Pærekvæde

Kvæderne er dækket af et dunlag, som aftager hen mod modningen. I spidsen af frugten ses de store grønne bægerblade, som er blivende efter blomstringen. Foto: Karna Maj

Pærekvæde er et smukt og mystiskt frugttræ, som desværre ikke er helt almindeligt mere. I enkelte gamle haver og parker står den, som en meget bred busk eller som et lille træ. Det botaniske navn er Cydonia oblonga. Cydonia efter byen Kydonia på Kreta, hvor den skulle vokse vildt, oblonga betyder aflangt og hentyder til frugtens facon.

God biplante

Kvæden er meget let genkendelig på grund af dens ovale grønne blade med gråfiltret underside og rødlige bladstilke. Om foråret står den med smukke hvide til rosa blomster, som store flotte æbleblomster med en fin duft. Der vil næsten altid være en herlig summen fra planten, da både nektar og pollen efterstræbes af bierne. Af samme grund har planten også fået lov til at overleve i enkelte biavleres haver.

Frugter med fin duft

Pærekvæden er endnu ikke helt moden, men er begyndt at dufte. Ved modenhed er den helt gul. Foto: Karna Maj

I løbet af sommeren dannes der frugter på træet, små grålige dunede pærelignende frugter gemmer sig mellem bladene. Hen mod efteråret vokser frugterne til, filtlaget virker tyndere og ved modning er det helt væk, tilbage er store flotte citrongule pærekvæder. Under modningen dufter frugterne sødt og dejligt. De kan blive hængende på træet til hen på vinteren, men skal man have glæde af frugterne, skal de ind, inden der kommer en periode med megen frost. Men enkelte frostgrader kan de godt tåle.

Man kan ikke spise kvæden rå, men man kan have dem liggende i frugtskålen til langt efter jul uden at koge eller sylte dem.

Anvendelse

Gennem tiderne er de blevet brugt til meget forskelligt i husholdningen, fra kvædebrød til vinfremstilling. De er også blevet brugt i folkemedicinen, skrællen er blevet brugt til teer mod dårlig mave, og frugten er i det hele taget blevet brugt ved fordøjelsesproblemer. Og for gravide var kvæderne bestemt også betydningsfulde, da kvæden skulle give smukke børn.

Flere sorter af pærekvæde

Har man fået mod på en kvæde til haven, kan de skaffes af de fleste planteskoler. Nogle steder har de sorter af ‘Portugisisk pærekvæde’, der er en god sort, en anden sælges under navnet ‘Æblekvæde’. Den eneste forskel på de to er stort set formen på frugterne. Kan planteskolen ikke skaffe disse sorter, kan man spørge efter Kvæde A, som er den samme art, men ikke en udvalgt sort. Kvæde A bliver brugt som grundstamme til flere pæresorter, men disse grundstammer kan blive til udmærkede træer og buske, og ønsker man at plante mange, er det den billigste måde at skaffe sig planter på.

Dyrkning

Pærekvæden er ikke en vanskelig plante. Når den plantes, skal man sikre, at der er fri for vegetation rundt om stammen (ca. en diameter på 60 cm). Efter plantning skal der vandes godt, og dækkes med f.eks. bark eller andre flistyper, og efter et par år kan man indplante skovjordbær, violer, og andre skov­bundsplanter. Planten klarer sig fint uden beskæring, man skal blot fjerne døde og knækkede grene.

En alsidig plante

Med pærekvæde i haven er der både til historisk fornemmelse, til kvædebrød, marmelade og vin, der er spisekammer til bierne, og ikke mindst er der noget smukt og pudsigt i haven.