Guldøje

I begyndelsen af foråret, mens det egentlig er koldt endnu, finder vi et lille spinkelt, klarvinget insekt i vore kældre, på loftet og i kolde vinterstuer. Dyret flakser ubehjælpsomt rundt, tydeligt tiltrukket af lyset. Får man mulighed for at se nærmere på det, opdager man, at kroppen er lysegrøn, vingerne klare, følehornene lange og øjnene gyldne.

Det er de voksne guldøjer, Chrysopa spp., som har overvintret på et beskyttet sted – troede de da. For blot en smule varme lokker dem frem, og det opstår der hurtigt i vore kældre, lofter og uderum i marts måneds klare sollys. Skæbnens ugunst har spillet dem et puds, som koster dem livet.

Guldøje – et nyttedyr

Guldøjens larve kaldes for bladluseløve – med god grund, for den udsuger grådigt både de unge og gamle bladlus, som er larvens overvejende føde. Foto: Svend Michael Nielsen, Danmarks Insekter

I haverne og på markerne skal der flere dage med sol til, før guldøjerne går på vingerne. Parringen finder som regel sted i mildt vejr hen mod slutningen af april, og hunnerne lægger æg i de første bladlusekolonier, som er gået i gang med det spæde løv. De små, lyse æg er lette at genkende: de sidder enkeltvis eller i små kolonier på hver sin ca. 1 cm lange bøjelige, tynde stilk. De nyudklækkede larver er lange og dramatiske at se på: munddelene er to svære tænger, benene korte og den tenformede krop er forsynet med lange hår. Larven kaldes for bladluseløven – med god grund, for den udsuger grådigt både de unge og gamle bladlus, som er larvens overvejende føde. Så en flok bladluseløver kan rydde grundigt op i luseplagen, næsten inden den har fået rigtigt fat.

Efter forpupning klækkes en ny generation af voksne guldøjer, som er klar til at parre sig og lægge nye æg.

De voksne insekter er kærkomment foder for vore sangfugles unger, men andre holder også af dyret – det er ikke uden grund, at lystfiskernes »fluer« ofte ligner guldøjer. Larverne bliver også bytte for rovbiller, rovtæger, hvepse m.m. Selv så spinkelt og yndefuldt et lille væsen har altså en vigtig plads i naturens husholdning.