Stikløg er den nemme måde

Stikløg gør det nemt for haveejerne at dyrke masser af løg, og løg er en dejlig afgrøde, som oven i købet er let at opbevare til senere brug, hvis man ikke når at spise dem alle i løbet af sommeren.

Stikløg er små løg, som specialiserede landmænd dyrker i en så tæt bestand året før, at de kan høstes i en passende lille størrelse i juli–august. De fleste dyrkes i Holland. Det er disse små løg, vi køber som stikløg til at sætte i haven. Hvert lille løg, vi sætter, vokser videre til et stort løg. Det deler sig ikke som de skalotteløg, vi også kan dyrke i haven. Et skalotteløg bliver til 3–8 mindre løg.

Få succes med at dyrke fra stikløg

Det er let nok at putte små løg ned i jorden, men der er nogle spilleregler, man skal kende – og så vidt muligt følge, hvis man vil have succes med løgdyrkning fra stikløg.

1. Sæt kun de gode løg i posen

Stikløg skal dyrkes under kontrollerede forhold i et mindst 4-årigt sædskifte under danske forhold, så risiko for at få smitte med ind i haven burde være minimal. Men man skal altid være på vagt overfor dårlige løg i poserne. Alle ødelagte løg, evt. med begyndende mugdannelse, skal sorteres væk med hård hånd. Læg dem fra den pæne ende og brug de faste og fine løg først. Skal man bruge alle løg, kan man godt lægge de løg, som allerede er i gang med at spire, eller som har mistet fastheden på grund af begyndende spiring. Hvis du køber større portioner løg hjem, så bred dem ud i et tyndt lag, da de ellers kan tage varme og begynde at spire i utide.

2. Sæt dem så tidligt som muligt i april

Løg vokser, fra de sættes i jorden i det tidlige forår og frem til sankthans, hvor toppen indstiller væksten, og løget derefter dannes. Jo færre vækstdage løget får, jo mindre bliver det. Størrelsen er selvfølgelig også afhængig af vand, gødning, lys og afstand til naboløg. Men antallet af vækstdage er vigtig. Det kan derfor lyde tillokkende at lægge dem allerede i marts, men der er en dark horse i det her spil. Hvis løgene udsættes for en kuldeperiode, så kan løget begynde at udvikle blomsteranlæg, og løget vil lige inden høst gå i stok, dvs. bruge næringen i løget til at sende en flot blomsterstængel op. Et sådant løg har dårlig spisekvalitet og kan ikke gemmes. Der er altid nogle få stokløbere i et bed med løg, men man kan risikere op til 10–20% stokløbere, sjældent flere. Rødløg har normalt flest stokløbere. De enkelte sorter har en større eller mindre tolerance overfor stokløbning.

Derfor er tidligst muligt ikke bedste valg. Man skal hvert år træffe et valg, og det sikre valg er engang i første halvdel af april. Det må helst ikke blive meget senere, da det så giver færre dage til til at sætte de løgblade, som skal samle energi til løgudviklingen. Man kan måske være heldig med at sætte sidst i marts, men det er rent lotteri, for man ved ikke, om der kommer en kold periode i starten af april. Her er der med års mellemrum både frost og sne. I starten af april skal man have løgene købt hjem og være klar til at sætte, når 10 dages vejrudsigten siger stort set ingen risiko for nattefrost eller en lang periode med meget lave nattemperaturer. En nattemperatur på omkring de 5° C mange dage frem er et klart signal til at sætte stikløg.

3. Jorden skal være bekvem

Jorden skal gennemarbejdes inden lægning, men netop jorden kan forhindre en tidlig lægning. Man skal aldrig forsøge at bearbejde en for våd jord, det ødelægger jordstrukturen. Jorden skal smuldre fint for kultivator og rive. Jorden skal desuden tilføres gødning eller kompost. Det kan også tilføres senere, men løgene skal hurtigt bruge næringsstofferne til den hurtige tilvækst.

4. Sæt dem ikke for dybt

Løgene skal sættes med løgspidsen lige i jordoverfladen. Sættes de dybere hæmmes løgvæksten. Det siger næsten sig selv, at det store løg skal kunne udvide jorden, når det vokser. Det kan det, når der over løget kun er et tyndt lag jord.

5. Sæt med den rigtige afstand

Hvis man har masser af plads i køkkenhaven, så sæt løgene i rækker med en indbyrdes afstand på 50 cm og 8 cm i rækken. Det giver store flotte løg, måske endda så store løg, at det kan være svært at få dem tørret godt nok til, at de kan opbevares. Den store rækkeafstand og dermed god luftgennemstrøming ind omkring planterne minimerer også en række plantesygdomme.

Men i vore haver vil vi gerne dyrke mange løg på et lille areal. En rækkeafstand på 25 cm og en afstand mellem løgene i rækken på 7–8 cm giver pænt store løg, så det ikke tager en krig at skrælle løg til en gang bøf.

Hvis man har brug for mindre løg, f.eks. et til at skære i ringe til en sildemad dagligt, så sætter man løgene i rækken med kun 5–6 cm afstand. Og man kan evt. sætte rækkeafstanden ned til 20 cm.

6. Pres løget fast til jorden

Lav en ikke for dyb rille og læg løgene i den, så læggehøjden passer, når jorden dækkes ind omkring. Løgets spids skal være i jordhøjde. Løg skal stå fast i jorden, så derfor skal man presse jorden lidt fast ind omkring løget. Det er hurtigst at lægge løgene først og så presse hele løgrækken fast et løg ad gangen med to tommelfingre og to pegefingre. Når løgene står godt fast, bliver det også sværere for fuglene at hive løgene op. Fuglene tror antagelig, at de tørre løgtoppe, som stikker op, er redebygningsmateriale.

7. Sørg for at løgene ikke mangler vand i forsommeren

Løg har det, man kalder et øverligt rodsystem. Rødderne går maksimalt 25 cm ned, og derfor skal der vandes i tørre perioder i forsommeren, ellers får man kun små løg.

8. Fjern konkurrerende ukrudt

Løg tåler dårligt konkurrence fra ukrudt. De skal holdes luget lige til det tidspunkt, hvor man ikke kan luge længere, uden at man beskadiger planterne for meget under hakke- eller lugearbejdet. Under løgdannelsen klarer planterne sig, selv om der er mindre ukrudt. Større ukrudt bør man forsøge at lirke op uden at beskadige planterne.

9. Høst løgene på det rigtige tidspunkt og tør dem godt

Løgene bliver mest holdbare til opbevaring, hvis de høstes, når løgtoppen begynder at bliver slap, og de lægger sig ned.

Læs mere i artiklen Høst og opbevaring af løg.

Vinterstikløg

Der findes særlige sorter af zittauerløg, som kan sættes som stikløg i oktober til overvintring. Der er et vist spild, da ikke alle overlever vinteren på friland. Normalt vil 60–70% komme gennem vinteren og give friske løg allerede fra sidst i maj. I starten af april kan man sætte stikløg i evt. huller i rækkerne. Sætter man dem i en beskyttende drivbænk i efteråret, overlever de fleste, og man får endnu tidligere løg. De kan også sættes i kasser i drivhuset vinteren over og flyttes udenfor i det tidlige forår.

Løg kan også sås

Det er lidt besværligt at dyrke løg fra frø, da de skal sås tidligt indenfor og plantes ud under beskyttende fiberdug i april. Der er især to fordele ved at så sine løg: de bliver ikke til stokløbere og dermed uspiselige, og der er mange flere sjove sorter at vælge imellem, end hvis man vælger genvejen med stikløg.

Se mere om løgsorter i artiklenrne Runde, fladrunde og højrunde løg og Stikløg eller såede løg.