Vi har et stort højbed med sommergulerødder, som vi har gået og spist lidt af den sidste halvanden måned. Nogle af dem er ikke vældig store endnu. Men der kan jo pludselig komme frost, og jeg lurer på, hvordan jeg bedst skal opbevare dem vinteren over. Kan huske noget om flamingokasser med vådt sand imellem gulerødderne. Og så tænker jeg lige, hvor det er bedst at have dem stående. Vi har et materialetelt på nordsiden af huset og et værksted, som vi er nødt til at holde frostfrit. Men der vil ofte være mere end 0 grader på nuværende tidspunkt. Men som de står i jorden nu, får de jo også mere end 0 grader. Hvad vil I anbefale?
Med venlig hilsen
Lone Sørensen, september 2010
I skal have lidt is i maven og fortsætte med at spise af de lækre sprøde gulerødder, som vil vokse i hvert fald en måned endnu. Let nattefrost betyder ikke noget, så længe jorden er så varm. Når de første blade lægger sig på jorden, så riv dem sammen og læg et lag blade mellem gulerødderne. Det er nok til, at de ikke fryser selv med rigtig nattefrost.
Hvis der pludselig loves vedvarende frost, så må I tage dem op. Et højbed kan ikke isoleres mod frost som ved dyrkning i almindelige flade bede, så I har ikke valget at lade dem stå i jorden.
Hvis der ellers er flere tilbage til den tid, så er let fugtigt sand i flamingokasser fint, og I kan placere dem i jeres frostfri værksted, som til den tid er blevet koldere. I kan også stille dem i jeres materialetelt på nordsiden, hvis det er koldere, og så flytte dem ind i værkstedet, når der ikke længere er frostfrit i teltet.
Læs mere i artiklen Vinteropbevaring af gulerødder.
Med venlig hilsen
Karna Maj
Tidligere redaktør for Havenyt.dk, Karnas Køkkenhave
Søg i forhandlerguiden:
Anderledes øko grøntsager
Økologisk besøgshave
Grøntsags- & blomsterfrø til køkkenhaven
Land Højbede og Plantekasser
Alt til den økologiske have
SÆTTEHVIDLØG, spisehvidløg og biovine
Billige solide stauder – Se webshoppen
Søkjærgård Samsø økologiske Skovlandbrug
Flerårige spiselige planter til haven
Her er du: Forsiden > Spørg eksperterne > Køkkenhaven > Hvornår skal gulerødder tages op til opbevaring?
Kommentarer
Der er ingen kommentarer til denne tekst. Skriv ny kommentar…