Vårsalat

Vårsalat danner små fine grønne bladrosetter, som koster noget nær en formue at købe. Den sås i august, vokser vinteren igennem og høstes i det tidlige forår. Nemmere kan det ikke blive. Og så er den frisk og sprød, når man lige går ud og henter en håndfuld i egen have.

Vårsalat findes vildtvoksende

Vårsalat, Valerianella locusta, er en forædlet bladgrønsag og hører til familien Valerianaceae. Egentlig hedder arten tandfri vårsalat, og den kan findes vildtvoksende på tør, næringsrig sand- eller grusbund på strandvolde, strandenge, skrænter, agerjord og grusgrave.

Jord og gødning

Vårsalat kan dog dyrkes på al havejord uden problemer, selv om den naturligt foretrækker jorde med sand og grus. Da den sås i august, hvor der er masser af ubrugte plantenæringsstoffer i jorden, behøver man ikke at gøde jorden til vårsalat.

Vårsalat sås i august

Vårsalat kan sås i rækker eller bredsås i løbet af august. Hvis man selv har høstet frø, kan man generøst så hele bede til med den. Det giver både flotte grønne vinterbede, samtidig med at man kan hente daglige forsyninger i februar, marts og april.

Frøene sås i 1 cm dybe riller eller hakkes let ned i jorden med en rive, hvis der bredsås. Husk at støde jorden let til med bagsiden af riven efter såning. Ved bredsåning kan man bruge bagsiden af en skovl. I august kan jorden være alt lige fra knastør til godt fugtig. Hvis man sår i riller, vandes der heri. Skal man bredså, er det lettest at vente, til efter en god regnbyge har sørget for fugtig såjord.

Det allerletteste er, at lade vårsalaten sætte frø og så sig selv. Den vil så spire frem i løbet af august og september, når forholdene er optimale. På det tidspunkt er der masser af steder i køkkenhaven og under bærbuske, hvor den kan få lov til at blive stående.

Parat til brug i februar/marts

Planterne skal tyndes, hvis man vil have store flotte bladrosetter. Står de for tæt, bliver de ikke ret store (se foto). Ellers vokser de stille og roligt igennem det meste af vinteren. Og overvintrer som regel uden problemer. I februar eller marts, afhængig af vejret, er de parat til høst. Hvis man har mange, kan man jo godt begynde at bruge af dem, inden de er helt store nok. Når det for alvor bliver varmt i april, begynder de at sende en grenet stængel med små blade op fra rosetten og sætter blomster. Denne udvikling går meget hurtigt. Blomsterne er små, hvidligblå til hvide og sidder samlet i en skærmlignende blomsterstand.

Det afhænger meget af vinteren, hvornår vårsalaten er stor nok til at høste. Her sidst i februar i en ret kold vinter. Foto: Karna Maj

Høst dine egne frø

Hvis man ikke vil have vårsalat til at så sig selv i køkkenhaven, skal den fjernes, inden den begynder at sætte frø. Vil man indsamle frø til såning i rille, kan man ikke undgå frøspilde på jorden. Frøene modner uens, og når de fleste er ved at være modne, er de første allerede drysset af. De skal i modsætning til de fleste frø høstes, inden de er tørre. Bedste tegn på modenhed er, at de drysser af ved berøring – de er da gullige. Hiv hele planten op og læg den til tørre i en kasse.

Vårsalaten blomstrer først i maj med yndige hvidblå blomster. Foto: Karna Maj

Plads i sædskiftet

Botanisk set har vårsalat intet med salat at gøre, idet den hører til baldrianfamilien, som ikke har andre arter, der dyrkes i køkkenhaven. Det er vigtigt at vide, når man planlægger sit sædskifte, at vårsalat kan anbringes stort set hvorsomhelst i køkkenhavens sædskifte. Det er endda forsvarligt at lade den selvså og selv finde sig til rette i haven.

Sorter

Vårsalat forhandles ofte under navnet Feldsalat, som er artsnavnet i både Tyskland og Sverige. Der findes forskellige sorter, så man kan prøve sig frem. Har man flere sorter, der blomstrer, vil de krydsbestøve. Derfor skal man huske at fjerne de sorter, som man ikke vil tage frø af.