Havenyt uge 32, 2014

August måned er høstmåned – ikke kun på marken, hvor man i år allerede er ved at være færdig med at høste kornet, men så sandelig også i haven. Har man en bugnede køkkenhave lige nu, så kan det mærkes i husholdningsbudgettet, når man kan hente de fleste grønsager i haven. Og hvis der er overflod, kan der syltes, fryses og tørres af overfloden til senere brug.

Den nyttige del af haven bugner lige nu af høstklare afgrøder. I drivhuset er der sprøde salatagurker, søde fuldmodne tomater og måske de første modne pebre og chili. Ude i køkkenhaven er der nu masser af bønner, ærter, sylteagurker, sommerkål, gulerødder, squash, tomater, salat og forårsløg. Løg og hvidløg hænger til tørre. De første blåbær, remonterende jordbær, efterårshindbær og endda brombær er ved at være modne. Og de første blommer er ved at være modne.

Mange steder er/har haverne været tørkeramte, men nu ser det endelig ud til, at vi skal have mere almindelig blandet sommervejr med lidt skyet vejr og regn blandet med sol og stadig dejligt varmt. Hvis haverne får godt med regn, vil planterne igen komme i god vækst. Giver det ikke regn nok, må man fortsat overveje at supplere med at vande. Det er en god ide at vande efter et regnvejr, som ikke gav alverden – den samlede sum når længere ned end regn og vanding med et par dages mellemrum, og det giver mindre fordampning. Husk at kultivere bar jord efter regn/vanding – eller bedre jorddæk mellem planterne, så mindst mulig fordamper.

Det vil være dejligt igen at få en grøn græsplæne. I mange haver er den det samlende og afgørende for, at haven ser frodig og dejlig ud.

Men ukrudtet spirer og gror også igen, når jorden blive godt våd. Så det er nu, man skal i gang med hakkejernet, hvis ikke efterårshaven skal blive en ukrudtshave. Der er sikkert masser af stort ukrudt, som har gemt sig lidt mellem afgrøder og stauder, og varmen har gjort, at der måske ikke er blevet luget særligt meget i ugevis. Snart vil titusinder af små grønne kimplanter spire frem i hele haven, og i en fugtig jord vil de i august måned vokse både eksplosivt og frodigt. Og det gælder både i blomster- og urtebede, hvis ikke planterne dækker jorden effektivt, eller der er lagt et lag jorddække på.

Forsømte feriehaver

Ferien er ved at være overstået for rigtig mange haveejere, og har man været væk hjemmefra i flere uger, så er det altid lidt af et chok at komme hjem. De fleste år ser haven ret uoverkommelig ud med ukrudt og højt græs, men i år er det anderledes. Græsplænen er afsvedet, der er måske udgåede planter på grund af tørke, og en køkkenhave, som slet ikke er blevet vandet i juli, ser måske lidt ynkelig ud, afhængig af hvad man dyrker. Ukrudt er der også, men det er til at overse.

Men selv i en forsømt feriehave er der masser af fine blomster og grønsager, når man får kigget sig lidt omkring. Man skal bare lige overvinde choket, og få gang i hakkejernet og beskærersaksen, og så måske vande lidt der, hvor man kan nå at redde planter, som er ved at opgive kampen for at overleve. Rhododendronbedet er nok det, som gør mest ondt, hvis planterne er ved at gå ud. Men også i staudebedet kan der være stauder, der er ved at gå ud

Heldigvis vokser ukrudtet ikke så hæmningsløst som før sankthans. Men det sætter frø på den her årstid, og frø skal helst ikke med i kompostbunken, med mindre man er sikker på, at man kan få den op på en temperatur på 60° C i en lille uges tid, så varmen kan gøre det af med frøenes spireevne. Har man plads, kan man lave en bunke speciel til ukrudt med frø – den skal selvfølgelig ikke spredes ud i havens bede. Ellers må frøstandene hives af og kommes i en sæk til aflevering på kommunens genbrugsplads, hvor der komposteres ved høj temperatur.

Man kan stadig nå at så nye rækker med bladgrønt

Fra midt i august er der stort set ikke flere grønsager, man kan nå at så, så det er en god ide at få sået evt. ledige arealer til nu.

Den tilbageværende vækstsæson er efterhånden begrænset – og der bliver gradvis færre lyse timer i døgnet. Man kan dog stadig så japanradis og ræddiker. Spinat kan sås den næste måneds tid. Prøv også at så et par rækker dild til efterårsbrug – et evt. overskud kan fryses ned til vinterbrug.

Der er også en række afgrøder, man kan så til høst i småbladsstadiet, bl.a. orientalske bladgrøntsager og forskellige salattyper. Lige nu er det også tid for såning af almindelig rucola til efterårshøst og vårsalat og vinterportulak til høst næste forår. Spinat og persille til overvintring sås først sidst i august til først i september.

Prøv også at så en række radiser – hvis der er fugtighed nok, kan man dyrke flotte radiser i eftersommeren, så gerne i halvskygge. Hvis der ikke kommer regnbyger nok, må man vande. Det er altid lidt lotteri om sensommeren bliver tør eller fugtig.

Basilikum kan man godt nå at så et nyt hold af i potter. De kan senere sættes ind i drivhuset til at bruge af i efteråret. Måske er der allerede plads nu i drivhuset, hvis agurkerne er gået til af agurkskimmel eller spindemider.

Orker man ikke at dyrke flere grønsager i år, så kan man få en flot grøn køkkenhave hele efteråret ved at så efterafgrøde eller grøngødning. Det forbedrer desuden jorden og minimerer spirende ukrudt.

Flotte friske bønner

Når man har levet af frosne bønner i trekvart år, har man helt glemt, hvor godt friske bønner smager. Og i år er man ekstra taknemlig for endelig at have bønner. Det var igen i år næsten ikke til at få bønner til at spire på friland først på sommeren. Til gengæld er julisåede bønner mere end villige og ser ud til at sikre bønner langt hen på sensommeren. Bønner skal dog passes med vand, ellers tager planterne skade og udbyttet reduceres.

Bønner er især uovertrufne, når man er påpasselige og lige får dem taget fra kogningen, når der stadig er lidt bid i bønnen. Men det er vigtigt, at bønnerne altid gennemkoges, da de indeholder giftstoffer, som kan give madforgiftninger. Disse stoffer nedbrydes af varme. Det gælder for alle bønner af Phaseolus-familien, hvortil de almindelige havebønner hører.

Hvis man har sået sorter med forskellig udvendig farve, så er der måske en hel farvesymfoni at hente med grønne, gule, lilla og grønne bælge med rødlige striber. Har man ydermere sået både de flade og brede snitbønner, de små fine haricot vert, almindelige grønne bønner og de gule voksbønner, så har man et udvalg, som selv specialbutikker ikke kan tilbyde.

Samtidig kan man jo så glæde sig over, at bønner høstet i egen have er både friskere og billigere. Faktisk koster 500 g bønner ca. 20–30 kroner. Og bare et par meter bønner giver mange portioner bønner fordelt over flere uger. Bønner er en afgrøde, som betaler godt tilbage for en minimal arbejdsindsats. Hvis de altså spirer og lykkes – og det er lykkedes til fuldkommenhed de sidste par uger. Nu er det dog for sent at så bønner for i år.

Det er vigtigt at høste alle bønner, inden de udvikler frø, da planterne ellers holder op med at blomstre og sætte nye bønner. Vil man selv høste frø af bønner, er det derfor bedst at udvælge et par planter til frøhøst.

Det er også en god ide at lade nogle planter af valske bønner stå og udvikle modne frø, da disse frø er ret dyre i indkøb.

Majskolber er på vej

Majs kan godt lide varme somre, og det fik vi i juli. Majsene blomstrer – om de bliver velformede og helt fyldte med majskorn afhænger dog af, om de bliver bestøvet tilfredsstillende.

Hver majsplante har både hun- og hanblomster. Hanblomsterne sidder i toppen af planten – som stjernen på juletræet – og støvet herfra fordeles med vinden til blomsternes støvfang, som er den silke, som hænger ud af toppen på majskolberne. Bestøvningen sørger vinden for, og for at få en god bestøvning er det bedst, at majsplanterne står i en firkant. De kolbeformede hunblomster har hvert sit støvfang, og hver eneste kerne i kolben har således sit eget støvfang og skal bestøves særskilt. Har man plantet en lang række majs, risikerer man, at hunblomsterne ikke bestøves ordentlig, og man får da kolber, som ikke er fuldt besat med majskorn.

Hvis man har forkultiveret en tidlig sort af majs omkring 1. maj, vil der nu være store kolber. Men kolberne er sikkert endnu ikke helt udviklede og modne. Et nogenlunde sikkert tegn på modne kolber er, at silken bliver brun og visner. Men eneste sikre måde til at afgøre det, er forsigtigt at tage hul på svøbet ude i spidsen af kolben og lige se efter. Antagelig er der endnu 1–2 uger til første modne majs. Med den varme gode juli måned, kan det kun blive et godt majsår – måske med flere kolber på hver plante. Hvis man har planteafstand under 30 cm får man normalt kun 1 veludviklet kolbe.

De store træer tager vand fra blomster og grønsager

Selvom man har fået en del regn i haven, så er jorden langt fra vandmættet, og har man store træer i haven, er der ekstra grund til at være på vagt over for vandmangel i blomsterbede og køkkenhave. Æble- og pæretræerne bruger lige nu mange liter vand både til fordampning fra de mange blade, men også til frugterne, som vokser med stor hast den næste måneds tid. Står der store træer, som har rødderne inde i køkkenhavens bede, er det grønsagerne, som kommer til at mangle vand. Og ofte lægger man ikke mærke til det i tide.

Bønner er en af de afgrøder, som virkelig tager skade af at mangle vand, da planterne holder op med at vokse og sætte bønner. Ikke mindst stangbønner har et stort vandforbrug og har et lille areal at hente det på. Når planterne først får gule blade, er der allerede sket skade på planterne. Så stik fingeren i jorden i bønnebedene og mærk efter, om der er vand nok.

De meterhøje majsplanter kan også komme til at mangle vand, og netop nu danner de majskolber, så også her er det en god ide at holde øje med evt. tør jordbund.

Bede med nysåede planter, som lige er kommet op eller er på vej op, skal passes med vand på dage med sol og blæst, hvis de skal lykkes. Det er sværere at så nyt midt på sommeren end i foråret, hvor der er større fugtighed i jorden og mindre fordampning.

De gamle hindbærskud skal fjernes

Vi har i år fået mange og gode hindbær. De sidste hindbær er spist, og det er tid til at fjerne alle de gamle skud af sommerhindbær, så de unge skud fra foråret kan få lys og plads til at udvikle sig på. Det er dem, der skal give bær næste år.

De nye skud udtyndes til 10–15 pr. løbende meter række. Det er vigtigt at fjerne de gamle skud med det samme og helt nede ved jorden, da det forebygger hindbærstængelsyge. Det er lige nu let st se forskel på de nye og gamle skud. De gamle er helt brune, mens de unge endnu er grønlige. På de gamle skud kan man desuden se, hvor bærrene har siddet, og de begynder at få gullige blade. Hvis man er heldig, er der et par sidste-bær til at forsøde sig med under udtyndingen.

Hindbær skal kun gødes ganske lidt, og da hindbær er en skovplante, er det bedst at bruge kompost, og 2–3 l pr. m² pr. år er tilstrækkeligt. Hindbær kan godt lide at få lidt halvt omsat kompost lagt ud som jorddække – i skoven ligger der også et lag førne (dødt plantemateriale under nedbrydning). Man kan også bruge hindbærbedet til at lægge opluget ukrudt uden frø ind i, så der kommer et naturligt lag førne.

Høst urter til te

Har du masser af mynte i haven, og mere end du kan overkomme at bruge, så er det en god ide at tørre noget af det til at bruge til te i vinterhalvåret. Det kan hænges op til tørre et luftigt sted i skygge, men hvor effektiv tørringen er, afhænger af vejret.

Den bedste metode er at bruge et tørreapperat, da urter skal tørres ved en ret lav varme, ca. 35° C, som kan det kan være svært at få i køkkenets bageovn, som oftest ikke kan stilles lavere end 50° C. Læs mere om tørring af urter og frugter i artiklen Gem havens afgrøder ved at tørre dem.

Citronverbena er en anden krydderurt, som kan tørres og giver en fantastisk velsmagende urtete. Den bevarer sin citronsmag.

Citronmelisse giver trods navnet ikke citronsmag, men dens blade kan fint tørres og bruges i en teblanding. Lige nu er den i blomst til glæde for insekterne, men man kan nå at få en ny gang blade til frisk brug eller tørring, hvis man klipper den helt ned nu. Toppen kan bruges til jorddække.

Masser af nyttige insekter i år

Det varme sommervejr har givet en hurtig opformering af alle nyttedyrene, og nu er der masser af både mariehøns, snyltehvepse og svirrefluer. Og det er heldigt, for der er også masser af bladlus og kållarver. Der er så mange forskellige insekter i haven, at det er svært at have kende dem alle og vide, hvad der er nyttige, og hvad der er skadelige insekter for vore planter.

Mariehøns er vi rigtig glade for i haverne, for de er yderst nyttige insekter, hvis larver æder bladlus i hobetal.

Larver af snyltehvepse og svirrefluer æder også bladlus. De letter næsten i sværme, når man nærmer sig de planter, som de er særligt glade for. Det er en god ide at bide mærke i, hvilke planter i haven, de søger føde i inden æglægning. Ved at plante disse insektplanter, kan man få flere af disse nyttige insekter, som kan være med til at holde antallet af skadedyr nede på et minimum i haven.

Men alt med måde. Bliver der for mange, kan de opleves som en plage. Mariehøns kan faktisk bide en lille smule. Også svirrefluer kan i større mængder være irriterende, når de sætter sig på vore bare arme og ben.

Jagten på kållarver

De hvide kålsommerfugle flagrer lystig rundt mellem havens blomster og forsyner sig med nektar. Smukke er de hvide fugle, så længe de bliver i blomsterbedet. Ser man dem derimod i gang med at undersøge kålplanterne for et godt blad til at lægge æg på, er det en anden sag.

Har man ikke net over sine kål, er det en god idé de næste mange uger at gå en tur rundt og se efter larver på kålplanterne flere gange om ugen. Får man øje på friske ekskrementer, kan man være sikker på. at der er en stor larve et sted. Med mindre den er blevet til fugls føde eller ædt af en hveps. Det er en god ide at kigge på kålbladenes underside, da det er her, at kålsommerfuglene lægger deres æg. Her kan man hurtigt aflive et halvt hundrede æg eller små larver, som endnu ikke har spredt sig ud på hele planten. Men en del larver gemmer sig inde i kålhoveder, som er under dannelse eller tophovedet med små blade på rosenkål, og her skal man være lidt forsigtig, når man undersøger for kållarver, da de små blade let beskadiges.

Hvis man er heldig, har man i haven den art snyltehvepse, som placerer ders afkom i kållarver, så de bliver til madpakke for snyltehvepsens larver. Kållarver kan også angribes af bakterier, så de dør. Men desværre er det mere reglen, at kållarverne gnasker løs, og nyttedyrene ikke dukker op. En forudsætning for at tiltrække snyltehvepse er, at haven har blomstrende gode insektplanter, især skærmplanter. Det er derfor en god ide at lade dild og persille blomstre i køkkenhaven.

Har man mange kål med mange kållarver, kan man overveje at bekæmpe kållarverne med bakteriepræparatet Bacillicus thurigiensis. Det sælges oftest under handelsnavnet »Gå væk orm«. Det mister virkningen efterhånden, især i forbindelse med regnvejr, så behandlingen skal gentages.

Musvitter og blåmejse fodrer med larver

I havens træer og buske er der et sandt leben af musvit- og blåmejseunger fra nye kuld, som kalder på forældrenes opmærksomhed. Man kan hele tiden høre, hvor de nu er i haven, og glæde sig over, at de voksne fugle støvsuger omgivelserne for larver og insekter, som proppes i den sultne ungers åbne næb. Man siger, at et musvitpar på en sæson spiser og fodrer med 15 kg larver.

Så det er en god ide at have et antal musvit- og blåmejsekasser i haven, så en eller to af dem finder nåde som yngleplads. De to arter har territorier, så der er i en almindelig parcelhushave kun plads til 1–2 ynglende par. Har man ingen fuglekasser i haven, så sæt dem op alllerede nu, så fuglene har vænnet sig til, at de er der, inden de skal bygge rede igen i foråret.

Antallet af dagsommerfugle er faldet til det halve

I august er der flotte dagsommerfugle på farten i vore haver. De søger insektvenlig blomster, hvor de let kan finde føde. Morgenfruer, sommerfuglebusk og kinesisk purløg er blandt de mest besøgte. Er der nedfaldne blommer kommer admiralen helt sikkert på besøg, men den vil helst have dem serveret i solskin på bar jord, så flyt evt. nogle nedfaldne blommer ud i solen og træd på dem – så der der serveret til admiralen.

I august finder man også de store flotte larver, som guffer af planternes blade. Nogle går specifikt efter bestemte arter som den store larve af ligustersværmeren. Andre æder mere bredt af haven træer og buske som Lille Penselspinder, Orgyia antiqua. Normalt er der ingen fare for at buske og træer tager varig skade af at lægge blade til lidt larver. Så nyd havens mangfoldighed. Larverne bliver måske i morgen føde for havens fugle, og enkelte overlever og fører arten videre.

Men der er på kun en snes år sket en halvering i antallet af sommerfugle i EU. Den fornemmelse som mange har haft med, at der bliver stadig færre sommerfugle er rigtig. Sommerfuglene forsvinder fordi biodiversiteten biiver stadig mindre, når markerne år for år bliver mere monokultur. Det er især arter, som kræver mere specielle arter til sine larver at leve på, der er i nedgang. Der er i Danmark en stigning i antallet af brændenælder og tidsler, hvor nogle af de store flotte dagsommerfugles larver finder føde.

Hvepse æder larver

Hvepsene, som der i år ikke er ret mange af på grund af den forudgående kolde vinter, har også svært ved at modstå modne blommer, og desværre går de i blommerne på træet. Til gengæld æder de også gerne kålsommerfuglenes æg og larver – man kan se dem patruljere mellem kålbladene.

Hold øje med kartoffelskimmel på tomatplanterne

Lige nu står tomatplanterne så flotte, og der er så mange tomater på vej. Nemesis i tomatparadiset er kartoffelskimmel. Indtil nu har vi haft så varmt og tørt vejr, at risikoen har været nærmest nul, men med regn og høj luftfugtighed øges risikoen. Det er vigtigt øjeblikkelig (og hver dag) at fjerne evt. angrebne blade, hvis man skal gøre sig håb om at redde tomatplanterne.

Ikke alle sorter er lige udsatte – især sorter med store blade og kompakt vækst er udsatte.

Problemer i porrerækkerne

Porrerne står flotte og fejlfri den ene dag, og så opdager man pludselig, at de ikke ser så flotte ud mere. Der er visne spidser og gnav i bladene, og måske er de fyldt med rødlige prikker.

Porremøllets larve er ansvarlig for de gnavskader, som man kan finde dels i bladene, dels inde i skaftet. Normalt er det kun mindre skader inde i skafterne og oftest kun et par ringe ind og kun i en del af skaftet. Porremøllets larve kan bekæmpes med Bacillicus thurigiensis, som er et bakteriepræparat, som også bruges mod kållarver, men det skal ske, så snart man opdager angrebet, og behandlingen skal gentages. Midlet er godkendt til økologisk brug. Hvis man har store problemer med porremøl i år, kan man overveje at dyrke under bionet næste år – det skal over fra man planter, og det kan være en god ide at afhærde porreplanterne under fiberdug eller bionet, så porremøllene ikke får en chance.

Porrerust viser sig som små rustrøde pletter på de yderste og ældste blade. Senere bliver pletterne sorte – det er vintersporerne, som dannes, og som sikrer sygdommens overlevelse frem til næste år. Porrerust har er selv værtsplante, så her er det yderst effektivt at sørge for at fjerne inficeret materiale. Det skal væk fra haven, ikke i kompostbunken. Man kan lige så godt hive de angrebne yderste blade af, når man opdager angrebet, da de kun angribes mere. Porreblade er lange og de nye blade hænger ned i de ældre angrebne. Det kan derfor undtagelsesvist anbefales at klippe toppen tilbage, så der ikke er lange hængende blade, mens man forsøger at minimere angrebet. Porrer ødelægges ikke af porrerust, den inderste del kan fint bruges.

Mere gødning til vintergrønsagerne?

Vintergrønsager som rødkål, hvidkål, grønkål og rosenkål skal vokse mange måneder endnu. Det samme gælder porrer og selleri. Man skal derfor vurdere, om der er næringsstoffer nok i jorden til de kommende måneder. Udvikles afgrøderne hurtigt og godt, og har de en flot farve, er der antagelig næring nok i jorden. Ellers er det nu, at der skal gødes med lidt omsat kompost eller f.eks. tørret kyllingegødning. Det er dog netop efter en lang tørkeperiode svært at vurdere, hvor meget gødning, der er tilbage i en jorden, da der ikke sker en normal omsætning, når jorden er tør. Så gød evt. kun lidt og vent og se om der skal gødes mere om 14 dage, hvis planterne ikke kommer i rigtig god vækst, hvis vi endelig får nok vand og lidt mere plantevenligt vejr.

Beskær vinrankerne og brug grønne druer

Druerne vokser, og det er nu, man skal have beskåret rankerne, så der kan komme sol til drueklaserne. Der skal dog være 5–6 blade over den øverste klase på hver ranke, for at druerne kan udvikles. Det er vigtigt ikke at beskære nye ranker, som kommer fra stammen, da de skal bruges til at erstatte de gamle ranker. Kommer der derimod ranker uden ansatte druer fra det nuværende grenskelet, så fjernes de helt for at give lys og luft til druerne.

Druerne er stadig grønne, men netop saft af grønne druer kan bruges i madlavningen – hvis man har mange og nænner det. Den grønne druesaft kaldes verjus, og den var udbredt i middelalderkøkkenet i hele Europa og var også en fast ingrediens i det danske overklassekøkken, hvor saften blev brugt som det sure indslag i madlavningen i stedet for vin eller eddike. Læs mere i artiklen Verjus – grøn druesaft

Formering med okulation og chip-budding

Her først i august har man mulighed for at formering de fleste træer ved hjælp af okulation eller chip-budding. Okulation bruges i havesammenhæng oftest til at lave nye frugttræer med. Du kan læse mere om teknikkerne i de to artikler Okulation med T-snit og Chip-budding, som er skrevet af Boi Jensen fra De gamle sorter. Artiklerne er illustreret med billeder af alle trin i okulationsprocessen, så man har gode muligheder for at få succes med at okulere.

Saml fugleneg på de høstede marker

Det er måske ikke vinterfoder til fuglene, at man tænker mest på her i sommervarmen. Men hvis der står korn i kanten af markerne, som mejetærskeren ikke lige har fået med, så kan det høstes og laves fugleneg af. Men husk lige at spørge landmanden om lov.