Æblemynte

Æblemyntens blade er meget smukke. Foto: Karna Maj

Æblemynten adskiller sig fra de fleste andre mynter ved at bladene har meget struktur og er let behårede. I maj måned, når planten vokser op, er bladene utroligt smukke, og man kan næsten dyrke den kun for bladenes skyld. Æblemynten er dog også den fineste mynte til saft og gele, og man kan bruge dens bløde nye blade hakket i salat.

Æblemynten, Mentha suaveolens, er en af de mange arter af mynter, som alle hører til læbeblomstfamilien. Den hører naturligt hjemme i Middelhavslandene og Mellem- og Vesteuropa.

Æblemynten bliver 40–70 cm høj, alt efter jordens beskaffenhed. Mynter foretrækker næringsrig, fugtig jord, men trives i de fleste jorde, dog ikke tør jord. Den vokser bedst i fuld sol, men kan tåle delvis skygge.

Der findes også en brogetbladet variant af æblemynten. Det er ananasmynte, Mentha suaveolens ‘Variegata’, hvor bladene har hvide pletter og er delvis hvide bladrande.

Æblemynten er flerårig og breder sig ligesom andre mynter med underjordiske udløbere, og må derfor begrænses 1–2 gange om året, hvis ikke den skal brede sig ind i andre planter. Mynter kan også plantes i store potter eller lignende, hvor kanten stikker ovenfor jorden, så man har styr på dem. Æblemynte er knap så invasiv som f.eks. pebermynte og grøn mynte.

Mynter krydser let, så derfor er det ikke muligt at frøformere myntearter og være sikker på, at afkommet er som den mynte, man høster frø fra, hvis man har flere arter. Derfor bør man formere sine myntearter vegetativt, og det er heldigvis meget let at lave nye planter af mynternes udløbere – se artiklen Vegetativ formering af mynter.

Æblemyntens blomster er hvidlige til lyslilla, og den blomstrer i juli–september. Mynteblomster tiltrækker mange insekter, selv når de næsten er afblomstret. Derfor kan det være svært at nænne at skære dem ned i tide, så de kan nå at sætte et nyt hold blade i sensommeren.