Salat er en overordentlig gammel kulturplante. Den blev dyrket før vor tidsregning af både persere, ægyptere og grækere, og senere overtog romerne den og spredte den til det øvrige Europa. Der var tale om både pluksalat og hovedsalat – den der i dag kaldes romersk salat. Salat blev både anvendt som mad og medicin.
Der findes flere forskellige typer af salat. Der er sorter med lange, slanke blade, nogle ligner kæmpe egeblade, andre er frynsede, nogle er glatte, andre stærkt buklede, nogle er tynde, andre er tykkere og mere sprøde. Nogle har et anstrøg af bitter smag, andre er søde. Nogle danner hoved, andre kun blade. Her er virkelig muligheder for at kaste sig ud i en sand overflod af salatsorter til salatskålen og til pynt og dekoration af den danske sommermad. Salatsorterne er i øvrigt så smukke ude i haven, at de også kan anvendes alene til pynt og pjank, endda i prydhaven.
Inden man vælger salatsorter, bør man overveje, hvilken type man ønsker, da de har hver deres egenart med hensyn til voksemåde, smag og dyrkningstid. Alle typer findes både i grønne og/eller røde varianter.
Cos-salat, Lactuca sativa var. longifolia, kaldes også for romersk salat, hjertesalat og bindsalat. Den har opretvoksende blade, som danner et højt hoved af varierende fasthed. Bladene er lange, har en kraftig og sprød midternerve, og en god smag, en del sorter med et anstrøg af bitterhed, som kan give mere smag til en salat. Cos-salat klarer både varme og tørke uden at gå i blomst. Adskillige sorter er hårdføre og kan overvintres i milde vintre.
Hvis cos-salat plantes meget tæt, danner den ikke hoved, dette kan udnyttes til produktion af blade til pynt, og der kan høstes blade i flere omgange. Sorten ‘Little Gem’, som er en gammel sort fra 1903, anses for at være en af de allerbedste salater med et meget sprødt og sødt hoved. ‘Winter Density’ har jeg afprøvet i efteråret, hvor den udviklede sig betydeligt bedre end de andre salatsorter, og jeg høstede salat lige til december, da den fint tålte lettere frost om natten. Den skal sås sidst i juli til sen brug.
Hovedsalat, Lactuca sativa var. capitata, er det grønne, runde eller flade salathoved, hvis mest kendte sort er ‘Hjerter Es’, som er lidt kedelig i forhold til andre mere velsmagende sorter. Hovedsalat går hurtigt i blomst om sommeren. Hvis man vil have en virkelig velsmagende sprød hovedsalat med lidt fylde, så er ‘Butterchrunch’ et godt valg. ‘Mervielle de 4 Saison’ er en god salat, der kan dyrkes hele året.
Iceberg- og bataviasalat, Lactuca sativa var. capitata crispum, omfatter to lidt forskellige typer salat. Icebergsalat kender vi alle som det meget saftige og sprøde runde salathoved, som ikke smager af så meget. Bataviasalat, som længe har været meget populær især i Frankrig, er næsten lige så sprød som iceberg, men smager af mere, er mere næringsrig og betydelig nemmere at dyrke, og den klarer et køligere klima. Icebergsalat har en halv snes dages længere udviklingstid end de fleste andre salattyper. En del sorter kan ikke med sikkerhed inddeles i enten iceberg- eller bataviasalat.
Pluksalat, Lactuca sativa var. crispa, er den amerikanske hønsesalat, som bestemt ikke kun er for høns. Pluksalat danner ikke hoveder, men masser af blade, som man kan høste løbende, eller hele »hovedet« kan skæres af 2 ½ cm over basis, og der vil komme nyvækst. Pluksalat er langsommere end andre sorter til at gå i blomst, som det kendes fra sorten ‘Salad Bowl’, som bruges meget i danske haver til at sikre salat i højsommeren.
Blandt pluksalaterne er der en meget stor variation i bladenes form og farve, lige fra rød egebladet salat til meget krøllede, lysegrønne blade eller tofarvede blade. Pluksalat kan bruges som kant i pryd- eller urtehave eller til underplantning af f.eks. et kålbed.
Celtuce, Lactuca sativa var. augustana, kaldes også kinesisk salat og aspargessalat. Bladene plukkes, mens de er unge, men det er stænglens marv, der er interessant. Stænglen, som kan blive over ½ m høj og 3–7 cm tyk, høstes inden blomstring. Den skrælles, og den friske saftige marv spises, enten frisk eller let kogt. Men høst den i tide – min gik i blomst, mens jeg var på ferie, så jeg har smagsoplevelsen til gode.
Alle grønsagssorter har en afprøvet udviklingstid, og det ville være et fremskridt, hvis alle frøleverandører satte denne oplysning på posen. Udviklingstiden er fastsat under gunstige forhold, så det er altid kun en rettesnor – det kan meget let variere 8–14 dage. Udviklingstiden burde egentlig oplyses efter udsædsmåned. Af de følgende eksempler kan man se, hvordan årstiden influerer på udviklingstiden for to sorter.
Sort | Såning | Udviklingsdage |
---|---|---|
‘Frillice’ | Februar | 90 |
Marts | 75 | |
Maj | 65 | |
Juli | 90 | |
‘Nabucco’ | April | 75–80 |
Maj | 60 | |
Juni | 70 | |
Juli | 75 |
Udviklingstiden kan bruges til at udvælge sorter med forskellige udviklingstider, så man ikke får 3 sorter, der er færdig til brug i samme uge. Eller man kan sammensætte en salatblading, som giver løbende høst af færdige salathoveder. Det gør det også lettere af finde de tidlige sorter til første hold salat.
Hovedsalat, Lactuca sativa var. capitata, er det grønne, runde eller flade salathoved, hvis mest kendte sort er ‘Hjerter Es’. Foto: Karna Maj
Deertonge er en lidt speciel salat med lange spidse blade. Foto: Karna Maj
Salat behøver ikke at være grøn – her en meget rødbladet salat. Foto: Karna Maj
Iceberg er den mest sprøde salat. Foto: Karna Maj
Søg i forhandlerguiden:
Alt til den økologiske have
Øko planter til den spiselige have
Kæmpe udvalg af græskar- og bønnefrø.
Flerårige spiselige planter til haven
Alt fra hele verden
Frø og udplantningsplanter, samt have
Øko sættehvidløg, 5 efterårssorter
Frø til de mest smagfulde grøntsager
Her er du: Forsiden > Køkkenhaven > Grønsager > Salat og bladgrøntsager > Salat er andet end ‘Hjerter Es’
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…