Græsser som bunddække

Græsser kan få landskaber til at hænge sammen, både æstetisk og rent praktisk. I klitterne hindrer sandhjælme og marehalm sandflugt, og de giver landskabet en ny karakter. Men det er ikke kun i de store landskabstyper, man kan bruge græsserne til at koble de forskellige elementer sammen med, også i haver, parker og anlæg kan græsser skabe helhed og kan få en beplantning til at se naturlig ud.

Græsser som bunddække

En god måde at skabe ro og helhed i et haverum er ved at lave et bunddække i haven. Et dække med bark kan skjule et sår efter nyplantning, men med et urtedække heles haven og kommer til at se naturlig og færdig ud. Med stauder er der uanede muligheder for at dække bunden, men græsserne kan være en god variation og giver samtidig mulighed for at forme bunden på en ny måde.

Det er let at finde græsser, som kan dække jorden, en hel del dækker faktisk alt for godt. Senegræs og plænegræs breder sig ved udløbere og er årsag til masser af besvær og forbandelser og er ukrudt i de fleste haver.

Hvis man vil kunne styre græsserne og sikre, at de ikke bliver et problem, er det lettest at arbejde med tuegræsserne. Mange af tuegræsserne giver desuden enestående muligheder for at skabe et havebunddække, som har en helt ny anderledes struktur end det, vi sædvanligvis ser under buske og træer.

Bunddækkende græsser

Planterne i slægten Carex kaldes på dansk for stargræsser; det er halvgræsser, og mange af dem er effektfulde bunddækkegræsser.

Stor frytle som bund under sumpcypresser på små kunstige øer i et vandparti. Den Haag Holland 2003. Foto: Jens Thejsen

En af de gode og særprægede bunddækkere er japansk star og især en let stribet sort, som hedder Carex morrowii ‘Variegata’. Denne halvgræs egner sig glimrende som bunddække i skygge eller halvskygge under træer og buske. Den har overhængende, smalle, stedsegrønne blade med en lille lys kant. Planter man 6–8 stk. pr. m², vil det danne en grøn bølget sammenhængende bund. De lyse kanter på bladene giver et farvespil.

Også andre stargræsser er velegnede: palmebladsstar, Carex muskingumensis, danner en lav palmelund. Den trives i fugtighedsbevarende jord i sol eller halvskygge.

Fuglefodsstar, Carex ornithopoda ‘Variegata’, kan ligne en lav udgave af japansk star. Den har smalle blade og bliver omkring 25 cm høj. Trives både i sol og skygge, men kræver lerjord eller god humusjord, hvis den skal udvikle sig godt i solen.

En fascinerende stargræs er den lille skyggestar, Carex umbrosa. Den danner fine, men ikke helt faste tuer, og har meget smalle grønne blade. Skyggestar er ikke meget brugt, men har flere anvendelsesmuligheder. Den kan bruges som stenbedsplante, og den er fin som krukkegræs, men kan altså også gøre sig som bunddække i mindre haver. Der skal plantes omkring 10 planter pr. m², hvis det skal se ud af noget. Skyggestar kan både bruges som krukkegræs, som solitærplante og til et fint bunddække af små tuer.

Skyggestar kan både bruges som krukkegræs, som solitærplante og til et fint bunddække af små tuer. Foto: Jens Thejsen

En god græslignede plante, som kan danne et meget kraftigt bunddække til grovere beplantninger, er skovfrytle, Luzula sylvatica. Når den først er etableret, er der stort set ikke noget ukrudt, som kan komme op gennem skovfrytletæppet. Den har også den kvalitet, at den er grøn med enkelte rødbrune blade hele vinteren. Der er udvalgt en sort, Luzula sylvatica ‘Tauernpass’, som er lidt lavere end arten, mange steder vil denne sortvære at foretrække, fordi den danner et lidt finere bunddække.

Der er naturligvis et utal af muligheder for at lave en græsbund af græsser med forskellig struktur og i forskellig højde. Et eksempel er blåaks, Sesleria sp., som kan danne en smuk bund ved tætplantning af de små tuer. En sådan bund af blåaks vil give en sjov knoldet struktur, og når de står med aks, vil der være en fin aura af blomster over bunden.

Aurastrukturen kan virkelig gøres let og elegant med hjertegræs, Briza media, som dog er noget løs i sine tuer. Ønsker man en lys og let bund, kan man vælge at bruge en varigeret fløjlsgræs, som kan danne et helt lyst tæppe. Holcus mollis ‘Variegatus’ er en 10–20 cm høj fløjlsgræs, som er hvidlig med en grøn stribe i midten. Det er ikke en tuegræs, men den breder sig ved udløbere. Den vokser dog ikke så kraftigt, at den plejer at blive et problem.

Nyplantning af japansk stargræs. I løbet af en sæson vil der dannes en fin bølget bund. Foto: Jens Thejsen

Forbered plantningen

Hvis de bunddækkende græsser skal være succesfulde, er det vigtigt at få fjernet alt flerårigt ukrudt som skvalderkål, snerler, plænegræs og senegræs inden plantning.

Jorden skal kultiveres og rives flere gange, så der intet er tilbage.

Det er især vigtigt, at der ikke er græsukrudt, hvis man skal have finere græsser som Carex umbrosa, blåaks, Sesleria sp., og snefrytle, Luzula nívea. Når man har plantet, er det en god ide at dække med et godt lag barkflis mellem planterne, så der ikke etablerer sig ukrudt, inden planterne vokser sammen.