Havenyt uge 29, 2009

Sommeren er så god i år, at selv regnvejr er godt vejr i denne sommer – i hvert fald hvis man er haveejer. Man kan ligefrem føle sig grueligt snydt, hvis tordenbygen går ens have forbi. Man kan blive næsten afhængig af at følge med på DMI’s side med vejrforudsigelser 48 timer frem, og blive skuffet, når nedbørsområderne alligevel ikke kommer.

De mange solskinstimer giver flotte tomater med masser af sødme og smag, solbær, ribs, hindbær, stikkelsbær og kirsebær er ekstra søde og gode i år, og sommerblomsterne stortrives i krukkerne, når bare de får vand nok.

Det er dejligt med en sommer, som giver mulighed for så mange timer ude i haven – det er lige før at huset kun er nødvendigt de få timer, hvor det regner.

Sommer, ferie og vanding

Det er dejligt vejr til aktiv ferie – enten man skal afsted på ferie, eller man holder den hjemme i haven. Men det er ikke ideelt vejr for havens planter, som stadig har det for tørt i rigtig mange haver. Selv de steder, hvor man var heldig at få nogle gode regn- eller tordenbyger i sidste uge, er det snart tørt igen, for vandbalancen er i et stort minus på 180 mm.

Men man kan jo håbe på at der kommer et par gode byger forbi i ugens løb eller at den lovede regn i weekenden bliver til noget. Hvis man skal på ferie, er man nødt til at vande forebyggende og jorddække, så fordampningen holdes på et minimum.

Der er afgrøder i køkkenhaven, som ikke tåler at mangle vand på dage med sol, og som skal holdes vandet. F.eks. ærter, salat og dild tager varig skade. En masse andre afgrøder i haven giver »bare« mindre eller senere udbytte. F.eks. vokser rodfrugterne næsten ikke, så længe det er for tørt. Græsplæne, bambus og mange andre, som ser tørkeramte ud, kommer dog igen, så snart der kommer regn. Det er vigtigt at kende sine planter i haven, så man ved, hvilke der kan tåle at tørste lidt, og hvilke man skal vande i tide. Hortensia er en af de prydplanter, som skal have vand, men den fortæller det selv ved at hænge med blade og blomster i solen.

Alt godt fra køkkenhave og drivhus

Heldigvis er der også planter, som klarer at vi har fået for lidt vand. Solbær, stikkelsbær og ribs smager fantastisk sødt og dejligt i år, hvor de har fået masser af sol. Smagen er også fin hos hindbær, men de bliver kun til store flotte bær med masser af vand. Lige nu skal man i gang med at sørge for vand til efterårshindbærrene, som er ved at udvikle de første bær.

Tomaterne er også rigtig søde og gode, både i drivhuset og på friland, og indtil nu er man de fleste steder sluppet for angreb af kartoffelskimmel. Men lige nu er der høj risiko for skimmelangreb i stort set hele landet – følg risikovurderingen. Så snart man er sikker på, at det er kartoffelskimmel, fjerner man toppen på kartoffelplanterne, inden smitten når tomatplanterne angribes.

Agurkerne i drivhuset giver masser af agurker, men der er god grund til at holde øje med evt. angreb af spindemider på agurkerne, så man kan sætte ind med rovmider på et tidligt tidspunkt af et angreb. Hold også øje med angreb af bladlus på chiliplanter.

Der er nu masser af muligheder for at variere salatskålen med salat af forskellig slags, tomater er ved at være modne, der er masser af agurker og squash, måske de første nye bønner, små gulerødder, nye løg, forårsløg, basilikum, dild, persille og mange andre ting. De første spidskål er også lækre i salatskålen.

Nye gøremål i juli

Når vi når til sidste halvdel af juli, ændrer havens gøremål sig afgørende, da det nu er for sent at så langt de fleste afgrøder. Man kan dog stadig nå at så bl.a. salat, majroer og orientalske grønsager i løbet af den næste uges tid. Og selv bønner kan man lige nå et sidste hold af.

De fleste bede er fyldt med planter, og det betyder, at de dækker jorden, så der ikke er lys nok til at frøukrudt kan spire frem. Det giver mindre luge- og hakkearbejde, og dermed tid til at tage sig af andre ting i haven, f.eks. udtynding og beskæring.

Såtid for 2. afgrøde i køkkenhaven

Når man har fået ryddet bede efter de tidlige kartofler, hvidløg og løg og har ryddet de jordbærbede, som skal nedlægges, har man en hel del kvadratmeter, hvor der kan plantes nye jordbærplanter ud senere og sås nye afgrøder. Eller man kan vælge at give jorden en jordforbedringskur ved at løsne jorden grundigt og så en grønafgrøde.

Det kan være svært at få en såning i en varm og tør periode til at lykkes. Men desværre kan man ikke bare udskyde det et par uger, da vækstsæsonens ur tikker ubarmhjertigt, og det hurtigt bliver for sent.

Bedste metode er at grundvande stykket dagen før såning. Så kan de nyspirede planters rødder nå at følge med ned. Især da de plantearter, vi kan så nu, er hurtigt spirende. Det er bedst ikke at vande ovenfra, mens de spirer. Man kan i stedet for dække med to lag fiberdug eller andet, som giver lidt skygge og holder på vandet. Husk også at rive overfladen meget øverligt efter såning, da den revne overflade isolerer, så vandet fordamper langsommere.

Det er nu allersidste chance for at så salat, hvis man satser på de skal give fuldt udviklede salathoveder i efteråret. Brug igen de sorter, som udvikles hurtigt. Med andre ord de sorter, som først gav salat i foråret. I perioder med meget varmt vejr er det næsten umuligt at så salat på friland. Salatfrø går i spiredvale ved 21°. Her kan det være en fordel at så i potter eller kasser et sted i skyggen til senere udplantning.

En anden mulighed er at så en række vårsalat til efterårsbrug. Til overvintring sås først i sidste halvdel af august.

Man kan også så en række almindelig rucola – men kun en lille række, da det endnu er så tidligt, at man måske kan risikere, at den går i blomst. Først hen i august sås til efterårshøst.

Fra nu og frem til 1. august kan man så majroer til efterårs- og vinterbrug. Gerne i to hold – et nu og så næste hold 14 dage senere. Der kan efterhånden købes flere sorter med forskellig udviklingstid.

Løg kan med lidt held overvintres som småplanter og give tidligere løg næste år. De kan enten sås nu eller sættes som stikløg i september.

Orientalske bladgrønsager kan man stadig nå at så. Daikon, som i daglig tale og på grønsagshylderne i supermarkedet hedder kina- eller japanradis, kan man også så nu til høst i sensommeren. Men det næsten altid en nødvendighed, at der dækkes med fiberdug, hvis man vil kunne høste flotte bladgrønsager som f.eks. pak choi og mizuna, da kålsommerfuglene hurtigt finder dem. De kan også gå på majroer, så det kan være en god ide at så disse i samme bed, så de også dækkes med fiberdug.

Hvis man har småplanter af grønkål, kan disse stadig plantes ud. Men da de ikke når at blive så store, kan de plantes med 30 cm mellemrum. Har man stadig porreplanter, kan de også plantes ud og vil give nogle fine små porrer. Men det er umuligt at plante ud i bagende sol, med mindre det er gode planter i potter med et godt rodnet. Eller må man et vente til evt. overskyede dage.

Derimod er varmen god til at så et nyt hold basilikum i. Jorden er lige nu så varm, at basilikum spirer villigt på et solrigt sted på friland, bare der holdes vandet de få dage, frøene tager om at spire. Hvis man sår i krukker, kan man tage dem ind i drivhuset senere, når dagene igen bliver køligere.

Spinatbede og bladbeder kan også sås i juli til høst i efteråret, mens det endnu er lidt for tidligt at så spinat, da den hurtigt vil gå i blomst. Spinatbede, bladbede og bladsennep overvintrer som regel uden problemer og sætter lidt nye blade i det tidlige forår.

Bønner kan man lige netop nå at så et sidste hold af nu. De vil kunne give bønner langt ind i oktober.

Gulerødder kan man også nå at så et allersidste hold af. De vil give et sent hold helt små gulerødder sidst på efteråret, men det kræver dyrkning under fiberdug/net, da gulerodsfluens angreb faktisk er værst i sensommeren. Det er vigtigt at så sorter af sommergulerødder til denne sene dyrkning.

Høst af zittauerløg, rødløg og skalotteløg

Alle slags løg, som skal tørres og gemmes som vinterforråd, bør tages op, når løgtoppen lægger sig ned, og løghalsen føles helt blød. Løg, der høstes på dette tidspunkt, holder sig bedst. De skal ikke visne helt ned først. Så hold øje med udviklingen.

Det giver dog lidt mindre løg at høste på dette stadie end ved nedvisning, og man kan til efterårsbrug godt lade dem visne mere ned og dermed få større løg. På lerjord er der dog fare for, at de sprækker i rodzonen, hvis der pludselig kommer megen regn igen efter en periode med tør jord.

Hvis man høster løgene i en tør periode, kan man godt de første dage lade dem ligge og tørre på voksestedet. Derefter lægges de til tørre på et trådnet et sted, hvor de ikke udsættes for nattefugt og regn, eller de kan hænges op i mindre bundter, f.eks. i carporten eller beskyttet inde under et tagudhæng.

Høst af hvidløg

Zittauer- og skalotteløg skal tages op til tørring, når toppen lægger sig ned og løghalsen føles helt blød.

Hvidløg lægger sig ikke ned, når de er høstklare, men stænglen bliver tyndere og føles ikke længere så saftspændt. Venter man for længe med at høste hvidløgene, ødelægges det yderste dæklag, og feddene er ubeskyttede og holder sig dårligere. Er det såkaldt blødnakkede hvidløg, hvor stænglerne ikke bliver hårde og stive, kan man kan flette løgfletninger.

Hvis man har ladet hvidløg af den hårdnakkede type sætte topløg, kan de anvendes til at »så« i sensommeren. De vil dog kun udvikle et mindre udelt løg. Hvis topløgene har en vis størrelse, kan man spise topløgene.

Knopormens larver gnaver inde i kålhoveder

Hvis planterne er i god vækst, lægger man ikke altid mærke til, at der er skadedyr på spil. For de fleste planter betyder det ikke alverden for andet end udseendet, at der gnaves lidt i bladene.

Et sted er det dog kritisk netop nu, og det er i hovedkål. Her er det især knopormen, som ageruglens larve kaldes. Larven finder man inde i de små kålhoveder, som netop er ved at dannes. Knopormen er brunlig og kan let at kende fra den lille kålsommerfugls larve, som er matgrøn. Knopormen æder huller i bladene, og også i de små blade, som skal blive til kålhovede. Det gælder derfor om at få dem »luget« væk, og det kræver lidt forsigtighed, da de små sprøde blade ikke må beskadiges.

De ædte kålblade er blevet forvandlet til larveekskrementer, som inde mellem kålbladene kan give grobund for råd. Hvis der er meget, kan det lille ny kålhovede rådne væk. Det er derfor en god ide at tage en kande vand med og spule ekskrementerne væk (uden at bruge bruserhovedet). På den måde sikrer man bedst, at hovedet bliver dannet. I løbet af kort tid er hovedet så fast, at larverne ikke længere kan komme ind mellem bladene. På varme sommerdage, hvor det ikke regner jævnligt, er det en god ide at spule ekskrementer væk rundt om kålhovedet og forebygge at selv store kålhoveder pludselig begynder at rådne.

Masser af nyttedyr i naturligt dyrkede haver

Er man heldig, får man besøg af de snyltehvepse, som lægger æg i kållarver og -pupper, og det betyder at mængden af kållarver aftager og kan blive næsten nul. Også bakterier kan inficere både bladlus og larver og være med til at nedbringe antallet af skadevoldere i de kommende måneder, hvor de ellers vil æde kålbladene.

Et andent kærkomment insekt i haven er guldøje, hvor hunnen lægger sine æg i bladlusekolonier. Dens larver er grådige og æder store mængder bladlus, som der i øjeblikket dukker flere og flere op af i haven. Bladlus ædes også i stort antal af mariehønens larver og svirrefluernes larver.

Hvis man bruger plantebeskyttelsesmidler, som producenterne ynder at kalde sprøjtegiftene i reklamerne, ødelægger man meget let disse naturlige reguleringer af skadedyrenes antal. Kemiske midler skal bruges igen og igen, når man ved sprøjtningen først har udryddet havens nyttedyr og gavnlige bakterier, og det betyder desuden, at man har svært ved at undgå rester af sprøjtegifte på havens afgrøder, som man jo høster af nu. I en naturlig dyrket have opformeres nyttedyrene derimod uhindret, og de bliver sæsonen igennem stadigt flere til at æde skadedyrene.

Krydderurter mod bladlus

Lige nu blomstrer bl.a. merian, græsk oregano og isop, og de mange forskellige mynter vil også snart være i blomst. De blomstrende krydderurter tiltrækker mange bier og insekter. Ikke mindst svirrefluer, hvis larver æder bladlus.

Hvis man hvert år har massive angreb af bladlus på roserne, vil det være en god ide at plante nogle af disse krydderurter i nærheden til at tiltrække svirrefluer, som kan lægge æg i bladluskolonierne. Isop, som både fås med blå, lyserøde og hvide blomster, kunne være en mulighed sammen med citrontimian, der netop er afblomstret.

Sommeren er den bedste tid for beskæring

Man skal have et formål med at beskære. Hver gang man beskærer, sårer man træet eller busken, og det giver risiko for evt. svampeangreb. Og samtidig fjerner man noget af plantens produktionsapparat: blade og grene.

Sommerbeskæring fra den 1. juli til 15. september er for træer og buske det bedste tidspunkt for større beskæringsarbejder, når det er beskæring i de træagtige grene. Træet lukker bedre og hurtigere sårene til, så riskoen for infektion mindskes.

Det kan være vanskeligt at se træskelletet om sommeren, men til gengæld kan man vurdere træet med blade og navnlig om det giver det lys og luft, som ofte er en af grundene til, at vi beskærer træer og buske i haverne.

En mere nænsom beskæringsmetode er at beskære forebyggende ved at forme træer og buske ved at klippe i de grønne, urteagtige skud.

Udtynding af frugter

Nu har frugttræerne smidt de frugter, som de mener ikke at kunne udvikle. Nu er det haveejerens tur til at vurdere, om det er nødvendigt at tynde for at få store flotte æbler, pærer og blommer på træerne.

De professionelle har en tommelfingerregel med, at der skal være en håndsbredde mellem frugterne, når det gælder æbler og pærer. Men det er et gennemsnit og baseret på, at det skal give virkelig store frugter. I haverne kan vi ofte acceptere lidt mindre frugter.

To andre grunde til at tynde frugterne er, at grene kan knække over under for stor frugtvægt, og at for stor bæring et år kan resultere i få eller ingen frugter næste år, og det kan udvikle sig til at træet kommer i vekselbæring.

I stedet for at udtynde frugter på de enkelte grene kan man overveje at lette grene ved at skære nogle af grenene væk og dermed skabe mere lys og luft i kronen.

Beskæring af solbær og ribs

Solbær kan man beskære samtidig med, at man plukker bærrene. På det tidspunkt kan man let se, hvilke af de ældste grene, der ikke længere giver mange og flotte bær og derfor bør fjernes. Det kan desuden være praktisk at nappe disse grene af helt nede ved jorden, så man kan plukke dem siddende i en stol ude på græsplænen. Det gør det også nemmere at komme til at plukke de øvrige grene. Det er en god ide hvert år enten ved plukningen eller om vinteren at fjerne op til 1/3 af de ældste grene, så der sker en stadig foryngelse af buskene.

Ribs skal ikke beskæres nær så hårdt. Her fjerner man kun gamle grene, når de ikke længere giver et godt udbytte.

De solbærgrene, som man fjerner ved beskæringen, kan man tage de pæne blade fra og tørre dem til te.

Såtid for stedmoder og hornvioler

Det er i de kommende par uger, at man skal så nye stedmoder og hornvioler til at plante ud i havens bede og krukker til næste forår. Der findes mange sorter i snart alle regnbuens farver, så det er en god ide lige at gennemtænke, hvor de skal stå og farven på de løgblomster og forårsstauder, som står i nærheden. De blå og hvide er flotte til de fleste løgblomster, mens de røde og orange kræver lidt mere omtanke med hensyn til naboplanternes farver. Men de kan selvfølgelig plantes alene i krukker og plantebeholdere.

I meget varmt vejr er det bedst at så i kasser et sted, hvor det er lidt køligt og i hvert fald halvskygge. Man kan enten købe frø eller høste direkte fra gamle planter, som nu står med frø. Måske kan du forny med nye farver ved at få lov til at høste lidt frø hos naboer og bekendte, hvor du har beundret nogle flotte planter i dejlige farver. Men som altid: er der flere sorter af samme art, så har de muligvis krydset og afkommets farve og udseende er ikke til at forudsige. Planterne prikles i sensommeren ud på et bed, hvor de kan vokse sig store og overvintre. Eller de kan plantes ud direkte i det tidlige efterår på blivestedet, f.eks. efter at sommerblomsterne er færdige.

Sæt en kompostbunke

Ligger der en stor bunke af haveaffald i et hjørne i haven, så er det en god ide at varmkompostere det, da det dræber eventuelle ukrudtsfrø og sygdomskim, hvis man kan få temperaturen op omkring de 60° C. Det kræver en vis mængde haveaffald, for at det lykkes – minimum en kubikmeter. Desuden skal materialet være tilpas fugtigt og trådt sammen, så der ikke er store luftlommer. Når kompostbunken er sat, overdækkes den, så varme og fugtighed tilbageholdes.

Hvis varmkomposten lykkes helt perfekt, så kan man allerede efter nogle måneder bruge den til jorddække. Eller man kan lade den kompostere helt færdig og bruge den næste forår til fremstilling af pottemuld. Læs mere i artiklen Varmkompostering i praksis