Havenyt uge 42, 2014

Det var helt fantastisk med næsten sommerlige dage som start på efterårsferien. Det gav rig mulighed for at nyde efterårshaven og få lavet en masse havearbejde. Nattefrosten holder sig pænt væk også i den her uge. Det er helt fantastisk at kunne plukke søde, solmodne tomater i drivhuset og lækre, sprøde bønner på friland midt i oktober. Men haven er ellers ikke sommerlig, men tydeligt en efterårshave. Det er store flotte hovedkål, kraftige porrer, masser af rodfrugter, orientalske bladgrønsager og frodig persille og dild.

Morgenfruerne og tallerkensmækker lyser stadig op side om side med lilla honningurt, blå hjulkrone, hvide tobaksblomster og ikke mindst asters, chrysantemum og georginer i mange farver og nuancer. Men mange steder er der også planter, som står med visne frøstande, som fortæller at sæsonen er ved at slutte.

Hvis man er så heldig at have efterårsferie i denne uge, er der mange gøremål i haven ud over at få vinterklargjort haven – der skal bl.a. plukkes vinteræbler og sættes hvidløg. Det bliver lidt vådt og ret blæsende først og midt på ugen, men antaglig mere tørt og varmere vejr igen til weekenden.

Den bedste taktik på denne årstid, er at flytte indsatsområdet lidt rundt efter solstrejfene og finde de steder, hvor der er læ i haven. Måske skal der plantes mere læ nogle steder eller indrettes små hyggekroge med efterårssol og -læ. Om efteråret er der ofte ikke længere sol der, hvor der var midt på sommeren – solen står stadigt lavere på himlen, og træerne har endnu blade og kaster lange skygger. Regner det, kan man jo altid gå i drivhuset og begynde at rydde op hvis man har et. Drivhuset er tit redningen, hvis det regner i flere dage. Det er da en måde at være ude i haven på.

Cykle- eller gåture i efterårsskoven eller ved stranden er også en mulighed, hvis det bliver opholdsvejr, og det er for vådt til at arbejde i haven. Træer og buske har endnu de fleste blade i behold, så der er dejlig læ. Skoven er så småt ved at komme i efterårsfarver, men måske ender den med halvvissent løv uden de flotte farver, hvis vi slet ingen nattefrost får. I haver og parker er der derimod ofte plantet særlige arter og sorter, som har et mere farvestrålende løv end de danske træer i skovene. Der er i år mange fine svampe, som man kan nyde synet af i skoven, og de spiselige kan man tage med hjem til fortæring.

Pluk æbler i egen have eller i pluk selv-plantager

Efterår og æbler hører sammen, og efterårsferien kan også bruges til at sørge for at få plukket havens æbler og de sidste pærer sikkert ned i kasser. Men ikke før de er plukkemodne. Det en god ide mindst en gang om ugen at tjekke, om de er plukkemodne. I nogle haver har fuglene også den uvane at hakke i de æbler, som endnu hænger på træerne, og de store gedehamse finder stadig føde i de søde æbler.

De nedplukkede æbler og pærer står foreløbig bedst i f.eks. en carport eller under et halvtag, og her kan de ofte stå til langt hen på efteråret. De tager ikke skade af let nattefrost. Det er dog altid en god ide at tildække dem ved udsigt til frostnætter. Foreløbig ser det dog ikke ud til, at vi skal have nattefrost.

Hvis man ikke har flere æbler i sin egen have, kan man overveje at besøge en af de mange pluk selv-plantager, som findes næsten alle steder i landet. Her kan man i de kommende uger plukke gemmeæbler som Jonagold, Cox Orange, Mutzu, Golden Delicious, Ingrid Marie og Belle de Boskoop – alt efter hvad den enkelte selvpluk kan tilbyde. Hvis man er heldig, er der måske også pærer som Conference og Doyenne de Comice til selvpluk.

Hvis man tør spørge, er der måske også mulighed for at få lov til at plukke æbler i gode venners haver. Det er tit, at æbler bare får lov til at falde ned på grund af manglende tid til at plukke. Måske kunne man dele de pænt nedplukkede med havens ejer. Eller man kan holde øje med Del Jorden efter tilbud fra haveejere om at komme og hente overskudsfrugt. Man kan også selv sætte et opslag op med et ønske om at få lov til at hente frugt i haver, hvor der er for meget.

Kvæderne er modne

Men det er ikke alle frugter, som man kan købe sig til. Det gælder f.eks. æble- og pærekvæder, som lige nu tiltrækker sig opmærksomhed med deres meget gule frugter mod den blå oktoberhimmel. Man kan nyde synet i andres haver, men man skal helt tæt på for at nyde den næsten himmelske duft. Kvæderne tåler lidt frost, så de kan blive siddende på træerne lidt endnu og pynte, men skal selvfølgelig plukkes, inden de falder ned.

De kan holde sig til efter jul på et fad i stuen, hvor synet og duften kan nydes. De kan ikke spises rå, men kan bruges til kvædemarmelade og kvædebrød, delikatesser som det er vanskeligt at købe.

Hvis man har plads til endnu en lille busk eller træ i haven, er det værd at overveje, om det skal være en pære- eller æblekvæde. Blomsterne er større end æbleblomster, de er smukke og populære hos insekterne.

Det er tid for at sætte hvidløg

I de næste par uger er det optimalt at sætte hvidløg i køkkenhaven. Danmarks største avler af økologiske hvidløg gennem mere end 20 år Lotte Ravn Lei på Sydsjælland vælger at sætte sine løg fra sidst i denne uge – helst efter nogle dage med lidt tørvejr, så jorden ikke er alt for våd at arbejde med.

Hvidløg skal sættes nu, så de kan nå at danne et godt rodsystem, inden vinteren sætter ind. Husk at de i modsætning til kepaløg, som sættes med løgspidsen i jordniveau, skal sættes med løgspidsen 3–4 cm under jordniveau.

På et 110–120 cm bredt bed kan man sætte 3–4 rækker. Afstanden i rækkerne mellem de enkelte løg skal være 10–12 cm, afhængig af, hvor store hvidløgsplanterne bliver. Kender man ikke plantestørrelsen, så vælg 12 cm. Meget store sorter som Estisk Rød kan med fordel sættes med en afstand på 13–15 cm.

Hvis du mangler sætteløg, er du måske for sent ude. De er udsolgt hos de fleste forhandlere, men kan endnu fås hosHvidløg og vin. De kan måske også fås i lokale havecentre. Flere steder, bl.a. hos Camilla Plum kan man købe topløg af slangehvidløg, men topløg giver først hvidløg om to år. Man kan også sætte fed af købte spisehvidløg, hvis man finder velsmagende hvidløg, som ser sunde ud. De købte sorter er man dog sikre på kan dyrkes med godt resultat.

Sæt vinterkepaløg

Kepaløg sætter man normalt i april måned og høster fra sidst i juni. Det betyder, at man har et par måneder, hvor man ikke har egne zittauerløg. Det gab kan man mindske ved at sætte stikløg af en vintersort her midt i oktober, eller tidligere. De kan normalt høstes fra sidst i maj og lidt før, hvis man i drivhuset sætter at antal løg i en kasse, og flytter den ud af drivhuset sidst i marts, når man skal bruge drivhuspladsen.

Også her ser det ud til, at der er ved at være udsolgt de fleste steder.

Majroer og ræddiker

Har man i sidste halvdel af juli sået nogle række med majroer, ræddiker og orientalske bladgrønsager, så er der nu masser af fine afgrøder.

Majroerne har en fin størrelse til at begynde at bruge, men de kan også blive stående og vokse videre. På den her årstid bliver de ikke træede og de løber ikke i stok. De kan opbevares lige som andre rodfrugter langt hen på vinteren. Der findes flere forskellige sorter, de fleste med hvidt indre, men enkelte sorter er lysgule.

Ræddiker smager som radiser, og de kan nu høstes og skæres i skiver eller snittes fint i salaten. Den skarpe smag mildnes i varme retter. Ræddiker kan udvendig være røde, sorte eller blålilla, men er hvide indvendig. De kan opbevares som andre rodfrugter langt hen på vinteren. Kinesisk radis med rødt indre er også ved at være spiseklare.

Ryd op med måde i efterårshaven

Når nattefrost, blæst og regn har taget pynten af haven her i efteråret, rammes vi af den store oprydningsfeber. Nu skal der ryddes op, alle visne planter skal fjernes, køkkenhaven skal vintergraves, de visne stauder skal klippes ned og bladene skal fjernes. Lørdag formiddag kan man møde rigtig mange biler med en trailer på vej til genbrugspladsen med et læs planteaffald.

Problemet er bare, at alle disse gøremål måske nok får haven til at se ryddelig ud, men har nogle uheldige virkninger:

• Jordstrukturen forringes i løbet af vinteren.
• Stauderne klarer overvintringen dårligere.
• Der bliver færre regnorme, da blade og planterester er deres føde.
• Færre af havens nyttedyr og mikroorganismer vil overleve vinteren uden et naturligt plantedække.
• Vi snyder os selv for synet af rim- og isbelagte planter vinteren igennem
• Vi bruger energi – og tid – på at bortskaffe »affaldet«

Vi er derfor nødt til at finde det rigtige kompromis mellem en pæn vinterhave og hensynet til jorden og havens beboere. Havens blade skal blive i haven og ikke kommes i plastsække og transporteres væk. Det kan indebære, at vi skal justere vores forestilling om en pæn have, og styre oprydningstrangen. Naturen rydder faktisk selv op i løbet af vinteren ved, at regnormene æder bladene, og fuglene æder nedfaldsfrugt og frø.

Brug bladene til at lægge mellem vintergrønsagerne

Når de første visne blade rives sammen er det en god ide at lægge dem mellem vinterporrerne, så man kan grave porrer op i frostperioder. Har man mange blade, kan de også lægges mellem vintergulerødder eller bruges til at beskytte selleri med mod den første frost.

Ukrudt med frø skal fjernes effektivt

Det lune efterår har givet gode vækstmuligheder for frøukrudtet, og meget af det, som er spiret i sensommeren begynder nu at give jorden et grønt dække. Det kan derfor være en god ide at hakke det om nu, mens jorden er til det, da en del arter kan nå at blomstre i løbet af vinteren og det tidlige forår. Det er en dejlig årstid at hakke ukrudt på, for det varer lang tid, før nyt spirer frem. Men ukrudtet skal rives sammen og fjernes, da det ellers let gror igen.

I det hele taget er det en god forebyggelse af ukrudtsproblemer at se kritisk på haven og få fjernet alt ukrudt, som er gået i frø. Ikke mindst aggressive arter som melder, hyrdetaske, stolt henrik, kortstråle og sort natskygge, der alle smider rigtig mange frø, og de kan fint modne frø her sidst på efteråret – eller i en måske mild vinter.

Ukrudt med frø skal ikke på kompostbunken. Små mængder kan kommes med i den kommunale affaldssæk, større mængder kan afleveres på genbrugspladsen, eller det kan lægges i en seperat samlebunke, som ikke spredes ud i haven. Bunken kan overdækkes med ukrudtsdug eller sort plast, så frøene ikke spirer. Den gode kompost nedenunder kan man udnytte ved at plante f.eks. græskar eller squash ned gennem dugen næste år i maj.

Læg vinterdække på køkkenhavens bare jord

Køkkenhaven er den del af haven, hvor der er mest brug for at beskytte jorden i løbet af vinteren. Hvis man har fået sået grøngødning på bedene, efterhånden som man har høstet grønsagerne, vil havens bede nu være fyldt med grønne planter, og jorden er godt beskyttet.

Det for sent at så efterafgrøder nu, men der er andre muligheder for at dække jorden. I naturen dækkes bar jord af grønne planter, nedfaldne blade og visne plantedele. I køkkenhaven kan man dække med et 6–8 cm tykt lag vinterdække.

Man kan bruge alle former for plantemateriale til vinterdækket. Nederst kan man anbringe frisk husdyrgødning og/eller delvis omsat kompost, øverst mere eller mindre frisk plantemateriale fra oprydningen i haven, visne blade, tang eller halm. Hvis jorden er meget kompakt, kan man vippe jorden løs med gravegreben, inden man dækker. Men lad være med at vintergrave og vende jorden rundt, det skader både din ryg og livet i jorden. Alle jordens smådyr, bakterier m.m. findes i bestemte lag af jorden, hvor de trives bedst, og derfor skal man ikke endevende jorden mere end allerhøjst nødvendigt.

Hvis man tvivler på effekten, så prøv at vinterdække et stykke og sammenlign. Allerede til forår kan man se en forskel, og den bliver større år for år.

Lav din egen græskar- eller sukkerroelygte

Ser man på udbuddet af Halloween græskar i butikkerne, så har de vokset ganske godt i den gode sommer. Har man dyrket sine egne, og de endnu ikke er helt modne, kan man trøste sig med, at Halloween ikke er før den 31. oktober.

Men det er lidt tradition at begynde at lave græskar- eller roelygter med børnene allerede i efterårsferien.

Den traditionelle danske lygte er lavet af sukkerroer, som den i generationer har været lavet af børnene i de områder, hvor man har dyrket sukkerroer. Roerne har børnene altid skaffet gratis ved at holde øje med roer tabt af roevognene i sving og lignende steder, eller ved at spørge en landmand om lov til at få en stor flot roe.

Men inden for den sidste snes år, er det blevet til græskarlygter, som både ser flottere ud og er nemmere at skære i og udhule.

Hvis man skraber kødet ud af græskarrene under nogenlunde hygiejniske forhold, kan man fint spise det, kvaliteten er dog ikke på højde med f.eks. Hokkaido. Men det er fint til en dejlig gang varm græskarsuppe på en kølig efterårsdag.

Hvis man overvejer selv at dyrke Halloweengræskar næste år, så skal man sørge for at købe frø af den gængse sort til Halloweeengræskar.

Ny bog: Danmarks vilde lægeplanter

Interessen har altid været stor for lægeplanter. I en ny bog Danmarks vilde lægeplanter kan man finde informationer om 100 vilde lægeplanter i Danmark. Forfatterne er Leon Brimer, Birgit Kristiansen, Ina Giversen. Lægeplanterne beskrives ud fra botaniske kendetegn, deres historiske anvendelsesområde i folkemedicinen og deres nutidige medicinske anvendelse. De nyeste resultater fra kliniske forsøg er omtalt i det omfang, at deres virkning er videnskabeligt undersøgt (der er litteraturhenvisninger). I bogen er der ikke opskrifter, og der advares mod selvmedicinering.Planterne er illustreret med fotos og tegninger. Bogen retter sig mod de botanik- og medicininteresserede.

Ny bog: Giftige planter

Forfatteren Per Mølgaard, botaniker og lektor har i mange år forsket og undervist i læge- og giftplanters indholdsstoffer. Han har nu skrevet et større værk om Giftige planter – i naturen, i haven, i køkkenet og på marken. Bogen er blevet til i samarbejde med Giftlinjen på Bispebjerg Hospital. Bogen indledes med generelle afsnit om giftige stoffer i planter og deres virkninger. I bogen kan man læse om de over 100 danske planter, som er skadelige ved hudkontakt eller hvis de spises af mennesker eller husdyr. Det er vigtigt at kunne kende genkende planterne, hvorfor der er både tegning og foto af arten samt en plantebeskrivelse. Der er en detaljeret beskrivelse af giftstofferne i planten og deres virkning på både mennesker og husdyr. Der angives kritisk indtagelse og forgiftningssymptomer samt vejledning i, hvornår man skal søge læge. Bogen henvender sig både til professionelle, alle der indsamler planter eller har småbørn. Tegninger er udført af Kirsten Tind.

Ny børnebog: Hvad et lillebitte frø kan blive til…

Hvad et lillebitte frø kan blive til… er en dejlig lille børnebog for de 3–5 årige med sjove billeder og afslappet havestil, hvor Valentin sår 10 solsikkefrø, men kun én overlever livet i haven med krager, mus, rådyr osv. Til gengæld bliver den kæmpestor og kommer i fjernsynet. Bogen er skrevet af Ulrik T. Skafte med illustrationer af Gunhild Rød.

Amaryllis kan sættes og drives til advent/jul

Det er nu sæson for at købe store flotte amaryllisløg til at drive frem til advent eller jul. De skal sættes i oktober/november for at nå at blomstre til advent og jul.

Hvis man har amayllis stående i potter i haven i et forsøg på at få løget til at blomstre igen, så skal de tages ind nu, inden der kommer frost. Men de skal først have en hvileperiode og kan først drives i februar/marts. Indtil da skal planten stilles tørt og mørkt og uden vanding, så planten kan visne ned. Læs mere herom i artiklen Amaryllis kan blomstre igen.

Efterårsferie og haveoplevelser

I efterårsferien er det stadig en god oplevelse at tage ud og besøge åbne haver, botaniske haver, parker m.m. og nyde efterårsstemningen. Mange steder er der lavet særlige arrangementer for både børn og voksne i anledningen af efterårsferien – her er nogle eksempler i haveregi:

Gamle Sorters Dage på Frilandsmuseet den 18.-19. oktober

Fuglebjerggaard. Selvpluk af æbler og gratis æblepresning alle dage i efterårsferien. Lørdag åben cafe og sidste dag med åben planteskole og gratis rundvisning om æbler lørdag kl. 10, åben gåtdbutik. (ikke på hjemmeside endnu, kun i det netop udsendte nyhedsbrev).

Økologiens Have i Odder, hvor der er aktiviter for børn med æselridning, mad over bål, fåreklipning og bygning af fuglekasser.

Blomstergården ved Viborg har dagligt rundvisninger med smagning af æbler og æblemost. Lørdag er der kursus i æbler og æblesorter. Blomstergården har netop fået status som Kompetence Center for viden om Traditionelle Frugthaver, efter at de de sidste 3 år har deltaget i projekt under EU’s Leonardo fond kaldet ESTO (Europian Specialists of Traditional Orchards).

Sidste chance for at tilmelde sig Mere Liv i Haven Festival

Så er det ved at være allersidste chance for at komme med til Mere Liv i Haven Festival, som Landsforeningen Praktisk Økologi arrangerer for anden gang den 25. oktober. Festivalen afholdes i Fredericia i De Orange Haller og i kursuslokaler på havnefronten – lige ved siden af byhaverne Grow Your City, som vi også kan gå en tur i.

Der bliver et brag af en faglig festival, hvor man kan udveksle erfaringer og viden om at dyrke have. Der er lige nu 40 værksteder, man kan besøge dagen igennem, og så kan man træffe en masse spændende mennesker, som er vilde med at dyrke have. Vi bliver over 200 deltagere.

Se Festivalprogrammet

Se mere om de 40 værksteder

Tilmeld dig Festivalen – sidste frist er 15. oktober