Svirrefluer i haven er nyttige

Svirrefluer, som ofte forveksles med bier/hvepse på grund af deres lighed i udseendet, kan gøre stor nytte i haven, da mange arter fungerer både som bestøvere (fluerne) og som rovdyr mod bladlus (larverne).

Midt på sommeren kan svirrefluerne optræde i stort antal. Foto: Karna Maj

Den dobbeltbåndede svirreflue

Svirrefluer har en karakteristisk flyvemåde, deraf deres navn; de »står stille i luften« og svirrer med vingerne og bevæger sig så pludseligt i hurtige ryk. Én af de mest almindelige nyttige arter er den dobbeltbåndede svirreflue, Episyrphus balteatus, som er nem at genkende, da da den på bagkroppen har dobbeltstribet mønster (en bred stribe efterfulgt af en smallere todelt stribe på tredje og fjerde bagkropsled), som det ses på billedet.

Dobbeltbåndet svirreflue. Foto: Karna Maj

De voksne svirrefluer

De voksne fluer lever af pollen og nektar fra blomster og flyver således fra blomst til blomst og bestøver planterne ligesom bierne. De er aktive i sollys og svirrer især om morgenen. Når svirrefluerne efterhånden har fået nok at spise, så parrer de sig og hunnerne begynder at lægge æg ved bladluskolonier, som de er meget dygtige til at finde på planterne. En svirrefluehun kan lægge flere hundrede æg i sin livstid på ca. 3 uger.

Den dobbeltbåndede svirreflue henter pollen i karryplantens gule blomster. Foto: Karna Maj

Svirrefluens larver

Et æg klækker i løbet af et par dage og en grådig lille larve kommer frem og begynder straks at opsøge og æde bladlus. Larver af den dobbeltbåndede svirreflue er typisk gennemsigtige bleghvide med sort og orange kropsindhold, der kan ses igennem larvehuden, mens andre arter er brunlige eller grønlige. De er mest aktive og fremme på planten om natten, om dagen gemmer de sig på mørke fugtige steder af planten for at undgå at tørre ud eller selv blive ædt.

En larve æder flere hundrede bladlus

Selv om larven i starten kun er et par millimeter lang, så viger den ikke tilbage for bladlus, der er flere gange større end den selv. Larven kravler rundt på planten og søger efter bladlus ved at løfte den forreste halvdel af kroppen og svinge den fra side til side i en op- og nedadgående bevægelse. Når den finder en bladlus, angriber den med sine spidse mundkroge, stikker dem ind i bladlusen, løfter den op i luften og suger indholdet ud af den. Tilbage er blot det tomme florlette hudskelet fra bladlusen. Ganske drabeligt og effektivt, idet en enkelt larve i løbet af syv til ti dage spiser flere hundrede bladlus og vokser til en længde på ca. 1–2 cm. Herefter forvandler den sig til en puppe og atter 7–10 dage senere klækker en ny svirreflue.

På netstedet Christian-Albrechts-Universität zu Kiel, Institut für Phytopathologie kan man se en kort videosekvens, optaget af Prof. Dr. Urs Wyss, hvor man (april 2005) kan se en svirrefluelarve angribe en bladlus. Her kan man også købe flere forskellige videoer med dokumentation af forholdet mellem skadedyr og nyttedyr.

Svirrefluer tiltrækkes af bl.a. blå blomster. Her på cikoriens smukke blå blomster. Foto: Karna Maj

Blomster tiltrækker svirrefluer

Generelt foretrækker svirrefluer at lægge æg ved bladlus på planter i områder, hvor der også er blomstrende planter tilstede. Hvis man vil lokke dem til så sørg for, at der er blomstrende planter i haven fra maj, hvor de første hunner flyver rundt på jagt efter pollen og bladlus og grundlægger sommerbestanden af svirrefluer. Det er også på dette tidspunkt, at formeringen hos mange bladlusarter begynder at tage til. Bestanden af svirrefluer topper i juli/august, alt afhængig af temperaturen (jo varmere vejr, jo hurtigere udvikler larver og pupper sig) og i nogle år kan de opnå flere generationer, så man også finder dem hen på efteråret.

Svirrefluer er glade for mange forskellige blomster også fra træer og buske, men der kan godt gives nogle generelle tips til, hvordan man kan fremme tiltrækningen af svirrefluerne. F.eks. tiltrækkes de godt af gult og blåt, samt arter med stort blomsterdække og åbne »flade« blomster med nem adgang til pollen. Vilde arter som honningurt og kornblomst, samt mange arter i skærmplante-familien (f.eks. gulerod, persille, dild, koriander) er populære hos svirrefluerne, når de blomstrer. Således kan man med fordel sørge for vilde eller nytteplanter med lang blomstringsperiode, der kan lokke svirrefluerne til. Placer dem (eller lad egnet ukrudt stå) gerne tæt på afgrøder, der er plaget af bladlus f.eks. kål, roser, salat, frugttræer m.fl.

Svirrefluer optræder ofte i juli i stor mængde, og en af de blomster, som de især henter pollen i er persille. Foto: Karna Maj