Havenyt uge 32, 2009

August måned er høstmåned – ikke kun på marken, men også i køkkenhaven, og har man en bugnede køkkenhave lige nu, så kan det mærkes i husholdningsbudgettet, når man kan hente de fleste grønsager i haven. Og hvis der er overflod, kan der syltes, fryses og tørres af overfloden til senere brug.

I vore nyttehaverne bugner det lige nu af høstklare afgrøder. I drivhuset er der sprøde salatagurker, søde fuldmodne tomater og de første modne pebre og chili. Ude i køkkenhaven er der nu masser af bønner, sylteagurker, sommerkål, gulerødder, squash, tomater, salat og forårsløg. De første remonterende jordbær og efterårshindbær og opalblommer er allerede modne. Generelt har bær og frugt de senere år været modne 1–2 uger førend det »normale« tidspunkt for de enkelte sorter.

Forsømte feriehaver

Ferien er ved at slutte for rigtig mange haveejere, og har man været væk hjemmefra i flere uger, så kan haven godt se lidt uoverskuelig ud med ukrudt, højt græs og bærbuske, som ikke er blevet plukket til tiden.

Men selv i en forsømt feriehave er der masser af fine blomster og dejlige grønsager. Man skal bare lige overvinde choket, og komme i gang med at plukke bær, syltekirsebær og blommer, og få gang i hakkejernet.

Heldigvis vokser ukrudtet ikke så hæmningsløst som før sankthans. Men det sætter frø på den her årstid, og de skal helst ikke med i kompostbunken, med mindre man er sikker på at man kan få den op på en temperatur på 60° C i en lille uges tid, så varmen kan gøre det af med frøenes spireevne.

Pickles og pesto

Der er stadig mange, som sylter drueagurker og asier, mens pickles ligesom er gået i glemmebogen. Det er ellers en spændende og flot måde at gemme mange af havens grønsager på, hvis man er til det sure. Her kan man i stedet for udelukkende at sylte agurker, lave en blanding af grønsager, f.eks. blomkål, broccoli, gulerødder, bønner og peber og så krydre de enkelte glas forskelligt. Krydrer man med karry, bliver den meget velegnet til fremstilling af en god hjemmelavet remoulade.

Krydderurterne kan man med et smagsmæssigt godt resultat gemme som hjemmelavet pesto, og det gælder for en lang række af krydderurterne.

Har man allerede nu masser af tomater, kan man også bruge nogle af havens krydderurter til at krydre en gang henkogte tomater med.

Masser af bønner af alle slags

Når man har levet af frosne bønner i trekvart år, har man helt glemt, hvor godt friske bønner smager. Især er de uovertrufne, når man er påpasselige og lige får dem taget fra kogningen, når der stadig er lidt bid i bønnen. Men det er vigtigt, at bønnerne altid gennemkoges, da de indeholder giftstoffer, som kan give madforgiftninger. Disse stoffer nedbrydes af varme. Det gælder for alle bønner af Phaseolus-familien, hvortil de almindelige havebønner hører.

Hvis man har sået sorter med forskellig udvendig farve, så er der lige nu en hel farvesymfoni at hente med grønne, gule, lilla og grønne bælge med rødlige striber. Har man ydermere sået både de flade og brede snitbønner, de små fine haricot vert, almindelige grønne bønner og de gule voksbønner, så har man et udvalg, som selv specialbutikker ikke kan tilbyde.

Samtidig kan man jo så glæde sig over, at bønner høstet i egen have er både friskere og billigere. Faktisk koster 500 g bønner ca. 20 kroner. Og bare et par meter bønner giver mange portioner bønner fordelt over flere uger. Bønner er en afgrøde, som betaler godt tilbage for en minimal arbejdsindsats.

Det er vigtigt at høste alle bønner, inden de udvikler frø, da planterne ellers holder op med at blomstre og sætte nye bønner.

Vil man selv høste frø af bønner skal man i stedet for udvælge en enkelt eller flere planter til frøhøst.

Det er også en god ide at lade nogle planter af valske bønner stå og udvikle modne frø, da disse frø er ret dyre i indkøb.

Overmodne ærter kan høstes til frø

Den lidt kolde sommer har givet en meget fin kvalitet af dejlige søde og fine ærter, ikke mindst fordi de har fået vand nok. Men som regel er der altid nogle ærter, som man overser, og som bliver for store og grove til at spise. Hvis man lader dem sidde og modne på planterne, kan man høste dem til frø, som man kan så næste år. Når de begynder at bliver tørre kan man trække planterne op og hænge dem op i et bundt til tørre i en carport eller under et tagudhæng.

Ærter er som regel selvbestøvende, så hvis bare der er nogle meter mellem ærtesorterne, vil der som regel ikke ske bestøvning mellem sorterne. Og har man kun en sort i haven, er der slet ingen problemer.

Majskolber skal vindbestøves for at blive flotte

Majs kan godt lide varme somre, og de fik på ingen måde en god start i juni, hvor vejret var alt for koldt. Planterne er mindre end i et godt majsår, selvom. de i juli fik både vand nok og lidt mere varme. Alligevel er der majkobler på vej – lige nu er bestøvningen i gang.

Hver majsplante har både hun- og hanblomster. Hanblomsterne sidder i toppen af planten – som stjernen på juletræet – og støvet herfra fordeles med vinden til blomsternes støvfang, som er den silke, som hænger ud af toppen på majskolberne. Bestøvningen sørger vinden for, og for at få en god bestøvning er det bedst at majsplanterne står i en firkant. De kolbeformede hunblomster har hvert sit støvfang, og hver eneste kerne i kolben har således sit eget støvfang og skal bestøves særskilt. Har man plantet en lang række majs, risikerer man, at hunblomsterne ikke bestøves ordentlig, og man får da kolber, som ikke er fuldt besat med majskorn.

Kartofler og kartoffelskimmel

Sidste år var en undtagelse, hvor man de fleste steder ikke fik kartoffelskimmel, men kartoflerne visnede naturligt ned. De fleste har sikkert allerede fjernet kartoffeltoppene efter skimmelangreb. 2–3 uger efter aftopning eller nedvisning er knoldene så afmodnede, at de kan tages op til opbevaring, så man kan så efterafgrøde eller en ny hurtig afgrøde efter kartoflerne.

Forhåbentlig har man kunnet begrænse skimmelangrebet til kartoflerne, for det er ærgerligt, hvis frilandstomater angribes, bedst som de er i gang med at have masser af dejlige modne tomater. Deltag i afstemningen om skimmel på tomater.

Afliv dræbersneglene inden de lægger æg

Dræbersneglene har der de fleste steder ikke været så mange af i denne sommer, men fra nu af og de næste mange uger lægger de æg i små æghobe – det vil sige næste års plage grundlægges. Derfor er der ekstra grund til at gå hårdt efter at få aflivet flest mulige lige nu. Og så i øvrigt holde øje med eventuelle æghobe nede i jorden.

Masser af nyttige insekter i år

Allerede i foråret var der mange nyttedyr, og hen over sommeren er der foregået en god opformering af nyttedyrene. Og det er heldigt, for der er også masser af skadelige insekter såsom bladlus, kållarver, larver, som æder huller i rosenbladene, osv. Der er et leben af insekter i haven, og det er svært at have et overblik over, hvad der er nyttige og hvad der er skadelige insekter for vore planter.

Mariehøns er vi normalt rigtig glade for i haverne, men lige nu er der lokalt mariehønseplage. Det er i hvert således, de opleves, når de bliver så mange, at de sidder tæt og ind i mellem bider lidt i vore bare arme og ben. Men grundlæggende er det yderst nyttige insekter, hvis larver æder bladlus i hobetal.

Der er også masser af snyltehvepse og svirrefluer, hvis afkom kan gøre det af med bl.a. bladlus. De letter næsten i sværme, når man nærmer sig de planter, som de er særligt glade for. Det er en god ide at bide mærke i, hvilke planter i haven, de søger føde i. Ved at plante disse insektplanter, kan man få flere af disse nyttige insekter i haven, som kan være med til at holde antallet af skadedyr nede på et minimum.

Nogle af de sikre insektplanter er vild merian, græsk oregano, koriander, anisisop, persille, dild, mynte, løgblomster og honningurt. Hvis man studerer de enkelte arter kan man se, at nogle insekter foretrækker bestemte plantearter i højere grad end andre. F.eks. ser det ud til at snyltehvepse tiltrækkes ekstra af bla. mynte, kinesisk purløg og karryplantens blomster – de besøges dog også af svirrefluer.

Musvitter og blåmejse fodrer med larver

I havens træer og buske er der et sandt lebend af musvit- og blåmejseunger fra nye kuld, som kalder på forældrenes opmærksomhed. Man kan hele tiden høre, hvor de nu er i haven, og glæde sig over, at de voksne fugle støvsuger omgivelserne for larver og insekter, som proppes i den sultne ungers åbne næb. Man siger, at et musvitpar på en sæson spiser og fodrer med 15 kg larver.

Så det er en god ide at have et antal musvit- og blåmejsekasser i haven, så en eller to af dem finder nåde som yngleplads. De to arter har territorier, så der er i en almindelig parcelhushave kun plads til 1–2 ynglende par. Har man ingen fuglekasser i haven, så sæt dem op alllerede nue nu, så fuglene har vænnet sig til at de er der, inden de skal bygge rede igen i foråret.

Bladgrønt man kan nå at så først i august

Fra midt i august er der stort set ikke flere grønsager, man kan nå at så. Den tilbageværende vækstsæson er efterhånden begrænset – og der bliver gradvis færre lyse timer i døgnet. Man kan dog stadig så japanradis og ræddiker. Og til høst i småbladsstadiet kan man så orientalske bladgrøntsager og forskellige salattyper. Lige nu er det også tid for såning af almindelig rucola, vårsalat og vinterportulak til høst næste forår. Spinat kan sås den næste måneds tid. Prøv også at så et par rækker dild til efterårsbrug – et evt. overskud kan fryses ned til vinterbrug.

Spørg Eksperterne er klar igen efter ferien

Vores eksperter har holdt en velfortjent ferie, så det er nu muligt igen at stille spørgsmål. Da vi får rigtig mange spørgsmål – mange flere end vi kan overkomme at besvare og navnlig at redigere med de ressourcer, vi har til rådighed, vil vi gerne bede jer om kun at stille spørgsmål, som I ikke kan finde svar på ved at bruge søgefunktionen på de emner, som I søger på. Prøv flere gange med et par af de nøgleord, som indgår i jeres spørgsmål.

Der er desværre ingen garanti for, at man får besvaret sit spørgsmål, og der vil ofte gå 1–2 uger, inden der kommer et svar. Da Havenyt.dk drives af Landsforeningen Praktisk Økologi prioriterer vi naturligvis spørgsmål fra vore medlemmer til besvarelse. Men det er også emnet, og om andre også kan have glæde af svaret, som vi vægter højt ved udvælgelsen. Hvis man har mulighed for at sende et foto til redaktionen af det, man spørger om, så er det ofte meget lettere at besvare spørgsmålet, og ikke mindst giver det andre læsere et større udbytte. Spørgsmål med ledsagende foto bliver derfor ofte valgt til besvarelse.

Hurtigere svar på akutte spørgsmål i forum

Forum er det sted, hvor man hurtigt kan få svar på enkle og almene havespørgsmål. Vi vil gerne opfordre alle, som har viden og erfaring om havebrug, til at være med til at hjælpe de haveejer, som beder om hjælp i forummet. Mange spørgsmål drejer sig om enkle forhold, som en erfaren haveejer kan besvare, andre kræver lidt mere ekspertviden, men det er der også en del af brugerne, der besidder, kan vi se af nogle af kommentarerne.

Garden Fair Living

Den 7.- 9. august har man mulighed for at besøge den store have- og livsstilsmesse Garden Living Fair i Hillerød i meget smukke omgivelser i Frederiksborg Slotshave.