Skadedyr og plantesygdomme

Stor kålsommerfugl

Pieris brassicae

Stor kålsommerfugl er en af vore mest almindelige dagsommerfugle. Den er hvid med sort tegning på forvingespidserne og har et vingefang på 50–65 mm. Larverne er ca. 45 mm lang, blågrøn eller grøngul med sorte pletter og prikker, som flyder delvis sammen.

Niche i naturen

Stor kålsommerfugl lever overalt i det åbne land, men er mest almindelig i haver. Den voksne sommerfugl søger føde i havens blomstrende planter og lægger sine æg på arter af kålfamilien, især de dyrkede havekål. I maj lægger den dog æggene på de vilde arter af kålfamilien.

Stor kålsommerfugl lægger sine æg i en hob på undersiden af et kålblad. Foto: Karna Maj

Livscyklus

Der er op til 3 generationer hvert år. Stor kålsommerfugl lægger sine bleggule æg på bagsiden af bladene et for et med ca. 15 sek. mellemrum og de placeres i en samlet hob med ca. 50 æg pr. hob. Larverne klækkes efter 10–12 dage. De er ensfarvede grønlige med sorte pletter og en gul stribe ned ad ryggen. Larverne æder i løbet af de næste 3–4 uger de blade, som de er klækket på og kravler videre til andre. Bliver de ikke ædt af nyttedyr eller fjernet af mennesker, vil bladene blive skelleteret fuldstændig. Efter 3–4 uger er de fuldvoksne som 4 cm lange, og de forpupper sig – i sensommeren på vægge eller pæle i nærheden. Ud af puppen kommer en ny sommerfugl. Der er 2- 3 generationer pr. år. 1. generation klækkes fra pupper, som har overvintret og de flyver i første uge i maj og ind i juni. 2. generation flyver fra juli og et stykke ind i september, og her er 5–10 gang så mange som i majjuni. Det er 2. generation, som gør skade i køkkenhaven. De tidligste klækkede i maj kan nå at optræde med en 3. generation i september. Arten overvintrer som pupper.

Skadebillede

Larverne æder bladene, men efterlader ribberne. De går ikke ind i kålhovederne, men gnaver kun på bladene. Som helt små sidder larverne oftest på undersiden af bladet.

Larverne af stor kålsommerfugl kan anrette stor skade, da de ofte er mange på hver plante. Foto: Karna Maj

Forekomst

Det er hovedsageligt arter af kålfamilien, der fungerer som værtsplante for stor kålsommerfugl.

Forebyggende metoder

• Ved at bruge blandingskultur, f.eks. med tomat og selleri, kan man gøre det sværere for kålsommerfuglen at finde kålene, bla. ved at der skabes et mere varieret duftbillede omkring kålplanterne. Det kan nedsætte antallet af kållarver, men ikke forhindre at der kommer angreb.
• Overdækning af kålene i haven med inseknet. Det skal være net med god luftcirkulation. Fiberdug er for tæt og giver fugt, som kan skabe grobund for råd i den varme sommertid.
• Sommerkål forkultiveres, så de når at blive høstklare inden 2. generation for alvor kommer på vingerne.
• Hovedkål af sene sorter forkultiveres, så de når en god udvikling, inden 2. generation for alvor kommer på vingerne
• Plant insektplanter til nyttedyrene, så der bliver flere snyltehvepse, af de arter, som lægger deres æg i kållarverne. Mange larver bliver aldrig til sommerfugle, da der i stedet for kommer et halvt hundrede snyltehvepse- larver ud, der senere kan lægge æg i andre kållarver.
• Sæt fuglekasser op. Et blåmejsepar fodrer et kuld unger med ca. 15.000 larver af alle mulige slags.
• Lad hvepsebo som ikke generer i haven være i fred, da hvepsene bla. afsøger kålbladenes underside for animalsk føde: æg og larver.

Net til at dække kål med mod insekter skal være både med så små masker, at insekterne ikke kan komme igennem og så åbent, at der er et godt luftskifte. Fiberdug er for tæt om sommeren. Elrør brugt som vækstbuer og med Bionet over som på billedet er et godt valg. Foto: Karna Maj

Metoder når planten er angrebet

• Hold øje med bladenes bagside og kvas æghobene, inden de klækkes
• Hold øje med små larver på bladene bagside og kvas dem i tide.
• Pil larverne af et par gange om ugen. Det tager faktisk ikke ret lang tid. Mindre børn deltager gerne i indsamlingen.
• Bakteriepræparatet Bacillus Thurigiensis, som er godkendt til økologisk brug, kan bruges. Mest egnet ved meget massive angreb og stort kålareal. Det får larverne til at miste ædelysten. Men det har kun virkning over for de larver, der er på kålene. Behandlingen skal gentages, da der løbende klækkes nye larver.
• Lad være med at bruge kemiske midler ved larveangreb i køkkenhaven. Det har kun en kort virkning, og midlet vil også ramme de nyttige dyr, så der er færre nyttedyr til at bekæmpe næste hold larver, som klækkes. Desuden belaster det miljøet både i din have og udenfor.

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Denne artikel er del af et projekt mellem Miljøstyrelsen og Havenyt.dk og har til formål at nedsætte forbruget af sprøjtemidler i danske haver. Projektet er finansieret af midler fra Pesticidhandlingsplanen.

• Om Havenyt.dk
• Få NYHEDSBREVET

Læs mere om foreningen og medlemsfordele…