Knuste tomatdrømme

Af Karna Maj, lørdag, 30. juli 2005

Tomater på friland er at friste skæbnen. Men i år skulle det lykkes, for 8 m² drivhus giver for få tomater. Sædskiftet blev nøje planlagt, så de to bede med frilandstomater var et helt andet sted i haven end kartoflerne.

De forkultiverede tomater stod i drivhuset og voksede sig store og meget flotte i store potter, mens maj måned og det første af juni var kold. Først den 8. juni kom de på friland og blev beskyttet efter alle kunstens regler, så de langsomt kunne vænne sig til frilandslivet.

Tomaterne blev efter udplanting overdækket med fiberdug, så de langsomt kunne vænne sig til udeklimaet. Foto: Karna Maj

De voksede godt og var ca. 1.2 m høje midt i juli måned og bundet op mange gange. Omkring 20. juli begyndte vi at høste de første cherrytomater – ‘Favorita’. Næsten samtidig fandt jeg enkelte blade med angreb af kartoffelskimmel. De blev omhyggeligt pillet af og fjernet, og planterne blev dagligt tilset og lidt blade fjernet. Der var styr på angrebet, troede jeg. De angrebne blade var på de planter tættest på den mandshøje hæk. Det var nok en brøler at plante så tæt ind til hækken, hvor luften er mere fugtig, og solen først kommer ved middagstid.

Tomaterne trivedes fint – her enden af bedet med cherrytomater midt i juli. Foto: Karna Maj

For at nedsætte risikoen for angreb på tomaterne i have og drivhus, fjernede jeg alle kartoffeltoppe i hele haven – kun få planter et sted havde begyndende angreb. Alle kartoffeltoppene blev begravet godt og grundigt under en masse hækaffald i den modsatte ende af haven.

Jeg var væk en dag, og da jeg næste eftermiddag var på vej ned for at plukke lidt hindbær, mødte dette syn mig. Jeg stod helt målløs og kunne slet ikke fatte katastrofen.

Den 28. juli så bedet sådan her ud. Foto: Karna Maj

Men da jeg fik set nærmere på det, kunne jeg godt se, at der kun var et at gøre: fjerne hele bedet med tomatplanter. Stænglerne var angrebne, og så hjælper det ikke at fjerne blade og tro, man kan redde nogetsomhelst.

Stænglerne var svært angrebne, så planterne var ikke til at redde. Det her er sorten ‘Darby’ med de flotte stribede tomater. Foto: Karna Maj

Også mange af frugterne var angrebne i større eller mindre grad. Det var næsten til at græde over at smide de store tomater ned i en sort affaldssæk sammen med alt bladværket.

De angrebne tomater er allerede helt ødelagte og bløde. Foto: Karna Maj

Jeg kunne ikke bære at smide de tomater ud, som ikke var angrebne, så de blev plukket og lagt ned i en kasse og båret ind i huset. Inderst inde vidste jeg jo godt, at det var ret nytteløst. Mange af dem er da også allerede smidt ud, og de mest grønne modner nok slet ikke.

En kasse fuld af falske forhåbninger – de ser fine ud, men allerede næste dag måtte der smides mange ud, som var angrebet. Foto: Karna Maj

Jeg har et lille bed med tomatplanter ikke ret langt fra det første. De var den 28. juli ikke angrebet, men havde dagen efter angreb på et par blade. Med den vejrtype med varmt og meget fugtigt vejr, vi har lige nu, så tror jeg, at de lider samme skæbne. Jeg har aldrig før set et angreb med kartoffelskimmel udvikle sig så hurtigt.

Nu håber og beder jeg bare til, at tomaterne i drivhuset ikke bukker under også. En hel sommer uden at kunne svælge i de mange velsmagende, hjemmedyrkede tomater af mange forskellige sorter, vil næsten ikke være til at kunne bære.