Sudangræs

Græsser er meget forskellige. Der er høje og lave, flerårige og enårige. Der er nogle med brede blade og nogle med smalle, nogle som trives, hvor det er fugtigt, og andre, som udvikler sig bedst i en rigtig tør jord. Der findes græsser med striber på langs og på tværs og i forskellige farver. Græs bruges også til meget forskelligt i have og landskab. Til foder, mad, græsplæner og fletværk. Nogle bliver helt træagtige og kan anvendes til tømmer, og andre er bare flotte.

Sudangræs er et græs, som bruges til rigtig meget forskelligt. Det kommer oprindeligt fra Afrika, hvor det findes både i subtroperne og troperne. Det vokser på savannen og på mere steppelignede arealer. I Afrika bliver det brugt som foderplante til dyrene, og man har dyrket det for at høste frøene til madlavning. Omkring år 1900 blev det introduceret som fodergræs i USA, og senere i Sydamerika, Australien og Europa.

Sudangræs

Med den friskgrønne bladfarve og den hvide midterstribe kan sudangræs næsten minde om elefantgræs eller smalbladet majs. Det er ikke som prydgræs, man mest bruger sudangræs, men det er smukt og har en utrolig vitalitet. På en sæson kan dette enårige græs blive næsten 2 meter højt, og hen på sommeren står det med flotte frøstande.

Sudangræs, Sorghum sudanense, kaldes også sudandurra og er i den store græsfamilie med kendte planter som f.eks. vores kornarter og fløjlsgræs, hjerte­græs, elefantgræs og bambus.

I have og landskab

Planten er en god have- og landskabsplante, men for at få et godt resultat skal den placeres på et varmt sted i fuld sol og gerne i en kalkholdig jord, f.eks. i et hævet bed, eller hvor der er sydhæld. Sudangræs trives dårligt i en kold, våd og sur jord.

Den har en kraftig hovedrod med mange siderødder, som kan arbejde sig godt ind i jordens spalter og revner. Derfor har den fundet stor anvendelse som jordforbedringsplante, og den giver desuden masser af grønmasse. De senere år er den blevet meget populær, fordi den er i stand til at skabe balance i en jord, som er kraftigt inficeret med nematoder. Det kan være kartoffelnematoder, såkaldte kartoffel­ål, eller jordtræthed efter dyrkning af planter fra rosenfamilien. Sudangræs har også en allelopatisk evne; den udskiller kemiske kampstoffer fra rødderne, så andre planter har vanskeligt ved at trives sammen med den. Det betyder, at den også kan bruges til at rense jorden for ukrudt.

Men sudangræs er bestemt også en meget dekorativ plante, der i sig selv er flot med den friskgrønne farve, den hvide langsgående stribe og den overhængende form. Den kan bruges som solitærplante eller som baggrundsplante i større haver og anlæg.

I Holland er sudangræs meget anvendt som efterafgrøde i planteskoler, hvor man ønsker at holde jorden fri for ukrudt og at genoprette balancen efter jordtræthed. Foto: Jens Thejsen

Pleje og formering

Planten kræver ingen særlig pleje, men det er vigtigt, at jorden er nogenlunde ukrudtfri, når der sås, da det ellers kræver lugning og kan betyde manglende etableringsevne, selv om den efter etablering er god til at holde ukrudt væk.

Hvis man ønsker at bruge sudangræs i Danmark, må det ikke være på udsatte steder. Sudangræs kan kun frøformeres og det kræver såning i en varm jord fra slutningen af maj.