Havenyt uge 14, 2012

Påskeliljerne blomster i år til påske, og med det kolde vejr, vil vi kunne nyde dem længe. Til gengæld bliver det ikke helt den påske, som vi havde drømt om med lækkert forårsvejr, hvor vi kunne så til forkultivering i drivhuset, lægge kartofler og stikløg, og så lange lige rækker i køkkenhaven. Det er stort set for koldt til andet end at rydde op og fjerne ukrudt. Det er for sent at beskære nu, hvor hækkene grønnes og knopperne brister.

Til gengæld er jorden fin at bearbejde her først på ugen, indtil det bliver regnvejr i påskedagene fra fredag. Det er derfor en god ide at få bede til kartofler og stikløg gjort klar, så jorden her er fint kultiveret, gødet og revet. Når det er i orden, kan man hurtigt lægge kartoflerne og sætte løgene, når varmen kommer tilbage. Hvis man slet ikke kan lade være med at så, er det persillen, der må holde for, den skal nok spire, når varmen kommer.

Selv om det er aldrig så koldt og blæsende, er der masser af forårsløgblomster i blomsterbedene og under træer og buske. Lige nu er der næsten dagligt nye blomster, som springer ud. Erantis og vintergækker er ved at være færdige, og de kan nu deles og flyttes til nye voksesteder. På steder med skygge kan man stadig se blokke med især blå krokus. Juleroserne er fantastiske med de smukke blomster og lange blomstringstid, kærmindesøster og vårkærminde er ved at åbne de første lyseblå blomster, og gemseroden står på sping med store knopper. Men det er påskeliljerne, der dominerer haven her i påsken, og det er jo virkelig fint.

Man kan slet ikke undgå at blive i godt humør af alle de mange forårsblomster, og selv på kolde dage er der enkelte summende bier og humlebier, som er på besøg efter pollen og nektar. De første sommerfugle er også på vingerne – eller rettere de forsøger at få lidt varme et lunt sted i solen

Jordtemperaturen falder drastisk

Jordtemperaturen var i den lune del af marts måned kravlet helt op på 7–8 °. Først på påskeugen ligger den på 5–6°, og den er hastig faldende. Prognosen en uge frem siger, at den falder til 3–5° afhængig af, hvor du bor i landet. Du kan se jordtemperturen i dit lokalområde på Landbrugsinfo.dk under Jordtemperatur – målinger.

Risiko for nattefrost – pas på de tidlige kartofler

Hvis man har kastet sig ud i et projekt med meget tidlige kartofler og har kartofler, som er kommet op i potter i drivhuset eller under plasttunnel, skal man være opmærksom på, at der er mange nætter i denne uge, hvor der er risiko for nattefrost, og hvor der skal dækkes ekstra. Hvis der er ikke er udsigt til nedbør i løbet af natten, kan man dække med gamle tæpper, som luner en del. Fleecetæpper er lette og godt isolerende og ret billige at købe. Måske de gamle til haven og nye til sofaen. Eller man kan se, hvad der er at få på loppemarkeder eller i genbrugsbutikker.

Solen opvarmer jorden under en plasttunnel om dagen, og det er jo godt i en kold tid. Men der kan let blive alt for varmt om dagen for planterne under en hermetisk lukket plasttunnel. Det kan derfor være bedre kun at have fiberdug over om dagen og først dække plast over igen sidst på eftermiddagen. Om morgenen er det koldeste tidspunkt lige efter solopgang. Hvis tunnelen ikke er for lang, kan man ventilere ved at åbne for begge ender midt på dagen.

Grønne hække og træer og buske i hvidt og gult

Det lune vejr sidst i marts satte skub i foråret, når det gælder træer og buske. Stikkelsbær, ribs og solstikbuskene er så småt begyndt at få små grønne blade – det er dejligt igen at se de første buske grønnes, selv om april er en kold omgang.

Mirabelletræerne er hvide og kirsebærkornel står sammen med forsythiabuskene helt i gult – i hvert fald i byerne, hvor klimaet er lidt lunere end på landet. Selv blommetræernes knopper er bristede. Bærbuskenes og frugttræernes knopper er stadig i et stadium, hvor de ikke tager skade af nattefrost i det lav, som der loves. Det er først senere i deres udvikling, at kun få graders nattefrost kan give frostskadede blomster. Ved knopbrydning skal der 9–10° frost til for at skade frugtanlæggene hos frugttræerne, dog lidt mindre ved sødkirsebær. Derimod tager hortensiaens grønne skud skade, så her kan det være en god ide at dække med fiberdug.

Vent med at beskære roser og lavendler

En gammel regel siger, at roser kan beskæres, når forsythiaen står gul. Men der er ingen grund til at beskære hverken roser eller lavendler, så længe det er så koldt, og vi har nattefrost. Det viser bare at gamle regler ikke altid er af det gode. I år er roserne ikke så langt fremme med at sætte skud, så beskæringen kan fint vente 1–2 uger.

Vent med at slå græsset lidt endnu

Noget af det, der pynter mest på en have er at slå græsplænen her i foråret. Men lad være lidt endnu. Græsset er først lige begyndt at gro, og det skal lige nu bruge alle ressourcer på at danne nye rødder. Og med de faldende jordtemperaturer, stopper væksten igen. Græsset skal helst være 7–8 cm langt, inden det slås første gang – det giver en mere livskraftig græsplæne. Det kommer sikkert til at passe med, at det kan slås første gang om en god uges tid eller mere, afhængig af hvor varmt vejret bliver.

Årets første mad med purløgsdrys

Det er altid noget særligt at spise den første nye purløg på en æggemad eller et stykke med rygeost. Purløgstoppen behøver ikke at være mange cm lang, før man kan nippe til den første mad, hvis man har en god lang purløgsrække, så man nænner at nippe tidligt. Dæk evt. purløgsrækken med fiberdug, så den vokser hurtigere.

Rabarber og risiko for hagl

En haglbyge kan hurtigt ødelægge de nye rabarberblade, hvis den er kraftig og med store hagl. Hvis rabarberplanterne allerede har stilke på vej og store blade, kan det være en god ide at etablere en tunnel med fiberdug over rabarberbedet. Er det kun små blokke, kan man sætte en omvendt spand over for nattekulde og ved udsigt til haglvejr. Beskyttes rabarberplanterne, giver det også hurtigere nye rabarber. Måske første kompot eller rabarbertærte i påsken?

Forkultivering i drivhuset – gør klar til at så

Først i april er det optimale tidspunkt til at gå i gang med i drivhuset at så en masse forskellige grønsager i potter og kasser til senere udplantning i køkkenhaven. Det gælder først og fremmest de mange slags kål, porrer, løg og salat. Den største fordel ved at lave sine egne udplantningsplanter er, at man selv kan bestemme sorten. Det giver sikkerhed for, om det er efterårs- eller vintersorter af porre og rosenkål, og desuden er der mange flere spændende kålsorter til rådighed fra frø, end man kan købe som udplantningsplanter. I drivhuset kan man også forkultivere mange sommerblomster og krydderurter i april til udplantning, når frostrisikoen i maj er ovre.

Men lige nu er april ret kold, og derfor er det ikke optimalt at begynde at så i drivhuset nu. Hvis man kun skal bruge få planter af hver slags, kan man så dem indenfor og prikle dem ud senere i drivhuset. Det giver ekstra arbejde i forhold til at så i kasser, hvor planterne kan stå indtil udplantning. Men det giver udplantningsplanter til først i maj.

Vælger man at vente, er det en god ide at gøre det hele klart til såning, så man er klar til at så, så snart vi igen får bare lidt lunere vejr. Dage med sol er med til at få temperaturen op i drivhuset. Og det gælder om at så, så snart det er muligt.

Man kan løbende prøve at vurdere, hvor koldt der er i såjorden om natten, hvis man dækker med f.eks. to lag fiberdug eller bobleplast om natten. Måske kan man holde temperaturen oppe på 8° C, som der helst skal være for at spiringen sker bare nogenlunde hurtigt. Kål kan spire ved 6°, porrer ved 5°, salat ved 4°, men det er absolut minimumstemperaturer. For at de spirer optimalt og hurtigt, skal temperaturen helt op på 15–20° C, afhængig af grønsagsart. Se mere om spiretemperaturer i artiklen Spiretemperatur og spiretid. Her kan man se, at man ikke vinder alverden ved at så i for kold jord. Hvis man har mulighed for det, kan man overveje etablere et bed med undervarme i drivhuset. Men normalt er det ikke nødvendigt til forkultivering i drivhuset i april.

Hvornår skal køkkenhaven gødes?

Groft sagt skal jorden gødes inden sætning af løg, kartofler og udplantning af kål, porrer osv. Derimod skal den ikke gødes inden såning, da højt indhold af især kvælstof kan svide de små fine rødder. Det er sikrest først at tilføre kompost eller tørret gødning, når de såede planter er kommet i god vækst. Stikløg kan man også vente med at gøde, til de har sat grøn top, hvis man hurtigt skal have dem i jorden og ikke har tid til at gøde først.

Gødning til køkkenhaven

Det er helt nødvendigt at gøde sin køkkenhave, for her frafører vi jorden rigtig meget organisk stof, og det, vi selv spiser, kommer ikke tilbage. Det grønne affald kommer selvfølgelig tilbage, hvis vi er gode til at kompostere, men selv i en effektiv kompostering og brug af den, går der især kvælstof tabt. Hvis man kun har en lille køkkenhave og masser af kompostmateriale fra resten af haven og genanvender alt grønt affald, kan man godt producere nok kompost til køkkenhaven, men der vil være for lidt kvælstof i komposten. Man er derfor nødt til at tilføre en større eller mindre mængde kvælstof.

Den grønne løsning er at dyrke en kvælstofsamlende grønafgrøde på en fjerdedel af køkkenhaven hvert år. Det giver også en god jordstruktur. Men de færreste har så stort et jordareal til rådighed, at det er en reel mulighed.

Den anden løsning er at tilføre kvælstofrig husdyrgødning til komposten. Det kan være købt tørret gødning med et højt indhold af kvælstof eller frisk hønse- eller kaninmøg, som har så højt et kvælstofindhold, at det ikke bør bruges direkte på jorden, men skal igennem komposten først.

Hvis man har mulighed for det, kan man også tilføre husdyrgødning direkte, men kun få afgrøder tåler frisk husdyrgødning. Kartofler er en af dem. Ellers skal man bruge det i en komposteret form. Halm skal ikke arbejdes ned i jorden, da det forbruger den kvælstof, som man ellers har tilført til jorden, til at omdanne strukturstofferne i halmen med, og så kan planterne komme til at lide af kvælstofmangel i en periode.

Hvis man hverken har nok kompost eller nogle af de andre muligheder, så kan man bruge tørret gødning, f.eks. Øko-Farmergødning af hønsegødning eller Økogødning af lupiner fra Farmergødning. Produkterne kan købes mange steder og er økologisk produceret, og de typer fås i to udgaver med henholdvis højt og lavt N-indhold. Der er mange andre mærker med organisk gødning på markedet. Mange bruger også stadig kunstgødning, som er en uorganisk gødning – man kan læse om forskellene på at bruge organisk og uorganisk gødning i denne artikel: Er kunstgødning bandlyst?:

Men det er også vigtigt at undgå at overgøde, da det kan give problemer med skadedyr og sygdomme.

Aspargesbedet skal luges og dækkes

Køkkenhavens bede skal man ikke bearbejde, førend jorden falder virkelig godt for kultivatoren. Der er dog et bed, som skal luges, så snart jorden er til at arbejde i, og det er aspargesbedet.

Der er måske kun 3 uger til de første aspargesskud dukker op af jorden. Af samme grund er man nødt til at håndluge aspargesbedet. Hvis man vælger at bruge hakke til at fjerne helt småt ukrudt med, så skal man nærmest skrabe hen over jordoverfladen, hvis man ikke vil risikere at ødelægge de allerførste skud nede i jorden. Hvis aspargesbedet ikke har fået gødning i efteråret, kan man tilføre en gang grov kompost som jorddække nu, eller når man holder inde med stikningen i juni.

Tang fra stranden til aspargesbedet

Hvis man skal en tur til stranden, er det en god ide at hjemføre et par sække tang eller ålegræs til at dække jorden med i aspargesbedet, da det forhindrer at ukrudtsfrø spirer. Når tangen formulder, frigives der næringsstoffer, bla. en hel del mikronæringsstoffer. Tang omsættes dog langsomt – det er derfor det er så godt til jorddække, så det er ikke en hurtigvirkende gødskning, der er tale om. Men med et konstant jorddække over år, får man en stabil tilførsel. Asparges kommer ikke senere, fordi jorden dækkes med et lag tang nu – antagelig fordi aspargesplanten er en strandplante, som vokser vildt netop på steder med opskyllede tanglag.

Samme gode virkning både på afgrøden og ukrudtstrykket får man ved at dække jorden omkring planter af vild rucola, der forhåbentlig har overlevet vinteren.

Ny udgave af Dansk Flora

Dansk Flora er netop udkommet i en ny udgave, og er fortrinsvis tekstbeskrivelser, men med en del stregtegninger og farvelagte tegninger. Det er således ikke en billedflora. Floraen kan man benytte til bestemmelse af alle karspore- og frøplanter, der forekommer vildvoksende i Danmark. Bogen er udarbejdet af 21 erfarne specialister og undervisere i danke planter og to tegnere med speciale i videnskabelig illustration. Bogen er netop udgivet af Gyldendal.

Ny bog: Økohøns. Selvforsyning til husbehov

Sidste forår udgav Jens Juhl og Sølva Falgren bogen Økologisk Have. I år kommer de med bogen Økohøns – Selvforsyning til husbehov.. Bogen er udgivet på det lille forlag Koustrups & Co..

I bogen fortæller de om deres erfaringer med det lille hønsehold, som er en del af havens økosystem, hvor den lille hønseflok lever af planterester og lidt købt foder, mens hønsemøget bliver til gødning for nye planter i haven. Med den naturlig levemåde bliver det til masser af gode æg og sundt kød. I bogen kan man læse om hønseracer, hvordan man passer høns, indretter et hønsehus, slagter en høne og opdrætter et nyt kuld kyllinger. En god bog at blive klog af, inden man anskaffer kyllinger eller høns, så man får et naturligt hønsehold i sin have fra start af.