Skadedyr og plantesygdomme
Stankelben
Tipula paludosa
Stankelben er en grålig »myg« i overstørrelse. Den har lange, tynde ben og to glasklare vinger. Selv om den ser dramatisk ud, gør den ingen skade. Det gør larverne derimod. De er grå og cylindriske og ses ofte med indtrukket hoved. Hunnerne lægger æg i urtevegetation på fugtig bund, og larverne æder rødderne af græsarter og andre urter. I haverne gør de især synlig skade på græsplæner. Det ses som store felter med dødt, vissent græs.
Stankelbenet her er en hun, hvilket kan ses på den tilspidsede bagkrop. Hannerne har en mere cylindrisk bagkrop. Foto: Bjørli Martha Lehrmann
Niche i naturen
Stankelben lever som voksne af nektar og plantesaft. De unge larver lever af døde plantedele, mens de ældre larver lever af levende, urteagtige planters rødder. Stankelben er byttedyr for svaler, fluesnappere, flagermus, hvepse og guldsmede. Larverne bliver ædt af kragefugle, stære og viber. Desuden vil rovbiller og løbebiller, snyltehvepse og rovnematoder dræbe og æde en betydelig del af larverne.
Livscyklus
De voksne stankelben flyver i månederne juli–september og især ved daggry og i skumringen, hvor de opsøger fugtige steder og parrer sig flere gange. Hunnen lægger æg enten ved at lade dem falde under flugten eller ved at placere dem løst oven på jorden. Hver hun kan lægge 300–400 æg. De udklækkes efter 15 dage og de unge larver lever først af humus og mere eller mindre omsat førne (delvis omsatte plantedele). De overvintrer nær jordoverfladen og bliver atter aktive i foråret.
På dette tidspunkt graver larverne underjordiske gangsystemer med udluftningshuller, som tillader dem at søge føde på overfladen om natten. De æder nu spirende frø, rødder af græsarter og lidt af planternes overjordiske dele i nærheden af udluftningshullerne. Når de er udvoksede, forpupper de sig i jorden. De kommer frem som voksne i løbet af sommeren.
Stankelbenslarver. Foto: Bjørli Martha Lehrmann
Skadebillede
Græsplanter og andre angrebne, urteagtige planter visner og dør i afgrænsede felter. Under dem finder man de grå, cylindriske larver.
Græsplæner er særligt sårbare, når frøene spirer. Indtil planterne er 1–2 cm høje æder stankelbenlarverne både de under- og overjordiske dele.
Forekomst
De største skader ses på græsplæner og kartofler
Hvene (almindelig hvene, hundehvene, krybhvene og stortoppet hvene), kamgræs (almindelig kamgræs), mosebunke, svingel (Festuca valesiaca, bakkesvingel, bjørnegræs, blå svingel, engsvingel, fåresvingel, gletsjersvingel, kæmpesvingel, regnbuesvingel, rød svingel, stivbladet svingel og strandsvingel), rajgræs (almindelig rajgræs, giftig rajgræs, hybridrajgræs, hørrajgræs, italiensk rajgræs og westerwoldisk rajgræs), knoldrottehale, markært (brydmarvært, skalært og sukkerært), rapgræs (almindelig rapgræs, engrapgræs, enårig rapgræs, fjeldrapgræs, fladstrået rapgræs, lundrapgræs, stortoppet rapgræs og sudetisk rapgræs) og kartoffel.
Forebyggende metoder
- Sørg for godt dræn under græsarealer og køkkenhaver. Tilfør filtergrus (2–6) som topdressing hvert forår på fugtig og/eller leret jord.
- Giv fugle og rovinsekter beskyttelse, vand og ynglemuligheder.
- Opsæt stærekasser.
Metoder når planten er angrebet
Stankelbenlarver kan bekæmpes ved udvanding af rovnematoder i september–oktober – de vandes ud på græsset mod de ny små larver.
Denne artikel er del af et projekt mellem Miljøstyrelsen og Havenyt.dk og har til formål at nedsætte forbruget af sprøjtemidler i danske haver. Projektet er finansieret af midler fra Pesticidhandlingsplanen.
Forhandlerguide
Søg i forhandlerguiden:
Borregaard BioPlant
Nyttedyr til drivhuset og haven.
Robinie.dk – SkovTrup
Beskyt afgrøder med insektnet – bionet
Solsikken
Alt til den økologiske have
Rosenbud
Utøj hos høns,Biologisk bekæmpelse.
Her er du: Forsiden > Skadedyr og plantesygdomme > Larver > Stankelben