Skadedyr og plantesygdomme

Jordloppe

Phyllotreta nemorum, Phyllotreta nigripes, Psylliodes chrysocephala, Psylliodes affinis

Jordlopper tilhører bladbillerne. Det er små sorte eller gulplettede 2–4 mm lange insekter, der lever på jordoverflade og plantedele, især unge skud og/eller blomster. Lopperne springer op, når de forstyrres. Med en lup kan de kraftige springbagben somme tider iagtages. I Danmark kendes ca. 90 arter, hvoraf flere angriber dyrkede planter: Gulstribet jordloppe Phyllotreta nemorum og matsort jordloppe Phyllotreta nigripes tilhører samme slægt. Rapsjordloppen Psylliodes chrysocephala er beslægtet med kartoffeljordloppen Psylliodes affinis. I det følgende beskrives arterne under ét, da deres adfærd ligner hinanden.

Niche i naturen

De jordlopper, der gør skade i køkkenhaven er især knyttet til natskygge- og kålfamilien, hvor de lever af at suge og gnave på plantens kimblade, unge blade og blomster. Kartoffeljordloppen lever af rødder på arter i natskyggefamilien, men også rapsjordloppen kan gøre skade på planterødder.

Livscyklus

Jordlopper optræder fortrinsvis forår og forsommer, hvor de angriber kimplanter og unge udpantningsplanter. Når jordtemperaturen i maj når ca. 10 grader, kommer lopperne frem fra deres overvintringssteder under sten og løv, barkflager og hegnspæle. De kan særligt i tørre perioder give alvorlige skader på nyetablerede kulturer. I løbet af maj og juni lægger den gulstribede jordloppehun sine æg langs de kraftigste ribber på værtsplantens bladundersider. Efter ca 10 dage klækkes larverne, hvorpå de gnaver sig ind i bladene og minerer disse. Efter 2–3 ugers forløb, afhængig af vejret, forpupper de færdigudviklede larver sig. Når årets 1. generation klækkes 7–14 dage senere begynder denne at gnave af bladoverfladen side om side med den overvintrende forældregeneration. En række andre jordloppearter lægger dog æg i jordoverfladen og ernærer sig af plantens rødder. Dette medfører som regel ingen mærkbare skader.

Skadebillede

Ved kraftige angreb kan jordlopperne æde kimplanter i kålfamilien allerede inden, de dukker frem af jorden. Kimplanter og unge blade gennemhulles i maj og juni af mange små huller, hvorved der også ses mange gule pletter. Senere (juni og juli) viser skaderne på sig på større planter i form af hullede og lasede blade. Det er primært de voksne individers gnav, der er skadegørende.

Jordlopper på kimblade af radis. Foto: Karna Maj

Forekomst

Jordlopper elsker tør og varm jord med lavt indhold af organisk materiale. De skadevoldende arter er især knyttet til småplanter af kålfamilien. Især sennep, raps, kål og radis og en række orientalske kålarter er modtagelige.

Forebyggende metoder

• Undgå tør og bar jord omkring afgrøderne. Jordlopper elsker sol og tørke.
• Dyrk planterne i løs og muldet jord.
• Udplant kål i en vegetation af hvidkløver, der er sået i juli–august året før. Kløveren klippes inden udplantning, så kålen ikke udkonkurreres. Kløveren klippes løbende sæsonen igennem.
• Dæk jorden mellem rækkerne med organisk materiale.
• Dæk afgrøden med insektnet straks efter såning eller udplantning.
• Sprøjt kimplanterne med stærkt lugtende og -smagende udtræk af malurt i forstøver 2 gange om ugen, mens planterne er små. Brug 30 g tørret malurt til 10 l vand.
• Et ældre haveråd er at pudre bladene med aske.
• Udplant kålene sent – i juni. Denne metode kan kun bruges til kål med en forholdsvis kort udviklingstid. Er ikke anvendelig til sene vinterhvidkål og rødkål.
• Dyrk fangplanter af sennep eller kinakål mellem hovedafgrøden.

Metoder når planten er angrebet

• Hold jord og planter fugtige
• Hvis afgrøden ødelægges helt, så eller udplant igen.

Af Henrik Ahlmann, Økologisk Havebrugskonsulent

Denne artikel er del af et projekt mellem Miljøstyrelsen og Havenyt.dk og har til formål at nedsætte forbruget af sprøjtemidler i danske haver. Projektet er finansieret af midler fra Pesticidhandlingsplanen.

• Om Havenyt.dk
• Få NYHEDSBREVET

Læs mere om foreningen og medlemsfordele…