Havenyt uge 46, 2014

Det er fantastisk, at det forholdsvis milde efterårsvejr fortsætter her midt i november. Men efterår er det, med den særlige blanding af regn, byger, blæst og lidt sol. Så det gælder om at finde de gode timer til at gå i haven i – og finde arbejdssted efter, hvor der er læ. Og læ bliver der mindre af for hver dag. Der bliver stadig færre blade på træerne, og det giver nye oplevelser, når træernes og hækkenes grenstrukturer kommer til syne. Men måske også ønsker om at få stedsegrønne hække eller lunende bøgehække, som står med smukke visne blade vinteren igennem.

En hel del steder, især i de indre dele af Jylland og øerne, har der været korte besøg af nattefrosten, og det kan man se på haverne, hvor georginer, tallerkensmækker, dild og andre frostfølsomme planter har taget skade af frosten. Her har det allerede har været nødvendigt at dække rodfrugter, kål og andet mod frosten, hvis man ikke har valgt forinden at høste afgrøderne eller dække rodfrugterne for vinteren ude i haven.

Men der er stadig mange haver, hvor man fortsat kan hente dild og salat, og hvor kål, selleri m.m. kan blive stående lidt endnu. Jo længere tid, de kan stå på roden, jo friskere vil de være. Lige nu er der ikke udsigt til nattefrost foreløbig, og meterologerne forventer en mild november.

Lige nu er der ikke mange blomster tilbage ude i haven, også selvom frosten ikke har været forbi. En af de få planter, som endnu står med flotte nyudsprungne blomster er chokoladekosmos. Den blomstrer lige til frosten kommer. Og så er der selvfølgelig novemberroserne – de stædige sorter, som forsøger med nye blomster så sent på året. Matrem kan blomstre flere gange i løbet af sæsonen, og den er også med på en sen blomstring sammen med sankthansurt og chrysantemum. Georginerne får ikke rigtig flere udsprungne blomster, så de kan lige så godt tages op nu, tørres og sætte frostfrit.

Novemberarbejde i haven

I haven lægger bladene sig overalt, og vil man bruge dem til at vinterdække med i køkkenhaven, gælder det om at få dem revet sammen, inden de danser ind mellem træer og buske eller lægger sig mellem stauderne. En løvrive er meget bedre til at rive blade med, end en almindelig rive.

De mange nedfaldne blade er en stor hjælp, når havens bede skal vinterdækkes. De er en nyttig ressource i haven, og ikke et irritationsmoment, som skal køres væk. Bladene beskytter jorden mod kulde og slagregn, de er føde for regnormene, nyttedyrene overvintrer under dem, de giver humus til jorden. Man kan midlertidigt samle dem i sække, til man har tid til at bruge dem i bedene.

Tørre novemberdage er ideelle til at få ryddet op, klargjort jord til nye bede, bekæmpet ukrudt og få plantet træer, buske, hække og roser. Nu, hvor bladene er faldet af, kan også de barrodede plantes, og de novemberplantede kommer meget bedre i gang, end hvis de først plantes i det tidlige forår. Og netop de næste 14 dage ser det ud til, at vi får en periode mildt vejr – så det er bare med at finde spaden frem og komme i gang med at plante. I de næste par uger er der heller ikke udsigt til frost, som kan genere plantearbejdet. Bøgehæk skal man dog ikke plante før end i december, da man først i december kan købe planter, som er afmodende. Se svar om dette

Lidt let nattefrost skal man dog altid være parat til at dække imod i november. Især i klart vejr er der risiko for nattefrost, og når der loves nattemperaturer på 2–3° C er det målt i 2 m højde – i jordniveau kan der godt være let nattefrost.

Æblerne tåler let nattefrost, så de kan stadig stå ude med overdækning mod regn. Men det er en god ide at have en plan for, hvor de skal stilles til opbevaring, når der begynder at kommer mere end lidt nattefrost. Se til kasserne og fjern evt. rådne æbler. Der er ekstra mange i år, hvor der har været mange angreb med gul monilia.

Med det milde novembervejr, kan man godt vælge at lade vintergrønsager stå foreløbig ude i haven,når bare man er klar til at dække ved evt. nattefrost. Af efterårsgrønsagerne skal man ved nattefrost især tage sig af hovedkål, knoldfennikel og bladselleri, som ikke tåler nattefrost. Og så selvfølgelig salat og dild.

Hvis man ikke har så mange afgrøder tilbage, kan det være en fin strategi at vente og se, hvor mange der er tilbage, når der loves mere end let nattefrost. Dækker man med visne blade mellem rodfrugterne, kan de stå derude lige til der kommer frost for alvor. Man får mere friske afgrøder ved at høste dem friske fra roden.

Hvis man er selvforsyner og har mange afgrøder, som skal holde hele vinteren, kan man også lade alle afgrøderne stå foreløbig, men her er det nødvendigt at have en plan for, hvad man gør med de mange afgrøder. Hvis vi er heldige kan der gå mange uger endnu.

Man kan også vælge at begynde nu at dække for vinteren ved de grønsager, som vi gerne vil kunne blive ved med at hente løbende af, men som ikke tåler frost for alvor.

Dække af vintergrønsager mod nattefrost

Lige nu er der i de fleste haver masser af visne blade, som kan bruges til at dække med som en start mellem rodfrugter og porrer. Har man ikke selv nok, kan man måske få et par sække fra nogle nabohaver, hvor de ellers bliver kørt væk.

Rodfrugterne er beskyttet af jorden, som stadig efter årstiden er meget varm, 9–10° C, og derfor fryser de ikke ved lidt nattefrost. Mest udsat er de »rødder«, som stikker op af jorden: Rødbeder, knoldselleri, kålroe, kålrabi og majroer. Let nattefrost klarer de, men det er en god ide at begynde at lægge et lag visne blade, halm eller ålegræs ned mellem rækkerne. Rækker bladene til mere, så dæk også mellem rækker af vintergulerødder og persillerødder, hvis de skal blive i jorden et stykke tid endnu, eller måske hele vinteren.

Vinteropbevaring af grønsager

I artiklen Vinteropbevaring af gulerødder, kan man se mere om mulighederne for at opbevare gulerødderne hen gennem vinteren. De nævnte metoder kan også bruges til de andre rodfrugter, som ikke tåler frost. Men de rodfrugter, der stikker op af jorden er det bedst at grave op og slå ned i jorden, inden det bliver mere end let nattefrost. Jordskokker, pastinakker og skorzonerrrod kan klare sig uden dække, men med et bladdække mellem rækkerne er der større mulighed for at kunne hente af dem i frostvejr.

Hovedkål skal helst stå så længe på roden som muligt i efteråret, da det giver den bedste kvalitet til vinterbrug. Der kan dækkes mod let nattefrost, men kommer der rigtig nattefrost med flere graders frost, skal de høstes og lægges til opbevaring et frostfrit sted med stok og rod intakt. Det er bedst at tage de løse yderblade af hovedkål under opbevaring, da det nedsætter fordampningen. Savojkål i vækst tåler ned til 5 minusgrader, men som fuldt udviklet bliver savojkål lettere frostskadet.

Vintersorter af rosenkål og porrer kan stå ude hele vinteren, og efterårssorter af disse klarer let nattefrost, og kan blive stående til at hente af, til det bliver rigtig frostvejr. De skal høstes ved udsigt til vedvarende frost, og kan fryses ned. Grønkål klarer også den danske vinter fint.

Gode opbevaringsforhold

Hvis man vil satse på selvforsyning, har man brug for gode frostfrie opbevaringsforhold til kartofler, løg og frugt. Mange af havens grønsager kan dog også opbevare ude i haven ved at lægge et tykt lag dække over. Det gælder alle rodfrugter – de opbevares faktisk bedst ude i jorden. Men i vintre som de sidste par år, er det besværligt at få hentet rodfrugter under et tykt snelag. Og har man mosegrise er det bedre at tage rodfrugterne ind og opbevare dem et frostfrit sted. Som minimum har man brug for et sted, hvor man kan opbevare rodfrugter til f.eks. en uges forbrug.

Et godt opbevaringssted er vanskeligt at finde i et almindeligt beboelseshus, hvor alle rum er opvarmede. Hvis man er heldig har man et udhus eller garage, hvor man kan indrette et lille rum til opbevaring af grønsager og frugt. Men for at det kan holdes frostfrit, er det nødvendigt at isolere det. Desværre bliver luften let for tør, så frugterne ikke bliver ved med at være helt saftspændte, og derfor skal de først flyttes ind, når det bliver for koldt udenfor. Æbler tåler let nattefrost, men dæk dem alligevel ved udsigt til nattefrost.

En god løsning på opbevaring af havens grønsager og frugter er en jordkælder, men det er et lidt større anlægsarbejde, og der er mange hensyn at tage. Bl.a. skal man være sikkker på, at grundvandsspejlet om vinteren er lavere end niveauet i jordkælderen. Læs mere i artiklerne Byg en jordkælder og Opbevaring af grønsager i en jordkælder.

Læs mere i artiklen Vinteropbevaring af frugt og grønt.

Rødbede, spinatbede og bladbede

Havens beder kan godt lide køligt efterårsvejr, selv om de er mere eller mindre følsomme for frost.

Rødbederne er nu store og flotte, og hvis man vil sylte rødbeder, er det på tide, da de ikke tåler frost for alvor. Hvis man gerne vil have friske rødbeder et stykke tid endnu, er det en god ide at lægge et tykt lag blade eller halm ned mellem rødbederækkerne. Har man rødbeder til hele vinteren, skal de, der ikke bruges inden, vi får frost for alvor, tages op og opbevares frostfrit i sand. Eller de skal slås ned i jorden og dækkes godt.

Bladbeder findes med mange stilkfarver, de hvidstilkede kaldes sølvbede. Bladbeder dyrker man normalt for stilkenes skyld til høst i sommerhalvåret. Hvis man sår bladbeder midt på sommeren som 2. afgrøde får man nogle små fine planter med smukke grønne blade, som man kan høste blade af til langt hen på efteråret. Er man heldig, overvintrer planterne og sætter lidt nye blade igen i det tidlige forår, hvorefter de går i blomst. Overdækker man bladbeder med vækstbuer og fiberdug kan man høste bladbeder længe endnu.

Spinatbede er ligesom bladbeden en bede uden en opsvulmet rodknold, som f.eks. rødbeden har. Den kaldes også evighedsspinat, og englænderne kalder den »Perpetual Spinach«. I modsætning til bladbeden danner den ikke brede bladstikle, men fine, friskgrønne blade, som kan bruges i stedet for spinat. Både bladbede og spinatbede indholder oxalsyre. Spinatbede er lige så let at dyrke som bladbede, og især såning efter sankthans giver en god efterårsafgrøde.

Bladbede og spinatbede vil de fleste år overleve vinteren, spinatbede næsten altid. I foråret sætter de nye blade og går i blomst, og man kan høste egne frø sidst på sommeren. De frø, som man spilder ved frøhøsten, spirer af sig selv i september og giver »baby-leaves« til salatskålen her i efteråret. Den kan også sås i sensommeren i drivhuset til dette formål.

Dæk bar jord inden vinter

Hver gang man høster endnu en afgrøde, er det en god ide at dække til, så jordstrukturen beskyttes mod vinterklimaet. Det er især vigtigt at få lagt et lag vinterdække på, hvis der slet ingen plantevækst er på jorden vinteren over. Det er svært at få dækkemateriale nok, hvis man har en stor køkkenhave. Men lige nu er det måske let at få fat i ekstra blade, hvis man har naboer, som endnu ikke har opdaget, hvor fantastisk en jord, blade giver, både fordi de beskytter jorden og tilfører jorden organisk stof. Hvis naboerne river blade sammen og bruger brænstof på at køre dem bort, så få en aftale om at overtage dem. Kun hvis naboen bruger sprøjtegifte i haven, bør man overveje at lade være med at spørge.

Hvis man mangler dækkemateriale, kan man få fat i nogle halmballer. Halm skal lægges ud i stille og fugtigt vejr med udsigt til regn, så det ikke blæser væk, og regnen får det til at falde sammen.

Den bedste løsning er dog at planlægge haven, så man får sået efterafgrøde og undersået f.eks. kål- og majsbede med kløver eller sneglebælg, så en stor del af havens bede er grønne hele efteråret. Selv om efterafgrøden ødelægges af frosten, så holder rødderne effektivt på den gode jordstruktur og giver en god dyrkningsjord til foråret.

Gem visne blade til kompost og jorddække

Hvis man har mange blade, så gem evt. nogle sække med tørre blade til at blande mellem det grønne køkkenaffald i den lukkede kompostbeholder. Kompostmaterialet bliver her ofte både for vådt og uden nok strukturstof i vinterperioden, hvor omsætningen næsten går i stå. Visne, tørre stauderester kan også gemmes til dette brug.

Man kan også gemme sække med blade til at jorddække med i maj måned, hvor der virkelig mangler dækkemateriale. Men det kræver, at det ikke er blade fra frugttræer, da de kan indeholde smitstof, bl.a. skurv, som kan overvintre og smitte træerne næste forår. Men har man et sted i haven med prydtræer, som ikke er sygdomsangrebne, så kan man samle her.

Sidste græsslåning?

Normalt er det i foråret, at vi interesserer os for, hvor varm jorden er. Men faktisk er det også relevant lige nu at vide, at f.eks. græsset først nu er ved helt at stoppe væksten. Jordtemperaturen skal ned omkring de 5° C, før væksten holder helt op. Jordtemperaturen har de sidste uger ligget omkring 9–10° C de fleste steder, og den holder sig nok også der i denne uge. Så måske skal plænen slås endnu en gang.

Plænens længde om vinteren er ret diskuteret. En kort plæne giver mindre risiko for sneskimmel. Men det er oftest blade og perioder med sne, som er årsagen.

Modsat er det en god ide med en ikke helt kortslået plæne i vinterperioden, da længere græs har et dybere og bedre rodnet. Er græsplæne lidt lang, gør det den også lidt mindre sårbar for færdsel om vinteren, og mosset får sværere ved at udkonkurrere græsset. Og desuden giver lidt længere græs bedre sikring mod at blade kommer til at danne et kompakt lag, som bliver liggende på plænen. Er der luft under bladene, kan de lettere blæse et andet sted hen ved næste blæsevejr.

Stik kanterne af på græsplænen

Det er altid en god ting at være på forkant med havearbejdet i det tidlige forår, hvor der er så mange gøremål på en gang. En af de ting, som man kan gøre nu, er at stikke kanterne af på græsplænen. Det giver som ekstragevinst nogle fine græsplænekanter vinteren igennem, da græsset først begynder at vokse igen omkring 1. april.

Dyrk dine egne grønsager og frugt

Der er al mulig grund til at dyrke egne grønsager og frugt i haven. I vore haver kan vi fremavle grønsager, bær og frugt uden at belaste miljøet ret meget. Eller måske slet ikke, da vi ofte kan dyrke helt uden brug af transport og med egen kompost. Og vi kan være helt sikre på, at de er dyrket uden brug af sprøjtegift. Desuden kan vi dyrke mange flere forskellige slags grønsager, bær og frugt, end vi normalt kan købe i supermarkedet.

Det er en god ide allerede nu at gå i gang med planlægningen af en ny køkkenhave eller en udvidelse af den eksisterende. Grønsager skal dyrkes i ude i solen, og det betyder i mange haver, at det er en god ide at anlægge køkkenhaven i græsplænen.

Efteråret er faktisk det bedste tidspunkt at anlægge en ny køkkenhave på, da man kan vende græstørven ned og dermed få en langt bedre jord i de nye køkkenhavebede, end hvis man skræller græstørven af og fjerner den til kompostering i foråret. Her i det sene efterår, skal man kun grave jorden, ikke bearbejde den. Frosten bevirker, at den vendte jord bliver lettere at bearbejde til forår. Og når græstørven ikke får lys efter nedgravning, så formulder den og giver en god dyrkningsjord.

Mangler du dyrkningsjord – eller har du for meget?

Det er ikke alle, som har lige den havestørrelse, som de har brug for. Mange bliver så vilde med at dyrke have, så der slet ikke er jord nok, og ønsker sig et stykke ekstra jord til f.eks. dyrkning af grønsager. Andre har en have, som er så stor, at de ikke kan overkomme den på grund af alder, arbejde eller manglende lyst.

Hvis man mangler jord – eller man gerne vil lade andre dyrke en del af haven, kan man lave et opslag på vores hjemmeside Del Jorden. Det er en god ide allerede nu at få lavet aftaler om at dele jorden, så man er klar til at dyrke, når foråret pludselig er der. Der er faktisk kun lige godt tre måneder til vi skal så chili.

På Del Jorden kan man også dele alt muligt andet end jord, f.eks. frø eller måske har man små træer eller buske, der skal væk, og som andre kunne få glæde af.

Tagtomat.dk har startet crowdfunding for at udgive bog

Her anmelder vi normalt bøger, som er udgivet. Men denne gang er det en omtale af en bog, som de grønne ildsjæle i projektet tagtomat.dk arbejder målrettet for at få udgivet. De har siden 2011 arbejdet med at få startet grønne dyrkningsprojekter i byens baggårde. Mest kendt er Mads Boserups tomatdyrkning på skraldeskuret i en baggård på Nørrebro. Siden har de eksperimenteret og hjulpet mange i gang med at dyrke. Det er disse erfaringer, de gerne vil formidle bredt via en bog for at få mange flere i gang med at dyrke grønsager i byen. Men de mangler penge til at realisere det for. De har startet crowdfunding for at få udgivet bogen. Læs mere om det på Gør det grønt og gør det sammen, hvor du kan støtte projektet – og på den måde sikre dig en bog.