Skadedyr og plantesygdomme

Stor stikkelsbærbladhveps

Nematus ribesii

Stikkelsbærbladhvepsen er en lille, ca. 7 mm. gulorange hveps, der er mørkbrun på hoved og bryst. Larverne er lysegrønne til gullige med talrige sorte vorter. Larver af lille stikkelsbærbladhveps, Pristiphora fufipes, er grønlige med gullige sidelinjer.

Niche i naturen

Den lægger sine æg på stikkelsbær, ribs og solbær. Larverne lever af bladene.

Livscyklus

I april kommer den lille hveps frem fra puppen, der har overvintret i jorden. Hunnerne lægger deres æg på undersiden af bladene, hvor de laver et lille snit langs hovednerven. Larverne kommer frem efter kun en uge. Når de efter 1 måned er ca. 40 mm lange, forpupper de sig. Der er op til 3 generationer hvert år.

Larver af stikkelbærbladhveps. Foto: Karna Maj

Skadebillede

Larverne æder bladene, men efterlader ribberne. Buskene kan ved kraftige angreb blive næsten bladløse. Massivt angreb gennem en hel sæson kan svække buskene.

Der er næsten ingen blade tilbage, og man må overveje at fjerne bærrene, så búskene ikke skades yderligere. Foto: Karna Maj

Forekomst

Forebyggende metoder

1. Giv fuglene gode forhold i haven, så de bliver mange om at æde larver.
2. Fjern omhyggeligt larver i september/oktober, da det er disse som forpupper sig og overvintrer.
3. Giv gode forhold til rovinsekter i haven, f.eks. æder rovtæger en del larver af stikkelsbærbladhveps.
4. Man kan styrke afløvede buske ved at fjerne bærrene hurtigst muligt.
5. Sørg for mangfoldighed i haven.

Metoder når planten er angrebet

1. Fjern larver ved indsamling – de første finder man inde i busken. Det er nemmest ved at ryste busken, så larverne lader sig falde ned på jorden, hvor man kan træde på dem. Eller man kan indsamle dem ved at ryste dem ned på et underlag.
2. Ved massivt angreb kan man prøve at spule dem ned på jorden med vandslangen.
3. Bakteriepræparatet Bacillus Thurigiensis, som er godkendt til økologisk brug, kan bruges ved meget massive angreb og mange buske. Det får larverne til at miste ædelysten. Men det har kun virkning over for de larver, der er på buskene på behandlingstidspunktet. Behandlingen skal gentages, da der løbende klækkes nye larver. Undgå at bruge præparatet i den periode, hvor der høstes bær.
4. Prøv evt. med insektsæbe, men også den metode kan ikke anvendes i den periode, hvor man spiser af bærene.
5. Lad være med at bruge kemiske midler i haven – der er rigtig mange gode grunde til ikke at sprøjte. Det har kun en kort virkning, og midlet vil også ramme de nyttige dyr, så der er færre nyttedyr til at bekæmpe næste hold larver, som klækkes. Desuden belaster det miljøet både i din have og udenfor.

Af Karna Maj, tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave

Denne artikel er del af et projekt mellem Miljøstyrelsen og Havenyt.dk og har til formål at nedsætte forbruget af sprøjtemidler i danske haver. Projektet er finansieret af midler fra Pesticidhandlingsplanen.

• Om Havenyt.dk
• Få NYHEDSBREVET

Læs mere om foreningen og medlemsfordele…