Græsser i natur og have

Græs er noget, man sætter køer på, eller det er veltrimmede græsplæner, hvor al natur stort set er væk. Græs er noget, som vil være, hvor det ikke må være, og som forsvinder, hvor det skal være. I mange haver kæmpes kampen mod mos, mælkebøtter, bellis og ærenpris, som tager magten fra græsset, og i både grønsags- og staudebede sniger både kvikgræs og plænegræs sig ind og gør livet surt for både mennesker og planter.

I naturen

Tagrør, Phragmites australis, er den største græsart i Norden og den plante, som har størst udbredelsesområde. Vi kan finde den i alle tempererede områder både på den nordlige og den sydlige halvkugle. Det er en flerårig sumpgræs, som har voldsomme jordstængeludløbere. Tagrør kan danne tætte bestande ved søer og fjordstrande. Man høster tagrør til tækkemateriale. I rørsumpene kan der være et rigt fugleliv. Det er en plante, som er smuk i naturen, men ustyrlig i haven. Foto: Jens Thejsen

Bevæger vi os ud i den danske natur, møder vi græs og græslignende planter næsten overalt. Ved søerne møder vi de store tagrør og på de sandede, tørre jorde de små blå tuer af blåsvingel. Hvor jorden er kalkholdig, møder vi det poetiske hjertegræs, og fløjlsgræs kan findes på engen.

Bevæger vi os væk fra Danmark, findes et utal af græsarter fra store kæmperør, Arundo donax, der er ukrudt i fugtige områder i Sydeuropa, og pampasgræs, Cortaderia selloana, på Pampassen i Sydamerika til de graciøse fjergræs, Stipa pennata, på pusztaen i Ungarn.

Græsfamilier

Mexicansk fjergræs, Nassella tenuissima (Stipa tenuissima), har en hestehalelignen­de vækstform og er smuk og bevægelig i vinden. Den er hjemmehørende i den sydlige del af USA og Mexico, hvor den vokser på lette jorde i klippelandskaber, på græsstepper og i åbne skove. Det er den fjer­græs, som er lettest at etablere i Danmark, hvis den får næsten fuld sol og en let jord Foto: Jens Thejsen

Græs er blomsterplanter, som vindbestøves, så de behøver ikke store prangende blomster for at lokke insekter til, og de behøver heller ikke at bruge energi på at producere duftstoffer. De fleste græsser har blomster, som i sig selv ikke er noget særligt, men som en samlet blomsterstand kan de være spændende og smukke. Det, som i daglig tale kaldes græsser, er ikke altid ægte græsser. Ud over græsfamilien, er halvgræsfamilien og sivfamilien græslignende.

Græsfamilien er størst, og her finder vi bl.a. elefantgræs, Miscanthus, senegræs, Agropyron, marehalm, Elymus, bunke, Deschampsia, bambus, Fargesia, og kornsorter som havre, Avena, hvede, Triticum, majs, Zea og ris, Oryza, og mange flere.

Planter i græsfamilien kendes bl.a. ved, at de har stængel med knæ. Halvgræsfamilien har ikke knæ, og stænglen er ofte trekantet. I denne familie finder vi bl.a. stargræsserne Carex, kæruld, Eriophorum og kogleaks, Scirpus.

Sivfamilien har ikke stængelknæ, men har fuldt udviklede blomster, selv om de som regel ikke er særlig store. I denne familie finder vi siv, Juncus, og frytler, Luzula.

Græs er mere end plænegræs

Der findes altså masser af græsser, og mange af dem er ikke besværlige i haver og anlæg, tværtimod er mange af dem både smukke og spændende.

En stor gruppe af græsser, halvgræsser og græslignende planter har ikke kraftige udløbere, det er tuegræsserne. Det er græsser, som ikke formerer sig ved udløbere, og som derfor ikke så let kommer til at optræde som ukrudt.

Hvor plænegræsserne fra naturens side hører hjemme på engen, hører mange af de andre græsser primært til i den lyse skov, på overdrev, stepper og på prærier.

Græsser for æstetik

Græsserne har mange anvendelsesmuligheder i have og landskab. Der er store forskelle i vækstform og størrelse, der er et utal af bladformer, et hav af forskellige blomsterstande og en palet af farvenuancer på både blade og stængler.

Græsser kan giver en lethed, som æstetisk kan spille sammen med mange stauder, buske og træer, der er græsser, som er voldsomme, og der er fine graciøse græsser.

Græs og dyreliv

Mange af disse prydgræsser har desuden en stor biologisk betydning. De kan være skjulested for småfugle, deres frø kan være et godt vinterfoder til fuglene, og ved græssernes rødder findes småkryb, som mange fugle er glade for, og så er det visne græs byggemateriale for masser af fugle.