Ekstra kvælstof

I den naturvenlige have bruger man kompost, husdyrgødning og grøngødning for at give planterne adgang til de nødvendige næringsstoffer til plantevæksten. I modsætning til kunstgødning giver disse naturlige gødninger føde til jordens regnorme og mikroorganismer, som er forudsætningen for at få en god muldet jord med krummestruktur, hvor planterne har optimale vækstforhold. Dette forudsætter at f.eks. komposten ikke er helt omsat, når den bringes ud på jorden.

De naturlige gødninger omsættes i takt med at planterne har behov for kvælstoffet. Omsætningen er lille i foråret, hvor jorden er kold og planternes behov er lille. Om sommeren, hvor planterne har et stort behov for at vokse, sker omsætningen hurtigt i den fugtigvarme jord. I eftersommeren er jorden varm, og her sker også en hurtig omsætning langt hen på efteråret. Det er bl.a. derfor, at man bør så efterafgrøde på afhøstede arealer, så efterafgrøden kan optage og fastholde de næringsstoffer som med tiden ellers vil udvaskes.

Når planten mangler kvælstof

Selv om man gør sig store anstrengelser for at få gødet planterne godt, inden de plantes eller sås, så kan det ikke undgås, at der pludselig er en plante, som bliver tynd i toppen – man kan se at nye blade ikke er pænt grønne og mindre end de andre på planten, eller at planten ikke har normal væksthastighed. Det vil ofte skyldes mangel på kvælstof. Det kan selvfølgelig også skyldes andre forhold som dårlige rødder på grund af dårlig jordstruktur og vandmangel.

Inden man overvejer at tilføre ekstra kvælstof, skal man sørge for at jorden er fugtig i nogle dage, da den naturlige gødning i en for tør jord ikke kan omsættes. Der bliver derfor ikke frigivet det nødvendige kvælstof. Det kan være at vanding løser problemet med for lidt kvælstof, eller at plantevæksten viser sig at være gået i stå på grund af vandmangel.

Vær på forkant – tilfør ekstra kvælstof i tide

Der er flere forskellige steder i haven, hvor der er behov for tilførsel af ekstra kvælstof, og hvor man kan forudse dette og gøde i tide på en fornuftig måde. Hvor omsat komposten skal være afhænger af, hvor hurtigt planterne skal bruge næringstofferne. En ikke helt omsat kompost vil i de fleste tilfælde være at foretrække, da den frigiver næringssaltene over en længere periode.

Krukker

Når man dyrker planter i krukker, har planterne ikke ret megen jord at hente plantenæringsstoffer i, så her kan man forudse problemet og bruge ren kompost som plantejord. Hvis komposten ikke er tilført ekstra gødning, men er ren havekompost, kan det være en god ide at blande lupingødning i krukkejorden.

Hvis der er plads i krukken, kan man lægge et lag kun halvt omsat kompost øverst, som langsomt formulder i løbet af sommeren, og desuden beskytter jorden mod at blive slemmet sammen af vandingsvandet.

I løbet af sommeren omsættes komposten og synker sammen og giver plads til en topdressing med omsat kompost, evt. blandet med lidt mere lupingødning. Lupingødning omsættes over en lang periode, og giver ikke en øjeblikkelig virkning.

Topdresser man med ormekompost, som er en hel omsat kompost med et meget højt indhold af kvælstof, virker tilførslen rimeligt hurtigt. Ormekompost skal blandes op med almindelig jord, hvis man skal plante direkte i den, ellers svides rødderne.

Drivhuset

I drivhuset er klimaet så godt, at planterne gror rigtig godt og meget, så her er der også behov for ekstra kvælstof.

Hvis man dyrker i jorden i drivhuset, tilføres der ekstra kompost inden plantning, og der kan evt. supplereres med organisk posegødning i form af husdyrgødning eller lupingødning. Når jorden er blevet godt gennnemvarm i juni, kan man lægge delvis omsat kompost ud som jorddække til at dække behovet i juli og august. Det kræver dog, at der vandes, så det holdes fugtigt og kan omsættes.

Hvis man vælger at dyrke i plantesække er det vigtigt, at man køber plantesække, som er godt gødede, da man ellers hurtigt får brug for at gøde supplerende. Man kan købe økologiske plantesække, som er gødet med husdyrgødning. I plantesække er der ikke plads til at topdresse med kompost. Måske kan man konstruere en høj kant til at sætte ned uden om plantesækken, fjerne plasten på oversiden af plantesækken og topdresse med kompost. Ellers er der kun den akutte metode med flydende gødning, som er en dårligere løsning og mere besværlig – se nedenfor.

Særligt næringskrævende planter

Nogle planter har i løbet af en enkelt sæson så stor en tilvækst, at de skal bruge specielt mange plantenæringsstoffer. Også selv om de plantes på friland. Det gælder f.eks. kraftigvoksende tomatplanter og en prydplante som engletrompet. Her skal man forberede jorden omhyggeligt inden plantning og tilføre god kompost tilsat dyregødning. Eller man gøder supplerende med købte organiske gødninger som lupingødning eller husdyrgødning.

Udplantningsplanter

Hvis udplantningsplanter ser ud til at mangle kvælstof, kan det selvfølgelig skyldes, at planten har udvokset potten og brugt plantenæringsstofferne i jorden, som måske er såjord med en svag gødning, da en mere kvælstofholdig plantejord vil kunne forhindre spiringen eller svide småplanternes rødder. Er der mange dage til planten skal plantes ud på det blivende sted, bør planten ompottes. Drejer det sig om en uges tid, eller kan man ikke få plads til større potter, kan man gøde med flydende gødninger.

Flydende gødning ved akut behov for ekstra kvælstof

Hvis man vurderer, at en plante er i akut underskud med kvælstof i en periode, hvor der skal ske stor tilvækst, har man flere muligheder for at tilføre hurtigvirkende organiske gødninger. Men det er altid en nødløsning og en dårligere måde at gøde planter på. De tvinges nemlig til – lige som ved brug af kunstgødning – at optage en opløsning af næringssalte, og ikke efter behov. Desuden er det en besværligere måde at gøde på, da der skal tilføres gødningsvand med jævne mellemrum efter en vurdering af det akutte behov.

Disse udtræk bør normalt ikke bruges efter 1. august. Sidst på sommeren kun til etårige planter, som skal vokse i efteråret.

Brændenældeudtræk som gødning

Brændenælder er meget rige på kvælstof og mineraler, især jern. Der er større indhold af kvælstof i brændenælder plukket i maj end senere på året. Man får en god her-og-nu-gødning ved at lægge brændenælder i en balje vand og lade det gære til brændenælderne går i opløsning. Inden blomstring bruges hele planten minus rod. Det lugter ikke ret godt, når det er klar til brug efter 1–2 uger. Brændenældevand laves ved at komme 1 kg friske brændenælder eller 200 g tørrede i 10 liter vand. Udtrækket fortyndes med 10 liter vand pr. liter og er især velegnet til vanding af småplanter. Man kan bladgødske ved at vande plantens blade med udtræk fortyndet med 20 liter vand til 1 liter udtræk. Det må dog ikke ske i solskin, da det så kan svide bladene.

Kompostudtræk som gødning

Hvis man ikke kan vente på, at en topdressing med omsat kompost virker, kan man komme 1 kg kompost i en spand vand og vande med udtrækkket næste dag. Komposten lægges derefter ud som topdressing. Haveaffald indholder ca. 50 g kvælstof pr. 10 kg kompost – forudsat at den omsatte kompost har været beskyttet, så regnen ikke har udvasket næringsstofferne.

Udtræk af husdyrgødning

Man kan komme 1 kg husdyrgødning (kvæg) i 10 liter vand og lade det stå til næste dag. Mængden af gødning til 10 liter vand skal justeres i forhold til hvilken slags gødning, man bruger, så det ikke bliver stærkere end ca. 0,5 g kvælstof pr. liter. Husdyrgødning har ret forskelligt indhold af kvælstof pr. 10 kg fast gødning: kvæg 50 g, so 70 g, hest 69 g, får 79 g, fjerkræ 269 g. Kaningødning og specielt duegødning indeholder endnu mere kvælstof end fjerkrægødning.

Flydende husdyrgødning

Førhen hed det ajle og, og nu hedder det gylle og lugter aldeles rædselfuld – også i forhold til ajle, som heller ikke dufter af roser. 10 liter ajle indeholder 56 g kvælstof. Det bør ved brug fortyndes i forholdet 1 del ajle til 10 liter vand.

Oldemors natpottetrick

Vores bedstemor/oldemor løste en akut kvælstofmangel med natpottens indhold. Det kan man stadig gøre. Indholdet bør dog spædes op med 9 dele vand til 1 del urin. Human urin indeholder ca. 4,5% kvælstof, 0,4 g fosfor og 1,2 g kalium. Det sætter virkelig gang i en plante med kvælstofmangel. Urin er stort set sterilt, men man bør alligevel udvise omtanke ved brug – man bør f.eks. ikke gøde planter, som skal bruges til frisk forbrug eller snart skal høstes. Læs mere om hygiejne ved brug af human urin her.

Blodmel

Det er ikke længere tilladt at brug kød- og benmel som gødning. Derimod kan man fortsat bruge blodmel, som indeholder ca. 12–14% kvælstof og næsten intet fosfor og kalium. Det er en meget ren kvælstofgødning, så det er små mængder, der skal til, hvis det er til en enkelt plante eller en enkelt krukke. Til 10 liter vand bruges 40 g. Blodmel er et meget fint pulver, og det vil være en god ide at bruge støvmaske ved håndtering, så man ikke kommer til at indånde det. Det kan udrøres i vand eller muldes ned i jorden. Blodmel kan købes hos Solsikken

Fiskemel

Fiskemel indholder 9% kvælstof og 2,5% fosfor. Det er en ret ren kvælstofgødning, så det er små mængder, der skal til, hvis det er til en enkelt plante eller en enkelt krukke. Til 10 liter vand bruges 60 g. Det bruges til dyrefoder på minkfarme og desuden på nogle landbrug.

For megen gødning giver problemer

Det er vigtigt, at man ikke overgøder for at få meget store flotte, grønne blade. En sådan »salatagtig« vækst giver blade, som tiltrækker problemer i form af angreb af både plantesygdomme og skadedyr.

Overgødskning med kvælstof giver desuden mindre farve, smag og aroma til afgrøderne.

Gød ikke flerårige planter i eftersommeren

Det er vigtigt, at man ikke ved at gøde med ekstra kvælstof får flerårige planter til at vokse ud over den normale vækstperiode, da det kan give stor risiko for at planten lettere skades af vinterens påvirkninger.