Skadedyr og plantesygdomme

Fritflue, almindelig

Oscinella frit

Almindelig fritflue er en lille, sort, ca. 2- 2,5 mm lang flue med røde øjne, der har fulgt jordbruget siden oldtiden. Vingerne er korte og på længde med kroppen. Larverne, der er lemmeløse (maddiker) er først farveløse, men bliver senere hvidgule. De gnaver i nyspirede planter af græsfamilien og kan medføre nedvisning af den angrebne plante. Nysåede plæner kan angribes, ligesom sukkermajs og kornarter også kan udsættes for angreb. Der er flere beslægtede arter, men disse kan kun bestemmes med sikkerhed i mikroskop. Pupperne er 2–3 mm lange og rødbrune, og sidder oftest mellem bladskede og stængelbasis. De er bredere fortil end i bagenden.

Niche i naturen

Fritfluen er specifikt knyttet til græsfamilien, og den angriber såvel vilde planter som afgrøder, men foretrækker finstråede græsarterarter. Især italiensk rajgræs, rapgræsser, svingel og hvene, majs og kornarter som havre, vinterhvede og byg er sårbare, dog især havre. Angreb udgør normalt et større problem i vintersæd end i vårsæd. Både frø og plante kan angribes.

Majs ødelagt efter angreb af fritflue. Ofte visner hjerteskuddet helt og de ydre blade bliver hullede. Foto: Karna Maj

Livscyklus

Larven overvintrer i græsarter, hvor den gemmer sig i plantens hjerteskud. Forpupning sker om foråret i april måned. Fra midt i maj og frem til Sankt Hans flyver denne første generation med kulmination omkirng 1. juni, mens anden generation typisk flyver sidst i juli. Endelig forekommer en tredje generation, der flyver i september, og det er afkom herfra, der overvintrer. Hver generation klækkes over en periode på 3–4 uger.

Cirka 10 dage efter klækningen lægger den voksne hunflue sine 1 mm store, hvidlige æg på godkendte planter, inden disse har udviklet tredje blad. Placeringen kan variere lidt, men er ofte mellem spire og første blad, selv om de også kan lægges i bladskeder eller ved stængelbasis. På majs er æggene lettest at se.

Anden og tredje generation er mindre end første og ofte lysere i farven. Plantens frø kan også angribes, og det gælder ikke mindst i havre, hvor især 2. generation ofte gør skade. Larver af tredje og sidste generation kan på samme måde angribe både spildkorn og plante. Også sent etablerede græsarealer er sårbare overfor denne sidste generation.

Skadebillede

Det er kun larverne, der gør skade. Værtsplanten svulmer svagt op ved basis, lidt i stil med løgplanter, efter at larven er klækket. De yderste blade blive gule, hvorefter de visner. Planten reagerer ved at standse sin længdevækst og danne flere sideskud, der også kan angribes. En uge efter at larven har gnavet i hjerteskuddet, kan dette let trækkes op af jorden.

Flere af majsplanterne har været udsat for mindre angreb, mens en enkelt majsplante er helt ødelagt. Foto: Karna Maj

Forekomst

Fritfluen er specifikt knyttet til græsfamilien, og den angriber såvel vilde planter som afgrøder, bla. majs.

Forebyggende metoder

• Fræs eller pløj gammelt græs op inden 15. august.
• Vent 2–4 uger med at så nyt græs efter at den gamle er fræset op så tredje generations larver forhindres i at vandre over i de spirende nye græsplanter.
• Vent med anlæg af nyt græs til midten eller slutningen af september.
• I økologiske kornafgrøder forebygges angreb bedst ved såning før 15.-20. april.
• Forkultivering af majs, som først plantes ud efter at 3. blad er udviklet.
• Så blanding af græsarter, da ikke alle arter angribes lige meget.

Metoder når planten er angrebet

Ingen miljøvenlige metoder.

Af Henrik Ahlmann, Økologisk Havebrugskonsulent

Denne artikel er del af et projekt mellem Miljøstyrelsen og Havenyt.dk og har til formål at nedsætte forbruget af sprøjtemidler i danske haver. Projektet er finansieret af midler fra Pesticidhandlingsplanen.

• Om Havenyt.dk
• Få NYHEDSBREVET

Læs mere om foreningen og medlemsfordele…