Blåaks

Græsser kan skabe en rolig stemning i haven, hvor de kan bruges, så det hele ikke kommer til at ligne et stort farveflimmer. Med græsser kan man få små spændende oplevelser, hvor man må bøje sig og glæde sig over den lille skønhed.

Nogle af de små græsser som virkelig kan give haveglæde er blåaks, Sesleria sp. Der findes flere forskellige blåaks og mange er gode – her skal nævnes to. Sesleria er i græsfamilen, en meget stor familie med masser af forskellige arter, som f.eks. vore kornsorter byg, hvede, havre, rug, men også prydgræsser som rørhvene, hjertegræs, blåtop og mange mange flere.

Mørk blåaks

Mørk blåaks

Mørk blåaks er en stedsegrøn tuegræs, som har det botaniske navn Sesleria heufleriana. Den er vildtvoksende i bl.a. Slovakiet. Det er en græs, som kan trives godt mange steder, den kræver ikke megen gødning og klarer sig fint i en halvtør jord i fuld sol. Den har grønne græsblade, som danner en halvkugleformet tue på omkring 30 cm’s højde. Mørk blåaks er særlig flot i blomstringen i april–maj, når den står med næsten sorte aks og gullige støvdragere. Den kan både bruges i større beplantninger og kan der tjene som bunddække, men den egner sig også fint som solitær plante, og kan blive flot i en potte.

Grå blåaks

Grå blåaks har det botaniske navn Sesleria nitida. Den adskiller sig noget fra mørk blåaks, bl.a. er den lidt kraftigere, bliver omkring 45 –50 cm høj, og har kraftigere, lidt overhængende næsten sølvgrå blade. Den blomstrer i midten af maj med mørke brunlige blomster. Grå blåaks er hjemmehørende i den sydlige del af Italien, men klarer sig alligevel de fleste steder i Danmark. Den er halvstedsegrøn.

Mere om græsser

I Tidsskriftet Praktisk Økologi kan man læse mere om græsser – her er i 2003 en temaserie om græsser. Jens Thejsen har i 2006 fået udgivet bogen: Græsser, hvor der er omtale af 160 arter og sorter af græsser.