Den mest brugt okulationsmetode er T-snit-okulation. En anden form for podning er chip-budding, hvor du flytter et stykke af den ædle gren, typisk et stykke på ca. 2 cm med træ, bark og en knop over på en grundstamme.
Tidspunktet for denne formeringsmetode er hele juli og august måned, og den bruges især til frugttræer. Metoden kan bruges, hvis man ikke har fået forberedt grundstammen til T-snit okulation, hvor barken skal kunne løsnes.
Ved chip-budding laves der først et skråt snit (30–40 grader) i grundstammen. Snittet skal gå 1–3 mm ind i stammen i den højde, hvor der skal podes. Ca. 2 cm ovenfor laves der et snit på langs ad stammen og ned til snittet, du lige har lavet. Det afsnittede stykke smides væk – eller du kan bruge det som model, når du skal lave et lignende stykke af den ædle kvist.
Så tager du den ædle kvist og snitter bladstilken af, så der er ca. nogle milimeter tilbage, og laver en lige så lang og lige så bred splint, som den du fjernede fra grundstammen. Denne splint sættes på plads på grundstammen og bindes fast med enten podetape, podeelastik, malertape, et stykke husholdningsfilm, eller hvad du nu kan finde på.
Her ses de tre faser i snit og binding. På låget ligger stumperne, som byttes med en ægte sort. Her er lagt stramt podetape omkring omkring. Foto: Boi Jensen
Tingene gror sammen i løbet af 8 dage, og der sker normalt ikke mere inden næste forår.
Næste forår klippes grundstammen af en halv cm over knoppen, der så gerne skulle skyde og lave det nye træ. Der fjernes løbende vildskud på stammen og det nye skud bindes evt. til en bambuspind.
Snittet er udført. Foto: Boi Jensen
Den ny sort er sat ind. Foto: Boi Jensen
Såret er lukket med podetape. Foto: Boi Jensen
Her er du: Forsiden > Dyrkningsmetoder > Formering > Chip-budding
Kommentarer
Der er 4 kommentarer til denne tekst. Læs kommentarer…