Spørg eksperterne

Hvad skal jeg gøre, græsplænen er sunket?

Jeg anlagde i foråret 15 en ny have som primært består af græsplæne. Da jeg lagde den var den pæn og flot men nu 2år senere er det hele sunket 3–5cm. Dog stadig grøn og frodig. Det skal lige nævnes at det var rullegræs jeg lagde dengang.

Hvordan får jeg den op i sit oprindelige niveau? Hvad skal jeg blande sammen og hælde ud på græsset (sand,jord,muld,græsfrø…)

Med venlig hilsen
Henrique, marts 2017

Svar

Tak for din henvendelse til Havenyt omkring din græsplæne. Det er da dejligt at du forsat har en grøn og frodig græsplæne, om end den er sunket noget siden sin anlæggelse.

Du kan med fordel udlægge en omgang såkaldt topdressing. Start med at gennemrive græsplænen, så du får evnetuelle ujævnheder rettet lidt ud samt gjort overfladen lidt mere porøs. Derefter udspreder du i et lag på ca. en halv til maksimalt én centimeter. Det kan fordeles/udlægges med skovl og rives eller fejes ud og fordeles. Du kan med fordel afslutningsvist planere ud med riven med tænderne opad.

Topdressing kan enten købes færdigt eller du kan blande noget selv, eksempelvis med 2 dele fint kompostmuld og 1 del finere sand.

Hvis der er områder hvor græsset er lidt tyndt dækkende så kan du iblande græsfrø i topdressingen til disse områder.

Ellers gentages arbejdet på samme vis de kommende år. Go’ fornøjelse

Med venlig hilsen
Martin Theill Johansen
Landskabsarkitekt MDL

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…

Relaterede sider

Forhandlerguide

FAUSOL A/S

HORNUM græsfrø: Kvalitets græsblandinger

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Græsplænen > Hvad skal jeg gøre, græsplænen er sunket?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider