Havenyt uge 46, 2012

Mange træer og buske står her midt i november stadig og lyser gult eller rødt i solen – og på en mere grå novemberdag lyser de gyldne efterårsfarver op i sig selv. Løvfaldet er sent i år – der er stadig mange træer med løv på, men hver gang det blæser, hvirvler bladene gennnem luften i store mængder og daler ned. I skoven sner det nærmest med blade, så tæt falder de på en blæsende dag.

I haven lægger bladene sig overalt, og vil man bruge dem til at vinterdække med i køkkenhaven, gælder det om at få dem revet sammen, inden de danser ind mellem træer og buske eller lægger sig mellem stauderne. En løvrive er meget bedre til at rive blade med, end en almindelig rive.

De mange nedfaldne blade er en stor hjælp, når havens bede skal vinterdækkes. De er en nyttig ressource i haven, og ikke et irritationsmoment, som skal køres væk.

Tørre novemberdage er ideelle til at få ryddet op, klargjort jord til nye bede, bekæmpet ukrudt og få plantet træer, buske, hække og roser. Nu, hvor bladene er faldet af, kan også de barrodede plantes, og de novemberplantede kommer meget bedre i gang, end hvis de først plantes i det tidlige forår. Og netop de næste 14 dage ser det ud til, at vi får en periode med mere tørt vejr end de sidste par uger – så det er bare med at finde spaden frem og komme i gang med at plante. I de næste par uger er der heller ikke udsigt til frost, som kan genere plantearbejdet.

Lidt let nattefrost skal man dog altid være parat til at dække imod i november, hvis man stadig gerne vil have muligheden for at hente salathoveder, bladselleri m.m. Især i klart vejr er der risiko for nattefrost, og når der loves nattemperaturer på 2–3° C er det målt i 2 m højde – i jordniveau kan der godt være nattefrost.

Forbered køkkenhaven på vinteren

Hvis man har haft dækket mod de første frostnætter for mange uger siden, har man måske stadig dild, salat og bladselleri m.m., og vil man bevare dem længst mulig, så tag alle advarsler om nattefrost alvorlig og dæk de følsomme afgrøder. Af efterårsgrønsagerne skal man ved nattefrost især tage sig af hovedkål, knoldfennikel og bladselleri, som ikke tåler nattefrost.

Vi skal til at indstille os på, at vinteren kan anes forude. Derfor er vi nødt til at begynde at dække mod frosten ved de grønsager, som vi gerne vil kunne blive ved med at hente løbende af, men som ikke tåler frost for alvor. Lige nu er der i de fleste haver masser af visne blade, som kan bruges til at dække med som en start mellem rodfrugter og porrer. Har man ikke selv nok, kan man måske få et par sække fra nogle nabohaver, hvor de ellers bliver kørt væk.

Rodfrugterne er beskyttet af jorden, som stadig er ca. 6° varme, og derfor fryser de ikke ved lidt nattefrost. Mest udsat er de »rødder«, som stikker op af jorden: Rødbeder, knoldselleri, kålroe, kålrabi og majroer. Let nattefrost klarer de, men det er en god ide at begynde at lægge et lag visne blade, halm eller ålegræs ned mellem rækkerne. Rækker bladene til mere, så dæk også mellem rækker af vintergulerødder og persillerødder, hvis de skal blive i jorden et stykke tid endnu, eller måske hele vinteren.

I artiklen Vinteropbevaring af gulerødder, kan man se mere om mulighederne for at opbevare gulerødderne hen gennem vinteren. De nævnte metoder kan også bruges til de andre rodfrugter, som ikke tåler frost. Men de rodfrugter, der stikker op af jorden er det bedst at grave op og slå ned i jorden, inden det bliver mere end let nattefrost. Jordskokker, pastinakker og skorzonerrrod kan klare sig uden dække, men med et bladdække mellem rækkerne er der større mulighed for at kunne hente af dem i frostvejr.

Hovedkål skal helst stå så længe på roden som muligt i efteråret, da det giver den bedste kvalitet til vinterbrug. Der kan dækkes mod let nattefrost, men kommer der nattefrost for alvor, skal de høstes og lægges til opbevaring et frostfrit sted med stok og rod intakt. Det er bedst at tage de løse yderblade af hovedkål under opbevaring, da det nedsætter fordampningen. Savojkål i vækst tåler ned til 5 minusgrader, men som fuldt udviklet bliver savojkål lettere frostskadet.

Vintersorter af rosenkål og porrer kan stå ude hele vinteren, og efterårssorter af disse klarer let nattefrost, og kan blive stående til at hente af, til det bliver rigtig frostvejr. Grønkål klarer også den danske vinter fint.

Gode opbevaringsforhold

Hvis man vil satse på selvforsyning, har man brug for gode frostfrie opbevaringsforhold til kartofler, løg og frugt. Mange af havens grønsager kan dog også opbevare ude i haven ved at lægge et tykt lag dække over. Det gælder alle rodfrugter – de opbevares faktisk bedst ude i jorden. Men i vintre som de sidste par år, er det besværligt at få hentet rodfrugter under et tykt snelag. Og har man mosegrise er det bedre at tage rodfrugterne ind og opbevare dem et frostfrit sted. Som minimum har man brug for et sted, hvor man kan opbevare rodfrugter til f.eks. en uges forbrug.

Et godt opbevaringssted er vanskeligt at finde i et almindeligt beboelseshus, hvor alle rum er opvarmede. Hvis man er heldig har man et udhus eller garage, hvor man kan indrette et lille rum til opbevaring af grønsager og frugt. Men for at det kan holdes frostfrit, er det nødvendigt at isolere det. Desværre bliver luften let for tør, så frugterne ikke bliver ved med at være helt saftspændte, og derfor skal de først flyttes ind, når det bliver for koldt udenfor. Æbler tåler let nattefrost, men dæk dem alligevel ved udsigt til nattefrost.

En god løsning på opbevaring af havens grønsager og frugter er en jordkælder, men det er et lidt større anlægsarbejde, og der er mange hensyn at tage. Bl.a. skal man være sikkker på, at grundvandsspejlet om vinteren er lavere end niveauet i jordkælderen. Læs mere i artiklerne Byg en jordkælder og Opbevaring af grønsager i en jordkælder.

Rødbede, spinatbede og bladbede

Havens beder kan godt lide køligt efterårsvejr, selv om de er mere eller mindre følsomme for frost.

Rødbederne er nu store og flotte, og hvis man vil sylte rødbeder, er det på tide, da de ikke tåler frost for alvor. Hvis man gerne vil have friske rødbeder et stykke tid endnu, er det en god ide at lægge et tykt lag blade eller halm ned mellem rødbederækkerne. Har man rødbeder til hele vinteren, skal de, der ikke bruges inden, vi får frost for alvor, tages op og opbevares frostfrit i sand. Eller de skal slås ned i jorden og dækkes godt.

Bladbeder findes med mange stilkfarver, de hvidstilkede kaldes sølvbede. Bladbeder dyrker man normalt for stilkenes skyld til høst i sommerhalvåret. Hvis man sår bladbeder midt på sommeren som 2. afgrøde får man nogle små fine planter med smukke grønne blade, som man kan høste blade af til langt hen på efteråret. Er man heldig, overvintrer planterne og sætter lidt nye blade igen i det tidlige forår, hvorefter de går i blomst. Overdækker man bladbeder med vækstbuer og fiberdug kan man høste bladbeder længe endnu.

Spinatbede er ligesom bladbeden en bede uden en opsvulmet rodknold, som f.eks. rødbeden har. Den kaldes også evighedsspinat, og englænderne kalder den »Perpetual Spinach«. I modsætning til bladbeden danner den ikke brede bladstikle, men fine, friskgrønne blade, som kan bruges i stedet for spinat. Både bladbede og spinatbede indholder oxalsyre. Spinatbede er lige så let at dyrke som bladbede, og især såning efter sankthans giver en god efterårsafgrøde.

Bladbede og spinatbede vil de fleste år overleve vinteren, spinatbede næsten altid. I foråret sætter de nye blade og går i blomst, og man kan høste egne frø sidst på sommeren. De frø, som man spilder ved frøhøsten, spirer af sig selv i september og giver »baby-leaves« til salatskålen her i efteråret. Den kan også sås i sensommeren i drivhuset til dette formål.

Dæk bar jord inden vinter

Hver gang man høster endnu en afgrøde, er det en god ide at dække til, så jordstrukturen beskyttes mod vinterklimaet. Det er især vigtigt at få lagt et lag vinterdække på, hvis der slet ingen plantevækst er på jorden vinteren over. Det er svært at få dækkemateriale nok, hvis man har en stor køkkenhave. Men lige nu er det måske let at få fat i ekstra blade, hvis man har naboer, som endnu ikke har opdaget, hvor fantastisk en jord, blade giver, både fordi de beskytter jorden og tilfører jorden organisk stof. Hvis naboerne river blade sammen og bruger brænstof på at køre dem bort, så få en aftale om at overtage dem. Kun hvis naboen bruger sprøjtegifte i haven, bør man overveje at lade være med at spørge.

Komposterede blade giver efter nogle år en meget fin bladmuld. Blade fra roser, som ofte er inficerede med svampesygdomme, og blade fra frugttræer med skurvangreb skal kun tilføres i et lag, så de kan nå at blive nedbrudt i løbet af vinteren, så sygdomskimene ikke smitter videre til næste år.

Hvis man mangler dækkemateriale, kan man få fat i nogle halmballer. Halm skal lægges ud i stille og fugtigt vejr med udsigt til regn, så det ikke blæser væk, og regnen får det til at falde sammen.

Den bedste løsning er dog at planlægge haven, så man får sået efterafgrøde og undersået f.eks. kål- og majsbede med kløver eller sneglebælg, så en stor del af havens bede er grønne hele efteråret. Selv om efterafgrøden ødelægges af frosten, så holder rødderne effektivt på den gode jordstruktur.

Gem visne blade til kompost og jorddække

Hvis man har mange blade, så gem evt. nogle sække med tørre blade til at blande mellem det grønne køkkenaffald i den lukkede kompostbeholder. Kompostmaterialet bliver her ofte både for vådt og uden nok strukturstof i vinterperioden, hvor omsætningen næsten går i stå. Visne, tørre stauderester kan også gemmes til dette brug.

Man kan også gemme sække med blade til at jorddække med i maj måned, hvor der virkelig mangler dækkemateriale. Men det kræver, at det ikke er blade fra frugttræer, da de kan indeholde smitstof, bl.a. skurv, som kan overvintre og smitte træerne næste forår. Men har man et sted i haven med prydtræer, som ikke er sygdomsangrebne, så kan man samle her.

Jordtemperaturen og sidste græsslåning

Normalt er det i foråret, at vi interesserer os for, hvor varm jorden er. Men faktisk er det også relevant lige nu at vide, at f.eks. græsset først nu er ved helt at stoppe væksten. Jordtemperaturen skal ned omkring de 5° C, før væksten holder helt op. Jordtemperaturen har de sidste uger ligget omkring 6° C de fleste steder.

Plænens længde om vinteren er ret diskuteret. En kort plæne giver mindre risiko for sneskimmel. Men det er oftest blade og perioder med sne, som er årsagen.

Modsat er det en god ide med en ikke helt kortslået plæne i vinterperioden, da længere græs har et dybere og bedre rodnet. Er græsplæne lidt lang, gør det den også lidt mindre sårbar for færdsel om vinteren, og mosset får sværere ved at udkonkurrere græsset. Og desuden giver lidt længere græs bedre sikring mod at blade kommer til at danne et kompakt lag, som bliver liggende på plænen. Er der luft under bladene, kan de lettere blæse et andet sted hen ved næste blæsevejr.

Stik kanterne af på græsplænen

Det er altid en god ting at være på forkant med havearbejdet i det tidlige forår, hvor der er så mange gøremål på en gang. En af de ting, som man kan gøre nu, er at stikke kanterne af på græsplænen. Det giver som ekstragevinst nogle fine græsplænekanter vinteren igennem, da græsset først begynder at vokse igen omkring 1. april.

Dyrk dine egne grønsager og frugt

Der er al mulig grund til at dyrke egne grønsager og frugt i haven. I vore haver kan vi fremavle grønsager, bær og frugt uden at belaste miljøet ret meget. Eller måske slet ikke, da vi ofte kan dyrke helt uden brug af transport og med egen kompost. Og vi kan være helt sikre på, at de er dyrket uden brug af sprøjtegift. Desuden kan vi dyrke mange flere forskellige slags grønsager, bær og frugt, end vi normalt kan købe i supermarkedet.

Det er en god ide allerede nu gå i gang med planlægningen af en ny køkkenhave eller en udvidelse af den eksisterende. Grønsager skal dyrkes i ude i solen, og det betyder i mange haver, at det er en god ide at anlægge køkkenhaven i græsplænen.

Efteråret er faktisk det bedste tidspunkt at anlægge en ny køkkenhave på, da man kan vende græstørven ned og dermed få en langt bedre jord i de nye køkkenhavebede, end hvis man skræller græstørven af og fjerner den til kompostering i foråret. Her i det sene efterår, skal man kun grave jorden, ikke bearbejde den. Frosten bevirker, at den vendte jord bliver lettere at bearbejde til forår.

Harlekinmariehøns

Harlekinmariehønen er en invasiv art, som første gang blev fundet i Danmark i 2006. Den søger ind i vore boliger for at overvintre, og det er ikke særlig behageligt, da det kan give tilsmudsning af møbler og andet. Og ved større mængder kan det give allergiske reaktioner.

I år er der ligefrem kommet hele invasioner i ind i en del huse. Ikke fordi der er flere individer end sidste år, vurderer seniorforsker Tove Steenberg, Institut for Agroøkologi, men i år var der få bladlus tilbage i trætoppene, samtidig med at vejret var gunstigt for harlekinsmariehønsene til at sværme. Normalt kravler harlekinmariehønsene ind i boligerne, men i år kunne de sværme, da temperaturen nogle dage kom over 16° C.

I USA har harlekinmariehønen ligefrem tilnavnet Halloween Ladybird, da den netop søger overvintringskvarter omkring Halloween.

Læs mere om Harlekinmariehønen i artiklen Harlekinmariehønen – ny art i hus og have