Planlæg køkkenhaven efter familiens behov

Når man har besluttet at begynde at dyrke køkkenhave, er det næste spørgsmål, hvad man skal dyrke og hvor mange planter eller meter rækker, man skal have af hver grønsag. Det vigtigste er at dyrke det, som man er sikker på, at familien vil spise.

Det kræver imidlertid en del omtanke at få mængden af høstklare grønsager, bær og frugt til at passe til familiens behov. Bl.a. skal man have et overblik over, hvornår det er muligt at høste de forskellige slags grønsager, og hvor stort udbyttet bliver.

Planlæg dyrkningen ud fra familiens behov

Køkkenhaven kan indrettes enten som et stort areal med dyrkning i rækker med god afstand eller som dyrkning i bede, hvor man ikke træder i dyrkningsjorden. Man kan dyrke planterne lidt tættere i bede, hvor dyrkningsjorden ikke betrædes. Bede kan evt. laves let forhøjede med lave kanter eller som egentlige højbede.

I planlægningen skal man dels tage udgangspunkt i oplysninger om planteafstande for den enkelte art og finde frem til hvor mange planter, der er plads til. Dels skal man have det fordelt ud over sæsonen. Man skal f.eks. ikke plante 25 sommerhvidkål af samme sort i samme udviklingstrin, da de skal spises inden for ca. 14 dage, hvorefter hovederne begynder at sprække. Derimod kan man godt plante 25 vinterhvidkål, da de kan gemmes og normalt ikke sprækker. Heldigvis er det ikke svært at finde aftagere til evt. overproduktion, som ikke kan gemmes. Måske kender man andre familier med køkkenhave, som man kan bytte overflod med.

Det er lidt et puslespil at finde ud af, hvor meget man skal dyrke, men erfaring og gode notater gør det nemmere efterhånden.

Til planlægningen: Du kan finde detaljerede oplysninger om høstudbytte, vægt af grønsager, rækkeafstande og planteafstande i artiklen Grønsager og udbytte. I artiklen Hvilke grønsager skal jeg vælge at dyrke? kan du finde inspiration til, hvad du kan dyrke i din have.

Det er praktisk at inddele køkkenhaven i bede på 110–120 cm bredde. Det giver mere overblik både i planlægningen og i selve dyrkningen. Bedene kan også være højbede, men det er et større arbejde og dyrere at etablere. Foto: Karna Maj

Sorter og udviklingstid

Der findes mange sorter af hver grønsagsart, og sorternes udviklingstid kan variere en hel del. Det kan man udnytte til at sprede høstperioden, f.eks. ved at så flere slags salat. Høstperioden kan også forlænges ved at så ad flere omgange med 2–3 ugers mellemrum.

Ofte skelnes der mellem sommer-, efterårs- og vintersorter. Det fortæller grundlæggende om den bedste brugsperiode, men det handler også om udviklingstid. Sommersorter udvikles på kortere tid end vintersorter. Man bruger f.eks. de hurtigudviklende sommergulerødder til at så i første halvdel af juli til små nye gulerødder i december. Hvis man er heldig, oplyser frøfirmaerne udviklingstiden, men det er kun en grov rettesnor, da det afhænger af såtidspunkt og klimaforhold. Jo tidligere og senere på året, man sår, jo længere er udviklingstiden. Men har man tre sorter med ret forskellige udviklingstider og sår dem samtidig, så kommer høsten ikke på samme tidspunkt.

Når det gælder frugt og bær, findes der både tidlige og sene sorter, og planter man lidt af hvert, forlænger man høstperioden.

Guldborg æbler er blandt de tidligst modne æbler i haverne. Og så smager de godt. Kan også bruges som madæble. Foto: Karna Maj

Vintersorter er generelt velegnede til overvintring ude eller frostfri opbevaring ude eller inde, hvis de ikke tåler frost. Når det drejer sig om porrer og rosenkål, kan vintersorterne tåle at stå ude hele vinteren, mens efterårssorter ødelægges, når der for alvor kommer frost.

Til planlægningen: I artiklen Friske bær fra juni til oktober er der en oversigt over høstsæson for de forskellige bærarter og -sorter. I artikler om de enkelte grønsagsarter, kan du finde oplysninger om sorter. I artiklen Stor frugthave med mange arter og sorter kan du finde brugstid for en lag række sorter af æbler, pærer og blommer.

Selvforsyning til hele året

Selv i den kold­este tid er haven leveringsdygtig i friske, velsmagende grønsager. Her er der taget rodfrugter og porrer op til en uges forbrug sidst i januar. Foto: Karna Maj

Efterhånden som man bliver god til at dyrke grønsager, går der sport i ikke kun at sørge for en tilpas forsyning med f.eks. porrer, rosenkål, persillerødder og gulerødder hen over vinteren, men også i at dyrke alt så tidligt og sent som muligt i sæsonen.

Både den tidlige og sene dyrkning kræver forkultivering indenfor og masser af drivbænke, vækstbuer og fiberdug – og det ender uværgeligt i fiasko en gang imellem. Men også i masser af glæde, for tre rækker overvintret spinat i april er guld værd, og det samme gælder nye kartofler i maj, dild i november og et nyt hold små gulerødder i december. Hvis man vil dyrke i ydersæsonerne, kan man finde inspiration i haverne på Havelyst.dk, hvor der eksperimenteres meget i en del haver, bl.a. med at så til overvintring.

Til planlægningen: I artiklen Høstsæson og opbevaring for frugt og grønsager kan du finde detaljerede oplysninger om, hvornår du kan forvente at kunne høste de forskellige afgrøder, og hvor længe de kan opbevares.

Flere afgrøder om året på samme areal

Der er en hel del afgrøder, som har så hurtig en udvikling, at man på samme areal kan nå at dyrke to og for enkelte arter tre afgrøder. Det giver et væsentlig højere samlet udbytte i køkkenhaven. Jo tidligere og senere man dyrker de enkelte afgrøder, jo flere muligheder er der.

Salat, spinat og dild er nogle af de afgrøder, som er lette at så en ekstra afgrøde af, f.eks. før majs, tomater, bønner og græskar, som plantes sent ud. Eller f.eks. efter løg, jordbær, ærter. Hvis man dyrker tidlige kartofler, kan man f.eks. nå at plante spidskål og grønkål eller så bønner og gulerødder efter optagning – dog ikke senere end midt i juli. Løg og hvidløg høstes midt i juli, så her er også muligheder for en ny afgrøde på arealet. De orientalske bladgrønsager skal først sås efter midten af juli. Spinat til overvintring sås så sent som omkring 1. september.

Det er en krævende dyrkningsform, hvis man virkelig vil forfine dyrkningen og have forkultiverede planter klar til udplantning, hver gang, der er ledig jord.

Til planlægningen: I artiklen Planlæg køkkenhavens 2. afgrøde kan du finde et skema over, hvilke grønsager, du kan nå at så som 2. afgrøde.

Hvis man sår orientalske bladgrønsager fra midt i juli, kan man have flotte store planter i oktober. De bør dyrkes under fiberdug, da larver af de hvide kålsommerfugle ellers æder bladene. Foto: Karna Maj