Frugt, bær og grønt fra egen have

Det er en dejlig fornemmelse at kunne gå ud i sin have og høste grønsager, frugt, bær og krydderurter. Man ved, hvordan de er dyrket, og at der ikke er brugt kemi og unødig energi til at frembringe dem. Og så giver det masser af motion, frisk luft og en nærhed med jord, planter og dyreliv. Selv på det allermindste frimærke er der plads til et par rækker med persille og purløg, som kan forsyne familien med et frisk, grønt drys i sæsonen.

Der skal dog en noget større have og indsats til, hvis man vil være mere eller mindre selvforsynende det meste af året med grønsager, frugt og bær. Og helt selvforsynende kan ingen blive i det danske klima, hvor vi har en periode i april–juni, hvor der kun er muligt at høste få grønsager.

Bliv selvforsyner – i stor eller lille skala

Det er en god ide at træffe en principbeslutning om, at fra nu af skal haven levere en del af familiens mad. Måske er man allerede i gang, men vil gerne udvide dyrkningen. Hvor meget haven kan levere afhænger selvfølgelig af arealet af egnet jord (der skal være sol, lys og luft) og af den tid, familien har til rådighed til at dyrke haven.

Man kan anlægge en grønsagshave hele året, men det er en god ide at anlægge den i efteråret, så man er klar i det tidlige forår. Men helt hen i starten af maj kan man nå at anlægge en bede og nå at dyrke masser af grønsager. Bærbuske er det bedst at plante i oktober–november. Frugttræer plantes bedst efter løvfald i november.

Har man ikke en have, som er stor nok til at udleve alle drømmene om mad fra egen have, så gå i gang med at prøve at finde ekstra dyrkningsjord. Det findes, og du kan finde det via vores hjemmeside Del Jorden. Måske kan du finde en haveejer eller landmand i nærheden, som tilbyder jord, eller du kan lave et opslag og efterlyse et stykke jord. I byen er der ofte fælleshaver, hvor man kan være med.

Se artiklen Anlæg en køkkenhave i græsplænen

En frugthave er let at anlægge og dyrke

Hvis man har meget lidt tid til havearbejde, eller der er perioder, hvor man ikke har tid, så er det en god idé at overveje en frugthave. Frugt er dyrt at købe økologisk, og hvor tit ser man økologiske danske blommer og kirsebær til salg? Det kan endda være besværligt at finde danske økologiske æbler – selv i sæsonen.

Med det rigtige sortsvalg kan man blive selvforsynende med æbler fra september til marts, og med pærer fra september til november. De første år får man intet udbytte, men derefter øges udbyttet langsomt, og efter en halv snes år vil man kunne høste flere hundrede frugter på hvert træ. Et træ vil med en levetid på 30 år kunne levere 3–5.000 æbler – og et økologisk æble koster mindst 3 kr. Det er et godt afkast for et træ til et par hundrede kroner – prøv at regne den rente ud.

Det er en god idé at plante træerne i nordenden af grunden, hvis det kan lade sig gøre. Så skygger træerne ikke for resten af grunden. Måske skal man på et senere tidspunkt anlægge mere nyttehave. Naboen vil få dem syd for sin have, så her skygger frugttræer på velvalgte grundstammer også minimalt. Hvis man vil have høje gammeldags æbletræer, skal man vælge æble podet på vildstamme. Men lavere træer på grundstammer med mere moderat vækst gør det lettere at plukke æblerne.

En bærhave til børn og lækkersultne voksne

Det er lækkert at kunne gå ud i haven fra juli til oktober og plukke friske bær som solbær, ribs, stikkelsbær, jostabær, hindbær, blåbær, brombær og surbær. Spiser man ikke det hele som friske bær, kan man gemme resten af bærrene som saft og syltetøj eller i fryseren til brug hen over vinteren.

En bærhave kræver lidt mere arbejde end en frugthave, bl.a. skal bærbuske beskæres. Især hindbær kan være lidt besværlige at holde fri for ukrudt. Også ved bær kan det meste arbejde udføres lidt hen ad vejen, dog ikke plukning af de modne bær. Hvis man ved, at man plejer at være væk i bestemte uger hen over sommeren, så plant arter eller sorter, som ikke modner her.

Bærhaven giver hurtigt et godt udbytte. Bær er dyre at købe, og inden de når ud i supermarkedet, er de ikke særligt friske. Prisen er for 250 g ofte helt oppe i 30 kr. – uden at de er økologiske. Og så er det meget sjovere at plukke selv og især spise dem solvarme lige fra busken. Børn elsker den daglige tur rundt og se efter modne bær.

Jordbær er mere arbejdskrævende og hører til i køkkenhavens regi, da planterne skal fornyes efter to-tre år og plantes på ny jord.

De fleste bærbuske skygger ikke ret meget, så de kan bruges som rumdelere i haven, hvis man ikke planter en decideret bærhave. Eller måske som fælles nyttehæk med naboen.

En grønsagshave skal passes for at give et godt udbyttte

En grønsagshave kan ikke udelukkende dyrkes, når man har tid. Der er mange afgrøder, som skal sås, plantes og høstes på bestemte tidspunkter. Men man kan vælge at dyrke arter, som ikke kræver så megen pasning, eller kun dyrke i sommerperioden, hvor afgrøderne f.eks. ikke skal beskyttes mod frost og lave temperaturer. Man kan også vælge at starte med et par mindre bede, som man kan overkomme selv i perioder med lidt tid til haven. Afgrænsede bede virker for mange mere overskuelige.

Inden man beslutter sig for at anlægge en stor selvforsyningskøkkenhave, skal man gøre sig klart, at man skal bruge mange timer hver uge på dyrkningen. Grønsager trives ikke, hvis de ikke får tilpas med lys, vand og næringsstoffer. Det er derfor nødvendigt i tide at tynde til en tilpas planteafstand og fjerne ukrudtet i og mellem rækkerne.

En grønsagshave kan give mange grønsager, når dyrkningen lykkes, og der vil være penge at spare ved at dyrke selv. Ikke mindst hvis man høster egne frø og bruger eget læggemateriale af sygdomsfrie kartofler, skalotteløg og hvidløg.

Men den egentlige årsag til at dyrke egne grønsager er adgangen til at kunne hente friske, økologisk dyrkede grønsager hver dag i den mængde, man har brug for. Det kan ikke købes. En anden indgang til valg af grønsager kan være at dyrke de arter og sorter, som ikke er almindelige i supermarkeder – f.eks. bolchestribede rødbeder og gule voksbønner – eller er meget dyre at købe – f.eks. asparges og jordskokker.

De nemme grønsager

Man skal som udgangspunkt altid dyrke grønsager, som man godt kan lide, og som familien spiser med iver og glæde. Hvis man aldrig har spist skorzonerrødder, bladbeder eller kålroer før, så dyrk først 1–2 meter række og test, om familien kan lide dem.

Der er en række grønsager, som næsten aldrig slår fejl, så det er en god idé at have nogle af dem med, hvis det er første år, man dyrker nyttehave. De er kun sikre, hvis man først sår og sætter hovedafgrøden på de nævnte tidspunkter. I stedet for at købe planter, kan man selv forkultivere dem.

• Rabarber: Et par blokke og man er ­selvforsynende mange år frem. Dog ikke høst første år efter plantning.
• Purløg og kinesisk purløg: Giver grønt drys år efter år.
• Kartofler: Forspir knoldene og sæt dem ca.15.april. Helt tidlige kartofler skal sættes under plast 14 dage før.
• Bønner: Så dem først, når jorden er mindst 15°varm, engang i juni.
• Porrer: Køb planter, og plant ud sidst i maj med udsigt til regn.
• Spidskål: Køb planter, og plant ud først i maj med udsigt til regn.
• Løg: Sæt stikløg og skalotteløg omkring 15.april.
• Hvidløg: Sæt fed i sidste halvdel af oktober året før.
• Jordskokker: Sæt dem i marts.

Grønsager og arbejdsindsats

Hvis man ikke har ret megen tid til køkkenhaven, kan man vælge grønsager, som efter såning eller plantning kun kræver lidt pasning. Når planterne har en vis størrelse, kan der jorddækkes mod ukrudt og for at sikre en bedre vandforsyning til planterne.

De lettest dyrkede grønsager kræver kun en eller få ganges hakning af ukrudt, inden ukrudtet ikke er et problem længere. Det gælder for kartofler, bønner, squash, majs, jordskokker og rabarber.

Kål er der et minimalt hakke- og lugearbejde med efter udplantning, og de kan jorddækkes tidligt. De skal overdækkes med insektnet, hvis man vil undgå det store pillearbejde med at fjerne larver fra midt på sommeren.

Rækkeafgrøder med rodfrugter skal tyndes og holdes fri for ukrudt til midt på sommeren, hvor de lukker rækkerne. De kan jorddækkes, når de er 15 cm høje.

Løg og porrer kræver både lugning og hakning i hele vækstperioden. Porrer kan dog jorddækkes fra juni.

Brug sædskifte, kompost og grøngødning

Det skal lige nævnes, at det er vigtigt for at bevare en frodig køkkenhave år efter år, at man indretter haven med et godt sædskifte og ikke dyrker den enkelte plantefamilie oftere end hvert 4.–6. år. Som hovedregel gælder det også ved dyrkning af 2. afgrøde. Overholder man ikke sit sædskifte, risikerer man at opformere plantesygdomme og skadedyr, og der kan opstå jordtræthed, så planterne ikke trives optimalt. Men i opstartfasen behøver man ikke at tænke på sædskiftet.

Det er også vigtigt, at man arbejder på hele tiden at forbedre dyrkningsjorden og livet i jorden ved at bruge kompost, efterafgrøde og grøngødning. Det kan evt. lægges ind i sædskifteplanen.

Se mere om at planlægge, hvad man vil dyrke i haven i artiklen .