Der blev fundet i alt 44 artikler om skadedyr og plantesygdomme.
Stikkelsbærbladhvepsen er en lille, ca. 7 mm. gulorange hveps. Larverne er grønlige med gullige sidelinjer og lever på stikkelsbær, ribs og solbær.
Stor kålsommerfugl er en af vore mest almindelige dagsommerfugle. Dens larver kan udrette store skader på ikke mindst planter af kålfamilien.
Smælderlarver gnaver gange og gruber i planterødder – ofte i køkkenurter som kartoffel og gulerod. Den er især et problem på en nyopdyrket græsplæne.
Om sommeren findes der ofte store larvekolonier af spindemøl inde i kraftig spind på træer og buske af blomme, æble, tjørn, benved og tjørn.
Jordlopper lever af at suge og gnave på kimblade, unge blade og blomster. Det er især planter af natskyggefamiliern og kålfamilien, der angribes.
Den lakrøde bille og dens brungrønne larver æder mellem marts og oktober af blade og knopper på arter af Lilium og Fritillaria.
Gulerodsfluen lægger sine æg ved de skærmblomstrende planter, og dens larverne gnaver gange i rødderne. De omtales ofte som »orm« i gulerødderne.
Hindbærbillen gnaver i hindbærrenes blomsterknopper og unge blade. Deres larver, som findes inde i hindbærrene kaldes i daglig tale for orm i hindbær.
Angrebet kaldes populært for »orm« i nødderne, men der er tale om larver af nøddesnudebillen, der lægger sine æg i de grønne nødder.
Æblevikleren er et lille, gråbrunt møl. Larven er hvidlig med et brunt hoved, og det er den, der skader æbler og andre frugter ved at gnave i dem.
Stankelben er en grålig »myg« i overstørrelse. Larven er grå og cylindrisk, ofte med indtrukket hoved. Larverne æder rødder af græs og andre urter.
Rødlige, 9–10 cm lange larver, der gnaver fingertykke gangsystemer i veddet af grene og stammer på forskellige løvtræer.
Ageruglens larver kaldes knoporm, og de anretter skade ved at gnave på rødder og rodfrugter, bla. kartofler, men kan også invadere kålhoveder.
Den lille kålsommerfugls larve kan anrette alvorlige skader på især hovedkål, da den gnaver af de inderste blade, når kålhovederne er under dannelse.
Bladlusene sidder typisk i kolonier på friske skud, stængler og knopper, hvor de suger saft med deres sugesnabel og ødelægger plantevævet
Mange arter af bladlus kan angribe drivhusplanter, men det er især agurkbladlus, ferskenbladlus, stribet kartoffelbladlus og kartoffelbladlus.
Mellus, som ofte kaldes hvide fluer, er beslægtede med bladlus og suger plantesaft på samme måde som disse. De er især et problem på tomat.
Fritfluens larver gnaver af nyspirede planter af græsfamilien. I haven går det ud over græsser og ikke mindst små majsplanter, som helt kan ødelægges.
Æblesnudebillen lægger æg i blomsterknopperne, der tørrer ind, og larverne æder æbleblomsten op indefra. Angrebet giver ofte blot en let udtynding.
Pærer, som allerede i juni er usædvanligt store og delvist sorte, har sandsynligvis kernehuset fyldt med lyse larver af pæregalmyggen.