Spørg eksperterne

Hvilke fodergræsser har dybtgående rødder?

Jeg vil så gerne fylde min hønse/andegård med grønt – især græs, men hønsene skraber i jorden, og ænderne nærmest flår alt grønt op, der ikke stikker dybere end ca. 5 cm.

Har I nogle gode forslag, for jeg har søgt på nettet (både engelsk, tysk, norsk og svensk…og selvfølgelig også dansk), men fandt ikke nogen egentlig hjælp. Håber virkelig I kan hjælpe mig, for mine fjerkræ har brug for grønt foder såvel som at græsse, men min græssåning kan på ingen måde følge med.

På forhånd tak.

Med venlig hilsen
Mirjam Clement Svendsen, januar 2013

Svar

Hvis jorden er tør (sandet eller meget kalkrig), bør man bruge almindelig draphavre, Arrhenaterum elatius, som er nået ned i 1,4 m dybde i østrigske forsøg.

Hvis jorden derimod er fugtig (humusrig eller leret), bør man bruge almindelig rajgræs, som nåede ned i 2,2 m dybde i de samme forsøg.

Se forsøgsresultaterne fra Institut für Pflanzenbau und Kulturlandschaft. Netstedet er på tysk, men målingerne ses tydeligt på de grafiske fremstillinger.

Med venlig hilsen
Sten Porse
Pensioneret faglærer, myrica.dk

Kommentarer

Der er 1 kommentar til denne tekst. Læs kommentarer…

Relaterede sider

Forhandlerguide

Vildtremisen.dk

Bedre levested for vildt, fugle,insekter

Rosenbud

Tilbehør til din høne,

Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Dyr i haven > Hvilke fodergræsser har dybtgående rødder?

Søg:

Støt Havenyt.dk

Til forsiden…

Besøg Landsforeningen Praktisk Økologis hjemmesider