vores skove. Men historierne har ikke noget særligt på sig.

Ramsløg har vi haft lige siden bondestenalderen og højst sandsynlig før, så det er ikke en plage, som er påført os udefra, det er en gedigen dansk plante. Planten er hjemmehørende i det meste af Europa og helt over til Kaukasus. Op gennem tiderne har den været værdsat af mange, og selv i dag kan man købe den på torvet i både Frankrig og Italien.

Allium Ursinum

Det botaniske navn er Allium ursinum, det betyder bjørneløg, uvis af hvilken grund. Ramsløg er en løgplante med et langt smalt løg og langstilkede elliptiske grundstillede blanke grønne blade. De kommer frem i februar/marts måned og visner ned efter frugtsætning.

I maj måned blomstrer ramsløg med fine, hvide stjerneformede blomster samlet i en åben skærm, som sidder på en trekantet stilk. I modsætning til mange andre løg dannes der ikke yngleknopper på ramsløg.

Efter afblomstringen danner den frugter, som er trerummede kapsler med små sorte frø. Når frøene er modne, bliver stænglen slap og lægger sig på jorden. På den måde er frøene gjort lettilgængelige for myrerne, som efterstræber dem på grund af deres olieindhold. Dermed sikrer myrerne sig mad, og planten bliver spredt.

I natur og have

Ramsløgene skyder op overalt i denne skovbund i marts Foto: Karna Maj

Ramsløg vokser primært i kystnære løvskove, lunde og småkrat. De trives bedst på en fugtighedsbevarende jord. Nogle steder udkonkurrerer de næsten al anden vegetation, men det er dog mest i skove ude af balance, f.eks. hvor der ikke findes busklag, og hvor der i forvejen er fattigt på urter. Men mange steder vokser den fint sammen med andre skovbundsurter, og her mærkes den skarpe lugt slet ikke så meget.

Man kan udmærket bruge ramsløg i haver og parker, men man skal naturligvis være klar over, at den kan brede sig en del, hvis den får lov at gro uhindret i mange år. Den vil trives udmærket i et skovbundsbed med andre skovbundsurter som hvid og gul anemone, fladkravet kodriver, liljekonval, storkonval og dansk ingefær. En fin kombination ses i Kew Gardens i London, hvor den vokser sammen med lundgylden og scilla.

En grønsag

Men ramsløg er andet end til pryd i natur og have. Som nævnt bruges den i mange lande som grønsag, og den har så mange kvaliteter, at den er værd at tage ind i dyrkningen. For det første smager den godt tilberedt på den rigtige måde, men for det andet har den et meget stort C-vitaminindhold, faktisk mere end 10 gange så meget som citroner. Den indeholder også stoffer, der både virker antibiotisk og samtidig er med til at styrke immunforsvaret.

Ramsløg kan bruges til mange retter i køkkenet, men det er de unge blade, som har den fineste smag. Bladene eller hele planter kan dampes og spises som tilbehør, de kan snittes og bruges i wokretter, unge friske skud kan bruges i salater, de kan hakkes fint og f.eks. blandes i en sellerikartoffelmos, og man kan bruge bladene som et fint krydderi.

Denne gamle, nye grønsag giver mange muligheder, så prøv et par drys fra naturen. Synes man om smagen, så byd den indenfor i haven.

Dyrkning af ramsløg

Hvis man har planten stående i haven, kan man grave den op, dele den og f.eks. plante den i række, så man har mere styr på den, når den skal høstes.

Man kan i mange planteskoler købe potter med ramsløg til at plante ud. Eller måske kan man få planter fra gode venners haver. Det er ikke tilladt at grave planter op i skoven, kun at høste blade og frø.

Ramsløg kan også sås. Enten kan man høste sine egne frø eller købe dem. Frøene udsås med ca. 1 cm mellem frøene og i en dybde på ca. 1 cm. Skal sås i efteråret eller det allertidligste for­år, da de skal have en kuldeperiode, inden de spirer. De spirer så frem i foråret med helt tynde, næsten græslignende blade. Der vil først kunne høstes i 2. eller 3 vækstsæson, og så har man grønt de næste mange år.

Ramsløg er en skovplante og vokser bedst på en muldet jord og i let skygge under buske, men kan også dyrkes i en række i køkkenhaven, hvor det vil være lettere også at høste løg og ikke kun blade.

Man kan grave løg op og sætte løgene i potter eller kasser og så tage dem ind i varmen i det helt tidlige forår. Drevne planter er fine til det tidlige grønne drys.

Undgå at forveksle ramsløg med giftige planter

Flere personer er døde efter at have indtaget blade af høsttidløs, som de troede var ramsløgblade. Læs mere i artiklen Ramsløg eller dødeligt giftige blade?.