Mynter med smag og duft

Mynte er fællesbetegnelsen på en langrække arter tilhørende læbeblomstfamilien, der her bliver præsenteret samlet.

Mynter i al almindelighed bliver 40 til 50 cm høje, med modsatte blade og blomster, der oftest er lilla og sidder samlet i tætte kranse, enten i toppen eller mellem bladløvet. Det er flerårige planter, der breder sig voldsomt, hvis de får lov til det. Alle mynter er kendelige på deres kraftige og karakteristiske duft, mest kendt er krusemynte, grøn mynte og pebermynte. Men idag fås mange flere arter – se plantelisten nedenfor.

Æblemynten breder sig meget – her på bekostning af pebermynteplanten, hvor der kun er 3 stilke tilbage. Foto: Karna Maj

Oprindelse

De fleste mynter stammer fra Vestasien og Sydeuropa, men er idag udbredt overalt i den tempererede klimazone og har været anvendt siden oldtiden som læge- og krydderurt. Kiwimynte kommer fra New Zealand.

Dyrkning

Mynte trives både i sol og skygge. Man høster mynte, når blomsterknopperne begynder at blive synlige. Planterne foretrækker en fugtig jord, men er ellers ikke særlig krævende. Der vandes i ekstra tørre perioder.

Mynte kan plantes i havens fugtige områder, f.eks omkring vandhullet eller under bærbuske. De kan plantes som kant i havens skyggebed lige op ad græsplænen. Når der slås græs, dufter der herligt af mynte, og klipningen holder mynten i ave ved græskanten. Plant også mynte i krukker, der kan stå skyggefuldt eller lav dertil indrettede runde bede i græsplænen, hvor mynten kan få lov at brede sig.

Når mynterne skal formeres, kan man et par dage i forvejen hakke ned igennem rødder og udløbere. Er der rigeligt med plads, så lav et myntebed, hvor de forskellige myntearter plantes sammen.

Det vil blive et sted, hvor bier og sommerfugle søger hen. Selv om mange advarer imod at plante forskellige mynter sammen, så kan et bed med tætpakkede mynter sjældent give mulighed for spiring af nye, så de forskellige mynter holder deres udseende, men kan af og til tage duft af hinanden.

Mange dyrker ikke mynte i haven, da den breder sig ret uhæmmet. Det kan man løse ved at sætte mynter ned i murerspande eller store urtepotter, hvor bunden evt. er skåret væk. Lad evt. lidt af kanten stikke op over jordniveau. Her dyrkes alle krydderurter i spande – nogle af dem skal kunne tages ind for vinteren. Foto: Karna Maj

Formering

De forskellige myntearter vil kunne krydses ved bestøvning, og på denne måde kan der udvikles flere blandingsarter, som alle har forskelligt udseende.

Den nemmeste måde at formere planterne på, er ved vegetativ formering ved roddeling eller ved udløbere. De udløbere, der knibes af, skal være 15 cm lange og forsynet med rod, og de lægges vandret i en fugtig jord.

Hvis man sår frø, skal de blot trykkes ned i jorden. Mynte udtyndes, så planteafstanden er ca. 30 cm, og alle planter tåler en kraftig tilbageskæring.

Pebermyntens nye skud er i det tidlige forår helt rødlige. Foto: Karna Maj

Mynte i mad og te

Selv om vi kender smagen af mynte, er den ikke særlig meget brugt som krydderurt i det danske køkken. Vi drikker den som urtete og laver myntegelé, der bruges som tilbehør til lammestegen. Men prøv også at komme friske mynteblade i dagens salat eller krydre en hakkebøf med mynte.

Æblemynten er fin til saft og gele og til at hakke i salaten med sin æblelignende duft og de lette bløde og behårede blade. Foto: Karna Maj

På mine middagsbesøg hos vietnameserne er mynte i dressing ligeså almindeligt til forårsrullerne som vores persillesovs til den stegte flæsk, men det skal helst være den grønne mynte.

Prøv også at kandisere bladene og servér dem på sommerens isanretninger og desserter. Tilbered en myntesnaps, der giver en forfriskende smag.

Jeg har trådt mine barnesko i Marokko og er derfor vokset op med mynten. Den groede i vores have, hvor vores barnepige Ejsja brugte den i te. Det var ikke en almindelig kop urtete, som vi tilbereder den herhjemme. Teen tilberedtes i en lille bitte jerntepotte, og hun kom en håndfuld sukker og en håndfuld mynte i og så vand over, så det lige dækkede myntens blade. Teen skulle koge godt og blev derefter serveret i små glas. Denne drik sørgede for, at man ikke kom til at svede så meget i varmen, og samtidig gavner den fordøjelsen.

Mynte som medicin

Mynte virker fordøjelsesfremmende og sikrer imod tarmluft. Omslag af mynteblade lindrer ved insektbid og kløe. Og bladene kan tygges ved tandpine, og ved bihulebetændelse laves et dampafkog, der indsnuses.

Overtro

Mynte hører hjemme i dødsriget, og et græsk sagn fortæller om Hades, underverdenens hersker, der elskede en nymfe ved navn Mynthe. Hans kone Persephone fandt dem sammen, og i raseri sønderrev hun sin rivalinde, der senere voksede op fra underverdenen som den vellugtende mynte.