Behold bladene i haven og få et godt miljø

Visne blade er ikke kun smukke, men en beskyttelse af livet i haven om vinteren. Foto: Karna Maj

Smukke brune, gule og rødlige blade daler ned. Løvfaldet er i gang og rundt om i haverne starter »kampen« mod bladene.

Nogle steder bruger man der ovenikøbet »støvsugere« til at samle bladene op med. Maskiner, som larmer, bruger energi og sender udstødningsgasser ud i naturen. Der er en mening med bladene, og de bør blive liggende spredt ud over havens jord. På de få områder, hvor færdsel nødvendiggør det, kan man sagtens overkomme at rive bladene sammen. Tiden er ikke til flere motoriserede haveredskaber.

Med andre ord, bladene skal blive i haven i stedet for blive kørt på genbrugspladsen. Så sparer vi også både tid og brændstof.

Bladene er vigtige for livet i haven

Hvis du fjerner bladene, har det følgende konsekvenser:

• Du ødelægger naturens kredsløb i din have, hvis du fjerner bladene fra haven. Og det er bedre at lade bladene ligge på jorden end at kompostere dem.
• Du fjerner regnormenes og smådyrenes føde.
• Du fjerner nyttedyrenes overvintringssteder, så de, der evt. bliver tilbage, ikke kan overleve vinteren.
• Du efterlader jorden ubeskyttet mod kulde, udtørring og slagregn.

Med andre ord, så modarbejder du naturen og fjerner grundlaget for at dyrke haven økologisk. I stedet for bør du betragte blade i haven som et uvurderligt gode.

Bladene omsættes til gavn for næste års plantevækst

Blade omsættes som regel i løbet af vinteren, så plantenæringsstofferne til foråret er frigivet. Det vil sige, at det frigivne kvælstof, fosfor og kalium kan optages af de nye planter i foråret. Desuden dannes der humusstoffer, som er med til at holde på vandet i jorden, og som også »holder« på kvælstoffet, så det ikke så let udvaskes.

Nogle blade formulder meget hurtigt, f.eks. hassel- og kastanjeblade, mens bøge- og egeblade omsættes langsomt. De blade som man river op her i efteråret på gangarealer og i indkørsler, kan man gemme i sække til næste år i maj og bruge dem som jorddække om sommeren. Om sommeren er det en fordel at have jorden dækket for at forhindre, at ukrudtet spirer frem, og for at indske fordampningen fra jordoverfladen. Ege- og bøgeblade er specielt gode hertil, da de nedbrydes langsomt.

Regnorme skal have føde

Regnorme, smådyr, mikroorgansimer og bakterier er grundlaget for omsætning af organisk materiale og dermed for en frugtbar jord. Hvis man river alle bladene sammen, fjerner man fødegrundlaget, der vil være føde til færre regnorme m.m., jordens mikroliv indskrænkes og langsomt bliver jorden mindre frugtbar.

Nyttedyrene skal overvintre

De nyttedyr, som spiser de skadelige insekter som f.eks bladlus, skal helst overleve vinteren i størst muligt antal, så de allerede i foråret er klar til at tage kampen op mod skadedyrene, som er mere hårdføre og altid overlever i stort antal. Nyttedyr som f.eks. jagtedderkopper, løbebiller, skolopendere, rovmider, snyltehvepse og nogle arter svirrefluer, behøver planteaffald og grenbunker at overvintre i. Hvis man rydder for godt op i haven i efteråret, får man helt sikkert færre nyttedyr næste år. Blade blæser og samler sig gerne i småbunker, hvor der er læ. Det giver gode overvintringssteder

Jordstrukturen skal beskyttes

Efterårets blade fordeler sig ud over hele haven og er med til at beskytte jorden mod bratte temperaturudsving og mod udtørring af jorden f.eks. i barfrostperioder. Desuden kan et lag blade beskytte jordtrukturen mod slagregn.

Græsplænen kan ødelægges af bladdynger

Hvis der samler sig smattede bunker af våde blade på græsplænen, kan det ødelægge græsset. Her kan det være nødvendigt at rive bladene sammen og i stedet for lægge dem ind under buske og træer. Eller kom et tykt lag ned mellem porrerne, så er de lettere at grave op i frostvejr.Hvis man ikke er til mere havearbejde end nødvendigt, så vent til en dag med tørt vejr og stiv kuling, riv lidt op i bunkerne, så blæser bladene helt af sig selv ind mellem træer og buske og fordeler sig i et pænt lag.